Sproglærerforeningen: Tidlig sprogstart kræver efteruddannelse af lærerne

Engelskstart i 1. klasse efter sommerferien kræver efteruddannelse af sproglærerne, men Men Sproglærerforeningen tvivler på, at det vil regne med penge fra A. P. Møller Fonden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sproglærerforeningen er alvorligt bekymret for, hvorvidt sproglærerne bliver efteruddannet til at undervise i for eksempel engelsk i 1. og 2. klasse og i tysk/fransk i 5. og 6. klasse. Det sagde formanden for Sproglærerforeningen, Ingrid Stuart i sin årlige beretning.

"Denne målgruppe af to år yngre elever kræver absolut en tilpasset didaktik og metodik. Vi kan befrygte, at de afsatte penge til efteruddannelse, herunder en donation på 1 milliard kroner fra A.P. Møller Fonden vil blive brugt til fælles kommunale kurser i vigtige emner som uddannelse i konfliktløsning, inklusion, mobning og andre nødvendige kompetencer som lærerne har behov for", sagde Ingrid Stuart.

Tilbage bliver ifølge formanden CFU-kurser, kurser arrangeret af faglige foreninger samt forlagskurser med udgangspunkt i materialer, som er tilrettet den "trend", der pt. er fremherskende.

Kompetenceløft påkrævet Sproglærerforeningen har i sin Sprogpolitik 2011 en vision om, at fremmedsprogsundervisningen udelukkende varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer

"Den vision må vi sige er blevet til virkelighed ud-i-fremtiden, idet undervisningsminister Christine Antorini i et interview i bladet Sproglæreren udtaler: 'Det er hensigten at lærerne i forbindelse med skolereformen skal have et kompetenceløft og får, hvad der svarer til linjefagskompetencer i de fag, de underviser i'. Sproglærerforeningen bakker op om, at det også i 1. og 2. klasse skal være uddannede engelsklærere, der varetager en alderssvarende undervisning, hvor sproglege og bevægelse er en vigtig ingrediens. Det samme krav omkring kompetence må naturligvis stilles til de tysklærere, der skal undervise i 5. og 6. klasse".   Tilfredshed med dele af reformen

Sproglærerforeningsformanden er tilfreds med, at nogle af de visioner, som foreningen har angivet for fremmedsprogene, er med i folkeskolereformen. For eksempel:

-   der indføres tidligere sprogstart i form af obligatorisk engelsk fra 1. klassetrin i  folkeskolen -   start på 2. fremmedsprog rykkes fra 7. klasse til 5. klasse og gøres obligatorisk -   flere og andre sprog udbydes i folkeskolen som 3. fremmedsprog i form af valgfag fra 7.klasse -  folkeskolerne får mulighed for, på frivillig forsøgsbasis, at oprette udskolingslinjer i 7. - 9. klasse, -   herunder bl.a. en såkaldt international linje, hvor der undervises på engelsk -.. Danmark er blevet medlem af European Centre for Modern Languages (ECML)

Dertil kommer, at formuleringen af formål nr. 1 i Ny Nordisk Skole:"At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan" minder meget om ordlyden af Sproglærerforeningens overordnede sprogpolitik: At flest mulige elever lærer så meget fremmedsprog som muligt og på så højt et niveau som muligt, fremhæver Ingrid Stuart.