Specialundervisning
7   717

Skoleledere skal blive bedre til klagevejledning

Flere forældre ringer til Klagenævnet for specialundervisning for at spørge til deres ret til en få en skriftlig afgørelse om specialundervisning til deres barn og om deres muligheder for at klage. Det fremgår af nævnets årsrapport. Nævnet har kontaktet Skolelederforeningen og KL for at få styrket vejledningen af skolelederne.

At forældre henvender sig til klagenævnet kan hænge sammen med en øget decentralisering af kompetencen til at træffe afgørelser om tildeling af specialundervisning, så opgaven ofte ligger hos den enkelte skoleleder. Det skriver klagenævnet i sin årsrapport for 2014, som nævnet netop har offentliggjort.

I rapporten giver nævnet to konkrete eksempler på skoleledere, som har håndteret sagsbehandlingen forkert.

I det ene eksempel har en forælder ringet til nævnet, fordi skolelederen har besluttet, at barnet skal begynde på en specialskole. Forældrene er uenige og ønsker, at deres barn skal fortsætte i sin nuværende skole med relevant støtte.

Skolelederen har ifølge forældrene begrundet afgørelsen med, at barnet har adfærdsmæssige vanskeligheder. Forældrene mener, at barnets vanskeligheder skyldes store faglige vanskeligheder, og at barnet ikke får den rette hjælp og støtte til disse vanskeligheder. De har fortalt til sekretariatet, at de har klaget over afgørelsen til skolelederen, som har oplyst, at det ikke er muligt at klage over afgørelsen, og at sagen derfor ikke vil blive videresendt til klagenævnet.

Artiklen fortsætter under banneret

Skoleleder: I kan klage over mig til den kommunale chef

I det andet eksempel har skolelederen også meddelt, at forældrene ikke kan klage over skolelederens afgørelse. Forældrene har ønsket et specialundervisningstilbud målrettet de vanskeligheder, deres barn har. Skolelederen har givet afslag med den begrundelse, at barnets behov kan tilgodeses i almenklassen. Skolelederen har skriftligt oplyst forældrene om, at skolelederen har kompetencen til at træffe afgørelse, og at de kan klage over skolelederen til den kommunale chef.

Vejledningen af skolelederne skal styrkes

Forældrehenvendelserne har fået klagenævnets sekretariat til at kontakte Skolelederforeningen og KL for at styrke vejledningen af skolelederne om, hvordan de sagsbehandler afgørelser om specialundervisning, herunder hvordan de vejleder forældrene om deres muligheder for at klage. Derudover vil Undervisningsministeriet styrke vejledningen på dette område.

Vejledningen af skolelederne skal supplere den pjece, klagenævnet udgav sidste år. Her kan forældre og andre interesserede læse om deres rettigheder, hvis deres barn har behov for specialundervisning. Pjecen er blevet sendt til samtlige skoleledere i landet, så de kan udbrede kendskabet via skolens hjemmeside, forældreintra eller personaleintra.

Igen færre klager over specialundervisning

Ellers viser rapporten, at antallet af klager over specialundervisning er faldet fra 164 i 2013 til 139 sidste år. Faldet kan skyldes, at ændringen af reglerne på området i 2012.

Allerede i 2012 oplevede klagenævnet et fald i antallet af klagesager på folkeskoleområdet, og det er fortsat, viser årsrapporten for 2014, som klagenævnet netop har offentliggjort på sin hjemmeside. Antallet af klager er faldet med 15 procent fra 2013 til 2014.

Til gengæld er der ikke sket den store ændring i, hvor tit nævnet er enig i kommunernes afgørelser. I 2013 var klagenævnet enig i 53 procent af afgørelserne, men det i 2014 var 52 procent. Kommunernes afgørelser er altså korrekte i lidt over halvdelen af klagesagerne.

I 17 procent af sagerne har klagenævnet ændret kommunens afgørelse, hvilket også er på niveau med 2013. I Syv procent af sagerne har klageren har trukket klagen tilbage, mens fire procent er bortfaldet, fordi kommunen har behandlet sagen på ny. De resterende sager er enten blevet afvist eller henvist til fornyet behandling i kommunen eller til en anden myndighed.

Nævnet bruger længere tid på at behandle sagerne

Klagenævnet har tidligere kæmpet med lange sagsbehandlingstider. I 2009 tog det i gennemsnit knap seks måneder at behandle en sag, og når det gjaldt realitetsbehandlede sager - hvor klagenævnet ændrer eller opretholder kommunens afgørelse eller henviser sagen til ny behandling i kommunen - så var nævnet i gennemsnit over syv måneder om at behandle en sag.

Siden er det lykkedes at bringe sagsbehandlingstiden ned, så den i 2013 lå på henholdsvis 2,8 måneder for alle sager og 3,2 for realitetsbehandlede sager. I 2014 steg tallene dog til 3,2 og 3,7 måneder.

Nævnet tilskriver stigningen, at der har været en mindre stigning i antallet af klagesager om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, STU - fra 100 sager i 2013 til 107 sager i 2014. Og disse sager har en gennemsnitlig længere sagsbehandlingstid i forhold til de øvrige sager, da de sendes direkte til klagenævnet og ikke via kommunen.

Du kan læse årsrapporten via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.073 andre er allerede tilmeldt