Debat Kronik Folkeskolereform
17   1055

Skolereformen kræver mindst ti års fokuseret indsats

Hvis lærerne ser meningen med reformen, de får støtte til at realisere den, og politikerne kan holde fokus i ti år, så bliver folkeskolereformen en succes.

Væk mig, når skolereformer virker helt ude i klasseværelserne! Det er de fleste skolepolitikeres drøm. Men den er svær at opfylde. Det vidner de seneste to årtier om, hvor man har forsøgt at løfte danske skoleelever fagligt. Det samme gør titlen på den aktuelle reform: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen.

Et fagligt løft af eleverne har været skiftende regeringers målsætning, også selvom de har formuleret målsætningen lidt forskelligt: Anders Fogh Rasmussens regering slog til lyd for, at Danmark skulle have verdens bedste folkeskole. Lars Løkke Rasmussen havde som målsætning, at danske elever i 2020 skulle ligge i topfem i læsning, matematik og naturfag i Pisa og i engelsk i andre internationale komparative undersøgelser. Og den Helle Thorning Schmidt-ledede regering har som mål, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse.

Artiklen fortsætter under banneret

Et fagligt løft er der med andre ord politisk konsensus om. Desværre er det lige så let at konstatere, at de bølger af reformer, der har skyllet ind over folkeskolen de seneste årtier, ikke har haft større virkninger. Den aktuelle skolereform er et nyt forsøg; omringet af tårnhøje forventninger, men også af de skuffelser, skiftende regeringer står tilbage med. Ja, man kan se det brede forlig bag reformen som udtryk for udtalt politisk utålmodighed med forandringer af folkeskolen.

Selv om den amerikanske skolehistoriker Larry Cubans forskning i reformer har vist, at skolereformer sjældent lever op til forventningerne, så ved vi også - og særligt fra den succesrige skoleudvikling i Ontario - at det lader sig gøre.

Tålmodighed og en fokuseret indsats

Men hvordan sørger man for, at folkeskolen forandrer sig, og at den forandrer sig til en skole, hvor lærere, elever og forældre i fællesskab er optaget af, at eleverne lærer »så meget, som de kan«.

Det gør man med tålmodighed og en fokuseret indsats. For det tager tid at implementere en skolereform og få dens intentioner omsat til praksis i skolens daglige undervisning. En reforms succes afhænger af, at fokus på dens intentioner bliver fastholdt over en længere årrække. Det er kendetegnende for lande, hvis elever ifølge internationale sammenlignende undersøgelser opnår et godt udbytte af deres skolegang, at de har været i stand til at holde fokus på det, der er væsentligt. Det gælder for Finland og Ontario - uanset de store forskelle, der er mellem disse landes skolesystemer. Fokus over lang tid på alle niveauer fra national og kommunal politik over skoleledelse til praksis i klasseværelserne er nøglen til en reforms succes. I Ontario - hvor den aktuelle reform af folkeskolen henter megen inspiration fra - har man fokuseret på elevernes læring, læringsudbytte og trivsel i nu mere end ti år, og sidste års revision af provinsens målsætninger for skolen fastholder dette fokus.

Nye måder at undervise på

Men hvordan slår man ind på og holder en ny kurs? Det spørgsmål besvarer OECD i sin nyligt udgivne »Education Outlook Report 2015. Making reforms happen«. Rapporten udpeger tre indsatsområder, der bidrager til at realisere en folkeskolereform som den danske.

Det første krav, man skal opfylde for at få reformen til at lykkes, er, at politikerne skal være intenst optaget af at investere direkte i at forbedre lærernes undervisning og i at øge elevernes læringsudbytte. De skal ikke være for optaget af forandringer på system- og strukturniveau, men hellere pege på konkrete nye og bedre måder at undervise på.

Men vigtigst af alt er det, at lærerne tror på og erfarer, at nye undervisningsmetoder er mere hensigtsmæssige, effektive, og at de faktisk virker.

Fra forskning i skolereformer ved man, at lærere generelt er villige til at ændre deres undervisning til gavn for elevernes læringsudbytte. Men man ved også, at det kræver tid at tilpasse det, lærerne allerede ved og kan, til ny praksis i klasseværelserne.

Det andet krav går ud på, at kommunerne i samarbejde med skolerne opbygger en samlet kapacitet og støtte til at indføre nye undervisningsmetoder. Det krav flugter med måden, man gjorde det på i Ontario. Der formulerede man klare mål og satte ind med omfattende kompetenceudvikling af lærere og ledere, og så øgede man de faglige resurser i ministeriet. Hvis vi i Danmark skal gøre Ontario kunsten efter, så skal der etableres et samarbejde af faglig karakter mellem lærere og ledere. Det betyder, at skolelederne bruger energi på at fremme skolens læringsmål og støtter og styrker lærerne i at realisere en læringsmålstyret undervisning. Lærerne skal samtidig udvikle teamsamarbejdskulturen til i højere grad at fokusere på elevernes læring og på at tilrettelægge undervisning og læringsmiljøer på baggrund af synlige tegn på læring.

Det kan virke over tid

Det tredje og sidste krav er et langsigtet perspektiv på skolens udvikling garanteret af politisk tålmodighed. Det er et langt sejt træk at realisere skolereformen. Det tager mere end en valgperiode. Mere end en ministers engagement. Mere end én regerings opbakning. Særligt når reformen indebærer en helt anden undervisningsfilosofi og andre undervisningsmetoder. Realiseringen vil som i Ontario nok tage fem-ti år. Intensiteten vil undervejs sikkert gå både op og ned. Derfor er langtidsengagement og politisk opbakning helt afgørende - og en stor udfordring. Den politiske verden har sine egne tidsrammer og valgperioder, der ikke nødvendigvis matcher måden, man udvikler og forbedrer skolen på.

Realiteten er, at vi på folkeskoleområdet gør meget rigtigt i Danmark i øjeblikket. Reformen følges op af en lang række foranstaltninger, der støtter lærere og skoleledere i deres konkrete undervisningspraksis: Omfattende efteruddannelse af lærere og skoleledere baseret på nyeste evidensbaserede viden, etablering af et korps af læringskonsulenter, der kan støtte udviklingen direkte på skolerne i undervisningsdifferentiering, klasseledelse, tosprogundervisning, læseundervisning, naturfagsundervisning, målstyret undervisning med mere. Dertil kommer udvikling af eksemplariske undervisningsforløb, der enten kan anvendes direkte eller være inspiration til læreres og lærerteams udvikling af egne forløb. Det kan og vil virke. Ja, hvis det får lov til at virke længe nok, så går danske politikeres drømme om en reform, der løfter alle danske elever fagligt og trivselsmæssigt, i opfyldelse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ