DLF
2   950

DLF: Drop ny lov om resultatstyring

Sammenkobling af Fælles Mål, elevplaner, kvalitetsrapporter og styring efter testresultater er problematisk, og loven bør droppes, lyder det i DLF's høringssvar til sidste lovpakke i rækken, der skal virkeliggøre regeringens folkeskolereform.

Med de to allerede vedtagne lovpakker blev længere skoledag og obligatorisk lektiehjælp en realitet. Nu har ministeriet modtaget høringssvar til tredje og sidste lovpakke i rækken, som omhandler mål- og evalueringsværktøjer som Fælles Mål, elevplaner og kommunernes kvalitetsrapporter.

Ved en sammenkobling af Fælles Mål, elevplaner, kvalitetsrapporter og målstyring i forhold til testresulater i læsning og matematik fremmes "en fragmentering af det enkelte fag og en instrumentel tilgang til undervisningen", skriver Danmarks Lærerforening i sit høringssvar til ministeriet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Skolens kvalitet kan ikke alene vurderes ud fra testresultater i et par snævre fagområder og trivselsmålinger. Alle folkeskolens fag og folkeskolens formålsparagraf med alle dens aspekter bør ligge til grund for en vurdering af folkeskolens resultatopfyldelse", lyder det endvidere. På den baggrund opfordrer DLF til, at lovforslaget trækkes tilbage.

Fælles mål er et værktøj for lærerne

I høringssvaret kalder DLF det "urimeligt og uhensigtsmæssigt", at de nye Fælles Mål først ligger klar lige før sommerferien.

Desuden advares der imod, at Fælles Mål bliver gjort mere detaljerede. Det vil resultere i en fragmentering af de enkelte fagområder.

"Det er lærerens ansvar at sikre progression og operationalisere målene, således at der undervises i hele fagets genstandsområde og ikke alene i skemaets mål", skriver DLF.

Endelig bør Fælles Mål ikke, som det fremgår af lovbekendtgørelsen, udformes, med forældre og elevers forståelse af fagets mål for øje.

"Fælles Mål er et professionelt arbejdsredskab for lærere, ledere og børnehaveklasseledere. Et sådant redskab kan ikke udformes, så det samtidig understøtter forældres og elevers forståelse af undervisningens mål", hedder det.

Elevplaner vil føre til A- og B-fag

De reviderede Fælles Mål skal ifølge lovbekendtgørelsen danne fundamentet for elevplanen, og som noget nyt skal der ikke udarbejdes elevplaner i alle fag på samtlige klassetrin. For eksempel skal der kun være en elevplan i fysik/kemi på 8. klassetrin. Desuden skal elevplanerne være digitale og udfyldes efter en fast skabelon. "Bekymrende", mener DLF.

"Forslaget om, at fastlægge centrale regler for hvilke fag, der skal indgå i elevplanen, vil ifølge bekendtgørelsens egen tekst medføre en oplevelse af A- og B-fag på de enkelte klassetrin", står der i høringssvaret med henvisning til, at loven omtaler de enkelte klassetrins "kernefag".

I stedet anbefaler Lærerforeningen, at det er op til den enkelte skole at fastsætte rammerne for udformning af elevplaner og det øvrige skole-hjem-samarbejde.

Ifølge lovbekendtgørelsen vil ændringerne i arbejdet med elevplanerne frigøre resurser svarende til 100 millioner kroner årligt. Det mener DLF er "uden sammenhæng med virkeligheden". Desuden efterlyser foreningen en afklaring af, om de 100 millioner kroner per år bliver i folkeskolen. Hvis ikke vil der om 10 år være færre midler at drive folkeskole for end i dag, skriver DLF.

"En i forvejen underfinansieret skolereform vil i det lys fremstå som en ren spareøvelse!", lyder skudsmålet.

Kvalitetsrapporter bliver resultatstyringsværktøj

Der lægges med lovbekendtgørelsen også op til en ændring af kommunernes årlige kvalitetsrapporter. De skal i fremtiden fokusere på færre kvalitetsindikatorer og i højere grad fungere som et mål- og resultatsstyringsværktøj.

DLF frygter, at fokus i rapporterne vil blive på resultater i nationale test, og at der dermed ikke er plads til "dialog om kvalitet og udviklingsprocesser, for eksempel i forhold til skolernes arbejde med inklusion".

Slutteligt i høringssvaret kritiserer Lærerforeningen, at man med loven fjerner uddannelseskravet for at varetage opgaven som vejleder på de pædagogiske læringscentre, som skolebibliotekerne med loven skifter funktion til, samt at elevernes trivsel for fremtiden skal indberettes til Undervisningsministeriet digitalt og efter fastsatte kriterier.

"Udgangspunktet må være at udarbejde et materiale, der kan give skolerne viden og støtte til at iværksætte nødvendige forandringer på området", står der i høringssvaret.

Sidste frist for høringssvar var i dag, og Undervisningsministeriet forventer at kunne fremsætte det endelige lovforslag i starten af februar.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ