Arbejdstid
0   925

Stor sygdomsstigning i nordvestjyske kommuner

Over en bred kam bliver lærerne mere syge i den nye skolevirkelighed, "Lærerne kan ikke klare den øgede opgavemængde", siger Torben Voss, der er formand i Vestjysk Lærerforening – i alle de tre kommuner kredsen dækker, er sygefraværet steget med mere end 35 procent.

"Det er det samme som alle andre steder, der har ikke været en diskussion af opgavemængden, der har stort set ikke været dialog før sommerferien", siger Torben Voss. I tirsdags kunne dagbladet Politiken offentliggøre en opgørelse, der viste at sygefraværet i over en bred kam er steget - i 23 kommuner med mere end 20 procent.

"Det er en af ledelsens fornemste opgaver, at sørge for den forventningsafstemning i forhold til opgaverne, det er en skal-opgave ifølge Lov 409, men vi har lige lavet en medlemsundersøgelse, der viser, at den forventningsafstemning ikke er gennemført", siger Torben Voss.

Artiklen fortsætter under banneret

Flere én dags-sygdomme
Lærerforeningen har registreret flere sygdomsperioder, hvor lærerne kun har været syge en enkelt dag, og det, tror Torben Voss, handler om, at lærerne ikke i dialog med ledelsen har fået forventningsafstemt, den nye skoledag byder på. Derudover tror han, at den nye arbejdsform med mindre fleksibilitet også spiller ind.

"Før i tiden kunne man måske godt gå på arbejde med 38 i feber og klare at undervise et par timer og så gå hjem og kaste sig i sengen bagefter, det kan man ikke længere", siger kredsformanden.

Vikarproblemer
Det øgede sygefravær er så stort, at det giver problemer flere steder.

"Det værste er vikarsituationen. Eleverne har krav på undervisning fra de bedste lærere, altså dem som skolelederne har valgt at ansætte. Der findes stort set ikke ledige lærere herovre, så når lærerne er syge, har vi ingen lærere til at overtage undervisningen. Så det bliver en student eller en 'forbipasserende cyklist', der bliver kaldt ind på skolen, og det lærer man ikke meget af. Jeg er bekymret for eleverne, for deres skoleår kommer ikke tilbage igen", siger Torben Voss. Alternativet kan være at lade skolens andre lærere læse timerne, men det vil bare resultere i, at tiden skal tages fra deres øvrige opgaver.

Reformens spinkle finansiering spiller også ind på problemets omfang. I kommuner, hvor der tidligere har været et lavt timetal og en høj undervisningsprocent, har det været svært at finansierer reformen uden at komme langt over det forventede undervisningstal for lærerne. For eksempel har lærerne i Struer i gennemsnit 3,45 klokketimer mere undervisning om ugen efter indførelsen af reformen. Og den højere sygdomsfrekvens kommer til at ramme skolernes økonomi.

"Der er ikke sat penge af til at dække for det højere sygefravær. Jeg hørte om en skole, der har brugt 100.000 kroner på vikarer på en måned. Det er et helt vildt beløb, som man kunne man ansætte to lærere for", siger Torben Voss.

Den nationale sygdomsopgørelse, hvori også Vestjysk Lærerforenings tal indgår, er blevet skriftligt forelagt undervisningsminister Christine Antorini, og hun er blevet bedt om at kommentere på tallene. Se spørgsmålet via linket til højre for artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ