Forskning Lærerliv
30   1640

Skoleforsker til lærerne: Hold jer til håndværket

Lad politikere, erhvervsledere og meningsdannere snakke op og ned ad stolper om alt det, skolen skal. Luk ørerne, og udfør dit undervisningshåndværk i klasselokalet, siger Per Fibæk Laursen. Det er dét, der virker for dig og dine elever, viser forskning.

Lærere, drop den dårlige samvittighed!

Sådan lyder det fra professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen, der netop har udgivet en bog med den markante titel: »Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning«.

Artiklen fortsætter under banneret

Opskruede ambitioner står i vejen for god undervisning. Og giver tilmed et dårligt arbejdsmiljø. Så slå koldt vand i blodet, lærer, og hold dig til det enkle i din undervisning, lyder budskabet fra professoren. Brug dit håndværk. Stol på det. Det er dét, der giver god undervisning, viser forskningen.

»Undervisningshåndværket er det at kunne handle i praksis og improvisere. At have god kontakt med eleverne og en fornemmelse af, hvor de er henne. Og at have en fornemmelse af, hvad det er i det her stof, som vi nu arbejder med, der kan være interessant for eleverne«, forklarer Per Fibæk Laursen.

»Selvfølgelig er det vigtigt, at en lærer kan sit fag og sin pædagogik og sin didaktik, men kernen i god undervisning er de praktiske handlinger i klassen og samspillet med eleverne«.

Lærerne selv er meget ambitiøse og altså efter Fibæks mening for ambitiøse. Men alle andre er det også på lærernes vegne - politikere, forældre, erhvervsledere, meningsdannere. Og også dét er sandsynligvis med til at presse lærernes egne ambitioner op.

Det er netop derfor, han nu udgiver en bog med budskabet: »Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning«. Kravene til skolen og lærerne er gået over gevind.

»Med stigende undren har jeg hæftet mig ved, at mange uden for skolen i de her år stiller enorme krav til lærerne og har høje ambitioner på lærernes vegne. Når lærerne så svarer: 'Det, I foreslår, er urealistisk. Det har vi slet ikke tid til, det er for abstrakt' - så løfter politikere og embedsmænd og ledere fra erhvervslivet og meningsdannere bare pegefingeren endnu højere og siger: 'I skal'«, fortæller Per Fibæk.

»De ambitioner hjælper ikke lærerne. De forstyrrer mere, end de udvikler. Det er kritisabelt, at man ikke lytter til lærerne og til deres beretninger fra hverdagen«, tilføjer han.

Ro på

Professoren prøver derfor at mane til besindighed. Der skal ro på. I skolen og uden for, mener han. Og der skal saglighed ind i skoledebatten.

»Politikere og embedsmænd føler sig overbeviste om, at de har forskningen med sig i deres krav til lærerne og i deres kritik af lærerne, for eksempel i forbindelse med folkeskolereformen. Men det er forkert. Forskningen viser, at det vigtigste i skolen er det gode lærerarbejde«.

Slå koldt vand i blodet. Tilbage til det gode lærerarbejde. Tilbage til håndværket. Fibæk gennemgår i bogen centrale elementer i undervisningshåndværket, eksempelvis undervisningsdifferentiering i et kapitel, der har den sigende overskrift: »Drop undervisningsdifferentiering«.

»Jeg kan godt forstå, at lærere kan have svært ved at forstå, hvad undervisningsdifferentiering egentlig går ud på. Meget af det, der er skrevet om undervisningsdifferentiering, er abstrakt og svært at praktisere«.

»Jeg har ingen patentløsning på det. Men grundproblemet er, at lærerne ikke har tid nok til de svage elever, og så lærer de ikke det, de skal kunne for at kunne følge med i det næste. Og så har vi en ond cirkel. Så hvis vi kunne finde mere tid og plads til de svage elever, så ville meget være nået«.

Tag læringsmålene med et gran salt

Et andet skrivebordsord, som lærerne også roligt kan droppe, er læringsmål, i hvert fald i sin nuværende bastante og uhåndterlige form.

»Læringsmål er næsten blevet et hovedprincip i de krav, man retter mod klasseværelset, men hos Hattie er klare mål langt nede på listen over, hvad der giver god undervisning. Eleverne har mere brug for at forstå, hvad meningen med det, de skal lære, er, end at vide, hvad de præcis skal kunne hvornår«, forklarer Per Fibæk.

Også med hensyn til inklusion anbefaler Fibæk saglighed og realisme i kapitlet »Inklusion: Drop ambitionen om at klare det alene og her og nu«.

»Danske lærere er dygtige og kan mange ting, men vi må fastholde, at resurserne skal følge med, for inklusion er en ny og stor opgave, og de lærere, der ikke har speciel erfaring med undervisning af elever med særlige behov, har brug for hjælp«, siger Per Fibæk.

Og så igen: Håndværket. Hold dig til håndværket i den daglige undervisning. Gør det enkle. »Brug lærebøger«, hedder et kapitel kort og godt.

Opgøret med lærebogen havde sin berettigelse engang, mener professoren. Men ikke mere. Nu er idealet om, at lærerne selv skal producere undervisningsmaterialerne, en unødig belastning.

»Mange lærere bruger lærebøger i dag, men idealet om, at de selv skal producere undervisningsmaterialerne, eksisterer stadig, og det kan give dem dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed kan vi roligt afskaffe. Lærebøger er i dag bedre end det materiale, som lærerne selv kan producere«.

Igen - hold fast i det vigtige, siger professoren. Og det vigtigste af alt er, at eleverne kan se meningen med det, de skal lære, at der er en god dialog mellem lærer og elever, at læreren er en tydelig leder af undervisningen, og at der er en god atmosfære om arbejdet i klassen.

»Det går igen i undersøgelserne, at en positiv og venlig stemning i klassen gavner elevernes læring. At det for eksempel er i orden at begå fejl, så eleverne ikke føler sig fristet til at dække over deres fejl og mangler«.

Brug kræfterne på at skabe god stemning

Så det er bedre, at lærerne bruger deres kræfter på at skabe god stemning end selv at producere undervisningsmaterialer. Og der er heller ingen grund til at bruge for meget krudt på computeren. »Lad eleverne bruge computerne - eller sluk dem«, hedder et kapitel.

»Det er vigtigt, at eleverne lærer en fornuftig brug af computere i undervisningen, men der er ingen grund til, at lærerne har ambitioner om at gennemføre en stor del af deres undervisning på computer. Der er ikke noget, der tyder på, at kvaliteten i undervisningen bliver hævet ved udstrakt brug af computere. Der er ikke noget forskningsmæssigt bevis på det, så der er ingen grund til dårlig samvittighed«.

Det samme med PowerPoint-præsentationer. Slap af også med det. »Brug tavlen, lad eleverne lave PowerPoint-præsentationer«, lyder en kapiteloverskrift.

»Som lærebogen har været symbol på kedelig undervisning, har tavlen det også, så der er blevet opstillet et ideal om, at lærerne skal bruge PowerPoint og andre digitale medier. Men tavlen er stadig en genial pædagogisk opfindelse, så der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over at bruge den«.

Igen: Hold dig til det enkle også hvad angår det faglige stof. »Koncentrer undervisningen om det basale stof«, som en anden overskrift lyder.

»Lærerne kan roligt droppe ambitionen om, at der skal være stor bredde i stoffet. Man risikerer, at eleverne lærer for lidt, fordi det bliver en overfladisk orienteringsviden. Det er bedre at komme i dybden med færre emner og koncentrere sig om det eksemplariske og det grundlæggende og vigtige. Det er klassisk didaktik«.

Gør det dog nemt for dig selv, det virker, også for eleverne. »Brug opskrifter og færdigretter«, hedder et kapitel.

»Det er som med de selvproducerede undervisningsmidler. Der er ingen grund til det. I dag er der gode læremiddelsystemer med gennemarbejdede forslag til metoder og opgaver. Det kan man roligt lade sig inspirere af. Uden at få dårlig samvittighed«, siger professoren til lærerne og slår sin pointe fast:

»Drop jeres ambitioner, og koncentrer jer om det klassiske håndværk. Vi ved, at det først og fremmest er det, der skaber god undervisning. Kvalitet består ikke i at bruge et hav af forskellige undervisningsformer og it og læringsmål, men i at bruge de klassiske dyder. Og så bliver I forhåbentlig også mindre stressede og mindre belastet af dårlig samvittighed«.

»Ret jeres ambitioner de rigtige steder hen, og hold jer fra de udenværker, som debatten fokuserer på. Det skaber bare en kollektiv dårlig samvittighed på lærerværelset, at skolen ikke kan det og det. Husk, hvad skolen kan og er indrettet til«.

Skolen skal være skole

Og den - skolen - er ikke indrettet til at løse alverdens samfundsmæssige problemer, påpeger Per Fibæk.

»Gennem flere hundrede år har eleverne skullet lære bestemte kundskaber i skolen. De har også skullet lære sociale færdigheder, men der er grænser for, hvad skolen kan. Skolen kan for eksempel ikke løse ulighedsproblemet i samfundet. Det har Erik Jørgen Hansens forskning vist«

»Skolen kan hjælpe med, men ellers er det op til skattepolitikken, boligpolitikken og den økonomiske politik at skabe lighed i samfundet«.

Så der er ikke grund til at få dårlig samvittighed over det, mener Fibæk. Heller ikke det. Og der er heller ikke grund til at få dårlig samvittighed over, at Danmark ikke ligger i toppen af Pisa.

»Danske forældre og elever tager skolearbejdet afslappet, men de og politikerne har samtidig travlt med at kræve af lærerne, at de bringer eleverne frem til gode prøveresultater og topplaceringer i Pisa. Det er dobbeltmoralsk«, siger Per Fibæk Laursen.

»Man kan sammenligne det med sundhedsområdet. Danskerne vil ryge og drikke, som de har lyst, og så siger de til lægen: Sørg for, at jeg har et godt helbred. Det kan man ikke. Heller ikke på skoleområdet. Man må selv gøre noget. Hvis forældrene brugte to timer om dagen på lektier, så kom eleverne op i toppen«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ