Frit skolevalg
0   562

Cepos: Rangliste skal ses som én brik af mange - ikke den endelige dom

Cepos’ rangliste over skolernes undervisningseffekt er ikke den fuldstændige og færdige dom over skolernes kvalitet, pointerer forskningschef bag ranglisten. Det er i stedet en del af et større billede – og et oplæg til diskussion af, om vores skoler gør det godt nok alle steder, siger han.

"Hvis man skal lave verdensstjerneforskning, skal man lave kontrollerede eksperimenter med kontrolgrupper. Det vil ingen heldigvis tillade i vores folkeskole - den slags undervisningsforskning kender jeg kun fra det amerikanske militær. Jeg skal også være den første til at medgive, at man ikke kan bruge ét tal til at fælde dom over noget som helst", siger forskningschef Henrik Christoffersen fra tænketanken Cepos om den rangliste over og analyse af skolernes undervisningseffekt, tænketanken offentliggjorde i denne uge.

Han pointerer, at ranglisten i stedet kun skal ses som det, den er, nemlig et billede af en del af skolen. En del af et større billede. Man kan altid diskutere variablene i den statistiske model bag beregningerne, men Undervisningsministeriets model, som er anvendt til analysen, har en ganske høj forklaringskraft og er tillige vel dokumenteret af ministeriet, mener han.

Artiklen fortsætter under banneret

Han er i øvrigt enig i væsentligheden af den selektionsproblematik med forældrenes valg af skoler, som økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh efterspørger. Men forskningschefen fastholder relevansen i de tal, han har brugt, for svag undervisningseffekt på en skole er en realitet, uanset hvad der ligger bag, og altså også hvis det er forældreengagement og skole-hjem-samarbejdet, som halter, mener han.

"Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke tolker mere på de her tal, end de kan bære, for det er klart, at der er alverdens andre tal og måder at analysere på skolerne på. Selvfølgelig ville det blive mere kvalificeret, hvis vi fik flere parametre med. Men det skal ses som det, det er - nemlig en opstilling af de tal, Undervisningsministeriet har liggende frit tilgængeligt over skolerne", siger Henrik Christoffersen og fastslår:

"Det her er altså en brik ud af mange - og derfor også kun et redskab blandt flere - for skoler og forældre. Det har aldrig været hensigten, at det skulle ses som den endelige dom over skolernes kvalitet. Men tallene afspejler en realitet, så man bør forholde sig til dem."

Et oplæg til diskussion

Selvom ranglisten altså kun skal ses som én brik ud af mange, mener Henrik Christoffersen bestemt, det kan bruges som et redskab til at se på skolerne og de resultater, de opnår. Ikke for at gøre hverken skole, forældre eller samfund til skamme over elevernes resultater, men for at tage en diskussion om, hvad der gør den gode skole, og hvordan vi kan arbejde for, at alle skoler bliver til den gode skole, lyder det fra forskningschefen.

"Når man ser på Per Nikolaj Bukhs argument om, at de ambitiøse forældre sender deres børn på særlige skoler, synes jeg, vi ser en kompleks problemstilling for vores samfund. Har forældreengagementet en indflydelse på elevernes resultater? Og hvad kan vi i så fald gøre for, at andre skoler også nyder godt af det? Jeg mener, den gode skole kan være med til at gøre uengagerede forældre mere engagerede. Lad os bruge de her tal til en konstruktiv diskussion af problemstillingen", siger Henrik Christoffersen.

Han mener, skolerne lokalt skal bruge ranglisten til at tage en diskussion af, hvad de bør gøre for at bearbejde den problemstilling, de står med lige netop på denne skole.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ