De to 8. klasser på Utterslev Skole mødes i et dobbeltlokale til deres fælles historieundervisning. Foldedøren mellem de rum er åbnet, og lærerne Gitte Riishuus Jensen og Nickie Zullchner står i den brede døråbning for at kunne tale så hele den store forsamling kan høre dem. Dagens tema er "retfærdighed i verden" og det er en del af et længere

forløb med navn En hel verden? som handler om menneskerettigheder. Dagens delemne betyder konkret, at eleverne i dag skal arbejde med internationale domstole og love om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Historiekanon ingen hindring

En relativt ny undersøgelse antydede, at mange historielærere oplever at historiekanonen er svær at få til at spille sammen med de nye Forenklede Fælles Mål. Men det er nu ikke Gitte Riishuus Jensens erfaring.

Kompetencemål og kanon hænger ikke sammen

 "Når vi arbejder med læringsmål, er det ikke så vigtigt hvad materialet - emnet - er" siger hun og fortsætter: "Generelt vil jeg også sige, at hvis ikke læringsmål og historiekanon spiller sammen, så skal en af delene jo ud. Vi tillader os så også at være lidt selektive i forhold til kanonen, så måske er det derfor, jeg ikke ser det som et problem" siger hun.  

Historieundervisningen skal ikke spilde skolens tid



Mål og opgaver skal præsenteres tydeligt

Gitte Riishuus Jensen og Nickie Zullchner præsenterer kort programmet for dobbelttimen. Første punkt er Tip en 5'er, hvor eleverne får 10 minutter til at svare på fem korte spørgsmål om dagens emne. De skal blandt andet tage stilling om udsagnet "Der er ikke forskel på krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden" er sandt eller falsk. Tip en 5'er foregår uden hjælpemidler, for svarene skal de finde frem til i løbet af dobbelttimen. Da den del er overstået, smækker lærerne en slide med læringsmål op på whiteboardet. Der er både målene for det samlede forløb og dagens konkrete mål. Målene for det samlede forløb er mere overordnede, for eksempel Jeg ved og kan forklare, hvordan historiens menneskerettighedstanker er blevet til samt hvordan tankerne har påvirket verden i dag og "Jeg kan analysere kilder ud fra historisk metode, og anvende kildekritiske begreber". Målet for dagens arbejder er lidt mere konkret: Jeg har viden om og kan forklare, hvorledes verdenserklæringen for menneskerettigheder er blevet til samt hvordan de har påvirket verden."

Således informeret fordeler eleverne sig i par i dobbeltlokalet og det tilstødende fællesareal for at løse historietimens første opgave: At finde to-tre eksempler på at Genéve- og Haag-konventionerne er blevet overtrådt i nyere tid." I den almindelige summen ved bordene, bliver det klart, at selv om læringsmålene er gennemgået, er der ikke helt klarhed over opgaven. Det er især formuleringen 'i nyere tid', der volder fortolkningsvanskeligheder, for hvor gammel er nyere tid egentlig? "Måske mener de i vores levetid" forslår den ene, mens hans makker mener, at nyere tid godt kan være så gammelt som efter vietnamkrigen, for eksempel. De ender med at spørge lærerne, som svarer at begrebet nyere tid som regel refererer enten til tiden efter 2. verdenskrig eller efter 1989. Til gengæld viser den efterfølgende gennemgang i plenum, at mange af eleverne har fået styr på forskellen mellem Genéve- og Haagkonventionerne og også har nået at tale lidt om betydningen af internationale, upartiske domstole. Det er tilsyneladende enighed om at domstolene er en god ting, der er i hvert fald ingen af eleverne i de to klasser, der argumenterer for det modsatte.

Individuelle mål er tidskrævende Både Gitte Riishuus Jensen og Nickie Zullchner er glade for at bruge de fælles mål i deres undervisning.

"Læringmål er en fordel for eleverne" mener Nickie Zullchner, fordi det bliver klart for dem, hvad de skal lære. For lærerne letter det blandt andet evalueringen, tilføjer Gitte Riishuus Jensen.

Derimod kan de begge to se flere problemer med at lade eleverne opstille deres egne, individuelle læringsmål. "De individuelle mål skal jo laves inden forløbet går i gang, ellers giver det ingen mening" siger Nickie Zullchner. "Men det er svært for eleverne at lave fagfaglige mål indenfor et emne, de overhovedet ikke har beskæftiget sig med og derfor ikke kendskab til. Det bliver hurtigt til at sådan noget lidt ukonkret noget som 'jeg skal kende til 10 nøglebegreber indenfor international ret' eller noget om at blive bedre til at arbejde med kilder." "Læringsmål giver meget mening i forhold til faget på klasseniveau. De individuelle mål en god tanke, men utrolig tidskrævende" tilføjer Gitte Riishuus Jensen og Nickie Zullchner nikker.