"Formålene med elevplaner fremstår uklart for både elever, forældre og lærere. Særligt lærerne finder det vanskeligt at bruge elevplanerne", konkluderer rapporten.

Lærerne skal overveje, hvad de skriver, da det ikke kun er et internt arbejdsredskab, men en plan, som forældre og elever skal kunne forstå. Det er én af 11 hovedkonklusioner i rapporten "Erfaringer med elevplaner" (se link til højre), som konsulentfirmaet Muusmann har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Rapporten blev afleveret i september sidste år, men er først blevet offentliggjort nu.

Formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen, kan godt genkende billedet af lærernes arbejde med elevplaner, som rapporten opstiller.

"Der er ikke noget, der overrasker mig i konklusionerne. Elevplanen er et arbejdsredskab for lærerne, og de bruger den til at styrke undervisningen, så eleverne kan øge deres læring. Det er målet. Elevplanen er også et godt redskab til dialog med forældrene, og det er også det, som rapporten skriver", siger Bjørn Hansen.

Rapporten er bestilt med det formål "at kvalificere forslaget i aftalen om folkeskolen fra 7. juni 2013 vedr. forenkling og udvikling af elevplanen, så elevplanen i højere grad understøtter lærerens arbejde og opleves som et relevant og brugbart redskab for både lærere, elever og forældre".

Lovforslag: Sådan skal folkeskolen resultatstyres

Forældre skal ikke nødvendigvis forstå elevplanen Netop intentionen om, at elevplanen skal være et redskab for både lærere, elever og forældre udfordrer.

"Lærerne oplever en kommunikativ udfordring i den skriftlige fremstilling af elevplanen. Forældre og elever skal kunne forstå, hvad der står, hvilket betyder, at der er faglige refleksioner, lærerne opgiver at formidle (eller ikke synes er hensigtsmæssige at kommunikere)", står der i rapporten.

En lærer bliver citeret for, at "hvert et ord skal vejes på en guldvægt for ikke at blive misforstået".

Lærerens værktøj

 Der er på nuværende tidspunkt ikke krav til, at læreren skal skrive elevplanerne, så forældrene forstår det hele. Lige nu er et lovforslag om ændringer i elevplanen i høring. I lovforslaget er der et stort fokus på, at elever og forældre selv kan læse og forstå elevplanen.

"Selve elevplanen og det, der står deri, er lærerens værktøj, og det skal han selvfølgelig kunne oversætte til forældrene til en forældresamtale. Det, der bliver svært, er hvis læreren skal skrive i et sprog, så alle forældre er med på, hvad der står. Det kan blive en lang historie", fortæller Bjørn Hansen.

Han synes desuden, at det er interessant, at konsulentfirmaet har fundet flere forskellige lokale løsninger på at få elevplaner til at fungere bedst muligt - for eksempler skriver nogle skoler elevplaner en gang om året, mens andre skoler gør det løbende.

"Lovforslaget lægger op til centralisering og digitalisering i en sådan grad, at det lokale præg forsvinder. Det, tror jeg ikke, er nogen fordel for elever, forældre eller for den sags skyld lærerne".

DLF: Ny lov kan snævre undervisningsbegrebet ind

Elevplaner fokuserer på status Muusmann-rapporten konkluderer også, at fokus i elevplanerne er på status og i mindre grad på målsætninger, resultat og meget lidt på opfølgning, samt at elevplanen ikke er elevens plan.

Lærerne ser gerne, at elevplanerne bliver mere målsættende og fremadrettede end nu, hvor vægten primært er på status-beskrivelsen, står der i rapporten.

"Lærerne finder det udfordrende at blive konkrete i deres målsætning, ligesom lærerne er i tvivl om, hvor individuelle målene skal være. Lærerne vil ligeledes gerne blive bedre til opfølgning, men er forbeholdne over for resultatfokusering, bl.a. fordi de er bekymrede for, at det for nogle elevers vedkommende vil virke demotiverende", lyder konklusionen.

Lovkrav om elevplaner og praksis ligger langt fra hinanden

Lad det lokale behov råde Flere af skolerne i rapporten har fået dispensation fra at lave elevplaner i alle fag hvert år, og det er der både gode og dårlige erfaringer med. For eksempel fortæller en faglærer, at han ikke har udarbejdet en elevplan i seks år. Andre lærere oplever, at "færre fag gav større overskud til også at få beskrevet børnenes generelle trivsel og sociale kompetencer". Flere af lærerne giver dog udtryk for, at det er et dilemma, da der kan opstå A- og B-fag.

"Det er en uheldig side, hvis elever og forældre begynder at lægge mere vægt på de fag, der bliver lavet elevplaner i, for det er hele paletten af fag, der er med til at danne eleven. Hvis man endelig skal minimere i antallet af elevplaner, synes jeg, at det forslag, som rapporten beskriver, om at alle fag skal være repræsenteret i en elevplan henover en treårig periode, ville være en mulighed", siger Bjørn Hansen.

I lovforslaget om elevplaner, der er i høring, lægger undervisningsministeren op til, at elevplaner ikke skal laves hvert år i alle fag, men på udvalgte klassetrin. Bjørn Hansen mener, at det i stedet skulle være op til skolerne selv at bestemme, om en elevplan i et givet fag vil give mest mening i 4. eller 5. klasse.

58 kommuner har fået dispensation fra elevplaner

Plads til forbedringer Der er flere punkter, hvor skoler og lærere kunne bruge elevplaner bedre: Selvom mange skoler har digitale elevplaner, så bliver det af lærerne opfattet som ufleksibelt, hvis der skal indsættes supplerede materiale, som for eksempel testresultater. Lærere er ikke gode til at orientere sig i tidligere elevplaner, når elever skifter skole eller får nye lærere. Desuden er der oftest en skabelon til elevplanerne, men det letter ikke nødvendigvis lærernes arbejdsbyrde.

"Skabelonerne virker dog for mange lærere begrænsende og utilstrækkelige, særligt hvis de både skal understøtte lærerens løbende planlægning, differentieret undervisning, elevernes ejerskab og samtidig være brugbar information til forældrene", lyder det i Muusmann-rapporten.