Undervisning
3   946

Skoleforsker til kolleger: Hjælp lærerne i stedet for politikerne

Bland jer udenom, politikere. Og hold fast i håndværket, lærere. En af landets mest velrenommerede pædagogiske forskere, professor Per Fibæk Laursen, har dette budskab til sine forskerkolleger: Hjælp lærerne i stedet for politikerne. Fibæk Laursen udgiver i næste uge bogen "Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning".

"Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning". Det er titlen på en på ny bog af Per Fibæk Laursen, professor i skolepædagogik ved Aarhus Universitet.

Han mener, at det er på høje tid, at politikere og forskerne - og lærerne selv - slår koldt vand i blodet og tænker sig om. Kravene til skole og lærere er nemlig gået over gevind, påpeger han, og de har ganske mistet fodfæste, ikke bare i almindelig sund fornuft, men også i saglighed og faglighed.

Artiklen fortsætter under banneret

Per Fibæk Laursens budskab til politikerne er derfor, at de - igen - begynder at rådføre sig med lærerne, når det drejer sig om skole og undervisning, i stedet for bare at presse alt muligt ned over skolerne.

"Politikerne bør holde en reformpause i en længerevarende periode og give lærerne ro til at udvikle og forbedre skolen på egne præmisser", siger han.

"Og så kan politikerne i stedet bruge tiden til at gå i dialog med lærerne og lytte til dem. Det er en fejl, når politikerne tror, at de ved mere om skole end lærerne. Den dagsorden skal vendes på hovedet", tilføjer skoleforskeren.

Støt lærerne

Per Fibæk Laursen har også et budskab til sine kolleger: Hjælp lærerne i stedet for politikerne.

"Mange forskere er alt for tilbøjelige til at knytte deres forskning til politikernes og forvaltningernes dagsorden og hjælpe dem med at realisere dén dagsorden", siger Per Fibæk.

"Vi skal i stedet blive bedre til at hjælpe lærerne med deres dagsorden. Altså, bruge vores tid på at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe lærerne med at lykkes bedre med deres undervisning", tilføjer han.

Hold fast i håndværket

Til lærerne har Per Fibæk følgende budskab: Hold jer til håndværket.

"Lærerne skal først og fremmest have tillid til deres eget undervisnings-håndværk. Og tro på det", siger han.

"Mulighederne for at udvikle en bedre skole ligger netop i, at lærerne værner om undervisnings-håndværket og gør undervisningen endnu bedre, end den er i dag", tilføjer han.

Hvordan kan lærerne udvikle håndværket?

"Der er to hovedveje: Lærerne kan videreudvikle deres samarbejde i team, så det endnu mere kommer til at handle om indholdet i undervisningen og ikke så meget om blot rammer og praktisk ting".

"Og så kan lærerne undersøge, om deres undervisning faktisk virker i forhold til eleverne. En god måde at gøre det på kan være, at en kollega kommer ind i klasselokalet med den ene opgave at se efter, hvad eleverne laver, og hvordan de arbejder med stoffet. Og så kan læreren og kollegaen tale om det bagefter".

Håndværket skaber resultater

Men ellers er det bare om at holde sig til grundhåndværket, fastslår professoren:

*  Have et interessant og relevant budskab til eleverne,

*  Gøre undervisningen forståelig, meningsfuld og velstruktureret

*  Skabe tillidsfulde relationer med masser af dialog i undervisningen.

"Forskningsresultaterne peger tydeligt på, at det er disse klassiske kvaliteter, der for alvor får eleverne til at lære noget", siger Per Fibæk Laursen.

Han har gennem mange år har interesseret sig for spørgsmålet: Hvad er god undervisning? Og har skrevet mange bøger, rapporter og artikler om netop dét, blandt andet "Den autentiske lærer".

Per Fibæk Laursen sidder p.t. blandt andet i "Evalueringsinstituttets ekspertgruppe vedr. god undervisningspraksis".

Hans nye bog, "Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning", udkommer på Hans Reitzels Forlag mandag den 22. juni. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ