Skolepolitik (Christiansborg)
7   703

Uklar melding fra ministeren om skoledagens længde

Skolerne skal bryde loven, hvis elever i 4. – 6. klasse skal have fri kl. 14.30, som politikerne har meldt ud. ”Det er grotesk, hvad politikerne gør i deres iver for at styre folkeskolen”, siger skoledernes formand Claus Hjortdal.

Opdateret kl. 18:50 med citat fra ministeren. Overskrift ændret 19/9 2015 kl. 13.36

"Vores intention som forligskreds var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.00 for de mindste elever, kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever", står der i det såkaldte hyrdebrev, som partierne bag folkeskoleforliget sendte ud til alle kommunalbestyrelser i slutningen af august.

Artiklen fortsætter under banneret

Men den intention kan kommuner og skoler ikke leve op til, hvis de skal overholde folkeskoleloven. I hvert fald ikke, når det gælder for eleverne på mellemtrinnet, hvor eleverne skal have 33 timer om ugen ifølge loven.

De kommer til at mangle en halv time om ugen, hvis de kun går i skole fra kl. 8 - 14.30 hver dag. På et år med 200 skoledage løber det op i, at eleverne kommer til at gå tre dage for lidt i skole. Skal loven overholdes, kan eleverne først få fri kl. 14.36.

"Uanset hvordan vi lægger timerne, så kan vi ikke undgå, at fjerde til sjette klasse kommer til at være der længere end til 14.30, hvis vi skal overholde loven. Allerede der står logikken af. De skyder sig selv i foden, og forlanger noget af os, vi ikke kan", siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Sent fredag har redaktionen modtaget en skriftlig kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby: 

"Det er rigtigt, at eleverne på mellemtrinnet kommer til at mangle timer, hvis de får fri nøjagtigt kl. 14.30 hver dag i 40 uger. Men vi skriver i brevet til kommunerne, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever. Det betyder, at der også er plads til dage, der så at sige ikke er normale, hvor eleverne for eksempel deltager i særlige arrangementer. På den måde er der fuld overensstemmelse mellem aftaleteksten og brevet til kommunerne", skriver ministeren. Ministeriet påpeger også, at der også står i hyrdebrevet, at mellemtrinseleverne får en skoledag på 6,6 timer. 

Pas på med lovene

Claus Hjortdal understreger, at skolerne overholder loven, når de giver eleverne 30, 33 og 35 timer om ugen skemalagt mellem 8 - 16. Han opfordrer Christiansborgpolitikerne til at passe på med udmeldingerne.

"Det demonterer hele den kompetence, der ligger i en kommunalbestyrelse, i en skolebestyrelse og hos skolens leder til at tilrettelægge, hvad der er hensigtsmæssigt for elevernes læring", siger Claus Hjortdal.

Han mener, at forligspartiernes udmelding om skoledagens længde er i modstrid med mange af de andre meldinger, de er kommet med i forbindelse med folkeskolereformen.

"Ved at lave en central skrivebordspolitik ødelægger man i virkeligheden en lang række af de politiske intentioner og den lokale selvbestemmelse, der er", siger Claus Hjortdal.

Skoledagens start afhænger af bus

Han kommer med en række eksempler på, hvorfor en fastlagt skoledag er en dårlig ide. Blandt andet er der flere steder i landet, hvor bussernes køreplaner, gør det svært at starte skoledagen kl. 8.

"Den skole, jeg kom fra, kunne vi ikke starte før 8.20. Der har vi aldrig haft problemer med, at vi startede lidt senere og sluttede lidt senere end naboskolerne".

Når skoledagene har forskellig længde bliver det også lettere at få skemaer til at gå op, så faglokaler og lærerkompetencer kan udnyttes bedst muligt. 

"Det har aldrig i den danske folkeskole været sådan, at det har været et fuldstændigt jævnt skema bortset fra de mindste klasser. Det skal vi heller ikke over til. Det giver en masse bindinger, som giver håbløse skemaer. Det er ikke noget, der understøtter børns læring", siger Claus Hjortdal. 

KL kræver fleksibilitet

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev slår også fast, at kommuner og skoler er nødt til at have en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoleskemaerne, når de skal virkeliggøre den politiske vision bag den nye skole.

"Debatten har taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige skoledag er klokken 8-14 i indskolingen, 8-14.30 på mellemtrinnet og 8-15 i udskolingen. Derfor er det kommet bag på nogle, at det ikke er sådan for alle", siger hun en pressemeddelelse fra KL.

Hun håber, at politikerne vil skabe ro om skoledagens længde fremover.

"Vi har brug for arbejdsro, så vi kan fokusere på kerneopgaven og kommunikere til forældre og elever".

Forældre: Hov politikere - I sagde noget andet

Formand for Skole og Forældre fortæller, at forældrene er overraskede over de lange skoledage.

"Mange forældres reaktion har været 'hov, hov I sagde noget andet, politikere!' Politikerne har hele tiden sagt, hvordan skoledagen skulle være, og det er ligesom blevet den forforståelse, vi alle sammen har fået. Jeg tror, at det er derfor, at forældrene har reageret så voldsomt", siger Mette With Hagensen.

"Vores grundholdning er, at skemaerne skal ligge rimelig fast i perioder, og så kan man lave udsving, når det giver mening at gøre det. Men så må man huske at skære nogle timer væk i nogle af de andre uger, så man stadigvæk holder timetallet. Vi er meget imod, at man fast har store udsving på skemaet", siger Mette With.

Men for forældrene er det ikke så vigtigt, at om timerne er placeret fra 8-14, 8-14.30 og 8-15. Det er blot vigtigt, at skoleledelsen melder klart ud, hvorfor elevernes timer er placeret, som de er. 

"Det er vigtigt at få forklaret, at det er fordi, skolebusserne først kommer kl. 8:30, eller det er fordi, at vi kun har et fysiklokale, og vi har mange hold". 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ