Skolepolitik (Christiansborg)
4   818

Antorini afviser, at læring skal styres fra Christiansborg

Rosa Lund (EL) og Merete Riisager (LA) skød i dag med skarpt, da tredje og sidste del af folkeskolereformen blev førstebehandlet i folketingssalen. Undervisningsministeren besvarede kritikken med ophøjet ro foran en bred forligskreds og afviste, at læring skal styres snævert fra Christiansborg.

Fælles Mål, kvalitetskontrol og strømlinede elevplaner var i dag på menuen i Folketingssalen. Mens Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsens eneste kritikpunkt til lovforslaget var, at der ændres ved et "gammelt, gammelt begreb", når skolebibliotek ændrer navn til pædagogisk læringscenter, så gik kritikken fra Enhedslistens skoleordfører mere på, hvordan læring kan måles?

"Det nye lovforslag giver nye styringsredskaber, som gør Fælles Mål mere konkrete og dermed mere snævert styrende for, hvilken retning undervisningen i folkeskolen skal bevæge sig i", sagde Rosa Lund. "Det er bekymrende, at læring skal styres herinde fra Christiansborg i stedet for af de folkeskolelærere, der er uddannet til det".

Artiklen fortsætter under banneret

Ordførerne fra de seks forligspartier lagde i sine taler vægt på, at Fælles Mål og nye elevplaner gør det mere enkelt at være lærer. Det medgav Rosa Lund, men hun vil ikke sætte lighedstegn mellem forenkling og forbedring i denne sammenhæng.

"Det er da meget praktisk at sammenkøre elevplanerne med uddannelsesparathedsvurderingen, men det betyder ikke, at det er en god idé at lave nogen af delene. Enhedslisten synes, at elevplaner er en dårlig idé og en dårlig måde at styre folkeskolen på", sagde hun.

Der var også kritik af kvalitetsrapporterne fra Enhedslisten. "De måler det forkerte, når de kun opgøres hvert andet år", sagde Rosa Lund. "Der skal også være fokus på trivsel og ikke kun karakterer".

LA: Trivsel kan ikke krydses af i et skema

I Liberal Alliance mener de, at netop trivselsmålinger i skolen virker håbløse og blot medfører unødvendigt bureaukrati. Partiets skoleordfører Merete Riisager sagde, at de i lighed med trivselsmålinger på arbejdspladsen er svære at måle, fordi de vigtigste ting, når det kommer til velvære, ikke kan krydses af i et skema.

"Vi frygter, at det ikke skaber mere trivsel. Man kan ikke opfange en så kompleks størrelse som for eksempel angst hos eleverne ved at sætte et kryds i et skema", sagde hun.

I LA vil man gerne have, at elevplaner bliver frivillige. 

"Det er detailstyring at have krav om elevplaner, og det har folkeskolen ikke brug for", sagde Merete Riisager.

Antorini afviser kritikken 

Undervisningsministeren indtog, som skikken i salen befaler, talerstolen som den sidste. Hun benyttede lejligheden til at svare direkte på kritikken af lærings- og trivselsmål.

"Der er intet, der ligger os fjernere i forligskredsen, vil jeg godt understrege, end at lave noget snævert styrende fra Christiansborg i forhold til de Fælles Mål. De Fælles Mål er utrolig vigtige, for det er i virkeligheden det pædagogiske, didaktiske hjerte i folkeskolereformen", sagde Christine Antorini (S) som svar på Enhedslistens kritik. "Der sidder lige nu arbejdsgrupper med de dygtigste praktikere på området - lærere, fagfolk og forskere - som omformulerer de brede undervisningsmål til læringsmål, der skal bruges som værktøj til at følge elevernes progression".

Elevplanerne har været brugt forkert ind til nu, sagde ministeren, nemlig til at gøre status for eleven. Men de nye planer, som i øvrigt bliver digitale, skal nu bruges til at sætte fremadrettede mål for elevernes læring. Da de blev lanceret under den tidligere VK-regering var der også en heftig debat til at begynde med, men de er siden blevet accepteret bredt, og mange lærere er i dag glade for elevplanerne som værktøj, mener hun.

"Det er et godt værktøj, dels hvis der er lærerskift, men også til en styrket samtale mellem elever, forældre og lærere. Elevplanerne giver en skabelon, der kan bruges fremadrettet til at sætte mål for eleverne", sagde Christine Antorini.

Trivsel kan måles med trivselsbarometer

I forhold til kritikken af om kvalitetsrapporter kun måler det målbare, karakterer, og ikke det vigtige, trivsel, sagde Christine Antorini til Enhedslisten:

"En af de nye ting, som der kommer et mål på i den nye reform, er, at vi følger elevernes trivsel, for et godt undervisningsmiljø er fundamentet for, at eleverne lærer mest muligt".

Ministeren mente ikke, at Merete Riisager burde være bekymret for, om trivsel rent faktisk kan måles, da Dansk Center for Undervisningsmiljø har udviklet et såkaldt trivselsbarometer, som der måles efter. 

"Styrken ved det værktøj er, at det i høj grad er med elevernes involvering. For trivsel skal måles på en række parametre, som skal kunne aflæses i kvalitetsrapporterne", sagde ministeren.

Forslaget sendes nu videre til behandling i børne- og undervisningsudvalget. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!