At der er udtrukket en ekstra stor andel tosprogede til Pisa-undersøgelsen kommer ikke til at påvirke Danmarks score - det tager man nemlig højde for ved at vægte data efterfølgende.e af de svageste elever til at deltage, bekræfter Pisa-leder Hans Hummelgaard. Betydningen er dog så lille, at den ikke overstiger den almindelige statistiske usikkerhed.

Igen ekstra mange tosprogede i Pisa

Ligesom i 2012 har man i Danmark besluttet at tage en relativ set "for stor" andel tosprogede elever med i Pisa-undersøgelsen. Denne såkaldte oversampling sker for, at man har tosprogede nok til at kunne uddrage statistisk sikre konklusioner om deres resultater. Men den påvirker ikke Danmarks samlede Pisa-score, forsikrer Pisa-chef Hans Hummelgaard.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tosprogede elever klarer sig statistisk set ringere fagligt end dansksprogede. Og elever på skoler med mange tosprogede klarer sig generelt ringere end elever på skoler med få tosprogede. Derfor kunne man tro, at det skader Danmarks resultater i den internationale Pisa-sammenligning, at Pisa Danmark bevidst går efter skoler med mange tosprogede elever for at få en større andel tosprogede med i Pisa-udtrækket, end de faktisk udgør af det samlede antal 15-årige i Danmark. Men oversamplingen skader ikke resultaterne, fordi data efterfølgende bliver vægtet, forklarer lederen af Pisa-konsortiet Hans Hummelgaard:

"Hvis vi siger, at vi tager forholdsmæssigt dobbelt så mange skoler med en høj tosprogsandel, så vægter data fra de skoler kun med en halv i Pisa-scoren".

Ny i spidsen for Pisa-undersøgelsen

OECD har da også godkendt den danske model. 

Light-udgave betyder flere svage elever

I 2012 indførte det danske Pisa-konsortium en én-times såkaldt Pisa Light målrettet elever, der af forskellige grunde har svært ved at klar den tre timer lange test. Én times-udgaven, Une Heure eller UH, rummer halvt så mange opgaver, og det er især de sværeste opgaver, der er taget fra, da man har udvalgt opgaverne ud fra deres egnethed til elever med særlige behov. På grund af denne light-ugave formåede Danmark i 2012 Danmark at sænke antallet af elever, der blev fritaget fra at deltage i Pisa-undersøgelsen. Fra at 8,6 procent af de udtrukne 15-årige blev fritaget fra testen i 2009, kom man ned på 6,2 procent i 2012. Men kravet fra OECD's side er faktisk, at maksimalt 5 procent må fritages, og de fleste lande lever op til det krav. De danske Pisa-data er på trods af disse afvigelser godkendt, da den samlede datakvalitet er blevet vurderet som værende tilfredsstillende. Men da det formentlig er de svageste, der fritages, kan det påvirke Danmarks Pisa-score negativt, at færre bliver fritaget.

"Principielt påvirker det trenden negativt, men vi har beregnet os frem til, at hvis man tager én procent flere med af Pisas svageste gruppe, påvirker det Pisa-scoren med én - og det er mindre end den almindelige statistiske usikkerhed", understreger Hans Hummelgaard. "Under alle omstændigheder mener vi, at det er vigtigt, at vi får en så bred en dækning af den danske elevpopulation som muligt, herunder også fx specialskoleelever og inkluderede elever. Det er baggrunden for, at vi giver mulighed for, at elever med særlige behov kan tage UH-testen".