Specialundervisning
0   1055

Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever

Der er ingen kvalitet i at fritage elever med indlæringsvanskeligheder eller multible funktionsnedsættelser, når de ikke kan leve op til kravene i folkeskoleloven, mener seks fynske specialskoler. De er parate til sammen med Undervisningsministeriet at formulere minimumskrav til, hvad god specialundervisning er.

De seks specialskoler, der underviser elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og elever med multible funktionsnedsættelser, føler sig "glemt" i inklusionsdagsordenen, for deres elever hører ikke til dem, der bliver inkluderet. Men de skal også have en undervisning, der lever op til målet om, at alle skal blive så dygtige, som de kan.

Artiklen fortsætter under banneret

De seks specialskoler

  • Rævebakkeskole, Nyborg
  • Byhaveskolen, Svendborg
  • Enghaveskolen, Odense
  • Nørrebjergskolen, Odense
  • Skrillingeskolen, Middelfart
  • Pilehaveskolen, Assens

"Vi føler ikke, der er nogen til at tale vores sag. Men vi har bevaret vores netværk fra dengang, vi hørte under Fyns Amt, og vi er enige om at efterlyse en debat om, hvilke krav vores elever skal leve op til. Når der tales om specialskoler i forbindelse med inklusion og skolereform, handler det om heldagsskoler, som har almindeligt begavede elever med adfærdsmæssige problemer. Vi er ikke synlige på samme måde, og vores elever er heller ikke normalt begavede. Derfor kan de ikke leve op til kravene i for eksempel Fælles Mål og de nationale test", siger skoleleder Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg.

Ingen kvalitet i at fritage eleverne

Specialskolerne har haft foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, hvor de fremlagde de udfordringer, de møder i forhold til skolereformen. En af dem er, at man ikke har tænkt ind, at en del af skolernes elever har et funktionsniveau, der ligger fra nul til seks år.

Her bliver skolerne udfordret

Generelt:

Forståelse for og viden om elevgruppen

Vi oplever, at vores område - både nationalt og kommunalt- er blevet "glemt" i forhold til inklusionsdagsordenen. Vores skoler repræsenterer en stor del af de fem procent af alle elever, der ikke fortsætter i en almen ungdomsuddannelse. Denne elevgruppe skal også have en undervisning, der lever op til målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Det er derfor vigtigt at få en debat om, hvad minimumskravet er til god specialundervisning.

Specifikt:

Kompetenceudvikling

Det er vigtigt, at eleverne møder få faste voksne i deres undervisning. Det kan derfor være vanskeligt at honorere kravet om, at lærerne skal have undervisningskompetence i alle de fag, de underviser i. Herudover har de brug for andre former for undervisningskompetencer, der ikke nødvendigvis er relateret til det fagspecifikke område, for eksempel logopædi, audiopædi, neuropædagogik, udviklingspsykologi og relationskompetence samt generel viden om undervisning af elever med specifikke diagnoser.

Trivselsmålingerne og test

Et af visiteringskriterierne til vores skoler er elevens iq. Det betyder, at en stor del af eleverne skal have endog meget stor hjælp til at udfylde nationalt stillede test og den netop udsendte nationale trivselsundersøgelse. Skolerne har fra Undervisningsministeriet fået en tilbagemelding om, at vi skal foretage individuelle vurderinger af, om eleverne skal deltage i trivselsundersøgelsen, men målinger, hvor under halvdelen af eleverne deltager, giver ikke mening. Der bør udarbejdes nationale udgaver af trivselsundersøgelser, test og evalueringsredskaber til specialskolernes målgruppe, alternativt at skolerne skal have mulighed for bruge eget materiale, som er udviklet på baggrund af mange års erfaring og viden.

Forenklede Fælles Mål

I de Fælles Mål har man ikke tænkt ind, at en del af vores elever har et funktionsniveau, der ligger fra nul til seks år. Fyns Amt udarbejdede i sin tid læseplaner for specialskolerne, som skolerne har taget udgangspunkt i i deres undervisning. For at de nationale Fælles Mål også kan være brugbare for specialskolerne, er det vigtigt at tænke vores målgruppe ind i både beskrivelse og evaluering af målene.

"Hvis vores elever ikke kan leve op til kravene, kan vi fritage dem. Men der er ikke nogen kvalitet i en fritagelse, for hvornår er det så, vi lykkes med vores undervisning? Hvis jeg for eksempel skal deltage i den nationale trivselsundersøgelse, der kører lige nu, skal jeg fritage 75 procent af mine elever. Med så mange fritagelser får jeg ikke et resultat, jeg kan arbejde videre med", siger Annie Nielsen.

Sådan er det med mange af de oplæg og krav, der kommer fra både nationalt og kommunalt plan, tilføjer hun.

"I Nyborg Kommune skal alle elever kunne læse efter 1. klasse. Det kan vores elever ikke, så vi har brug for andre mål. Lige nu har kommunerne ingen forventninger til os, ud over at vi skal være billigere".

Specialskolerne stiller sig til rådighed

Uden overordnede mål bliver eleverne ladt i stikken, mener Annie Nielsen.

"Forældre til børn med Downs syndrom fortæller om meget store forskelle på skoletilbuddene rundt om i kommunerne. Det skyldes, at det er op til den enkelte kommune og i mange tilfælde den enkelte skoleleder at definere kvaliteten af undervisningen. Vi vil gerne bidrage med vores viden og erfaringer til at udvikle krav på nationalt plan, så der er nogle forventninger til, hvad vores elever skal kunne", siger Annie Nielsen.

De seks fynske specialskoler tilbyder sig derfor til Undervisningsministeriet, så de sammen kan formulere forenklede Fælles Mål.

"Vi har en læseplan fra vores tid under Fyns Amt, som vi kan bruge som arbejdsgrundlag. Men der er selvfølgelig sket noget, siden amterne blev nedlagt, så den skal måske skrives om, og det arbejde vil vi gerne være en del af. Nyborg Kommune kan godt selv vedtage at bruge læseplanen, men vi er nødt til at have fælles retningslinjer for, hvad det er for en kvalitet, vi skal leve op til".

Antorini skal kommentere oplægget

Folketingets børne- og undervisningsudvalg tog godt imod den fynske delegation.

Eksempel på forenklet mål

Målet i musik efter 2. klasse:

  • Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse.
  • Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter.
  • Eleven kan lytte og udtrykke sig om musik.

Et forenklet mål til specialtilbud:

  • Eleven er aktivt interesseret i sang, spil og bevægelse.
  • Elven kan deltage i musikalske aktiviteter.
  • Eleven kan lytte til musik og opleve forskellige musikalske udtryk.  

"Politikerne var lydhøre, stillede gode spørgsmål og var optaget af spørgsmålet om kvaliteten af vores arbejde. De var meget ærlige om, at de ikke ved så meget om vores område. Det tror vi heller ikke, Undervisningsministeriet gør. Der er for eksempel ingen af ministeriets læringskonsulenter, som har kendskab til vores elevgruppe, og derfor bliver det let til, at vi bare kan fritage eleverne for kravene i folkeskoleloven", siger skolelederen fra Rævebakkeskolen.

Udvalget har nu bedt Undervisningsminister Christine Antorini (S) om at kommentere henvendelsen fra de fynske specialskoler punkt for punkt. Udvalget har også bedt hende bekræfte, at skolerne ikke kan anvende forenklede fælles mål, men at de skal anvende de nationale Fælles Mål. I givet fald skal hun redegøre for, hvorfor det hænger sådan sammen.

Du kan se et udpluk af oplægget fra de fynske specialskoler i faktaboksen. Du finder hele oplægget via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.192 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik