Haderslev-lærere: Inklusion giver problemer

Mange lærere i Haderslev har fået elever fra specialundervisningen inkluderet i almenklasserne, og 79 procent af disse lærere vurderer, at inklusionen har en negativ eller meget negativ betydning for deres undervisning. Det viser en ny undersøgelse af lærernes arbejdsmiljø.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er Haderslev Lærerkreds, der har gennemført undersøgelsen, hvor 65 procent af lærerne har svaret.

Et meget stort flertal fortæller, at de slet ikke eller kun i mindre grad vurderer at have de nødvendige kompetencer til at inkludere elever i deres undervisning. De savner også støttemuligheder og resurser til inklusionen samt opbakning fra ledelsen.

"Der er ikke givet resurser med ud, når man flytter elever fra specialundervisningen til almenundervisningen", fortæller formand Bent Hansen fra Haderslev Lærerkreds.

Han forklarer, at man i Haderslev Kommune har den ordning, at hvis man vil sende en elev i ekskluderende undervisning, så skal skolen sende 100.000 kroner med eleven.

Antorini: Der har været hårdt pres på lærerne i Vordingborg

"Derfor er der ikke mange, der benytter den ordning. Det er meget at tage 100.000 kroner ud af et skolebudget. Men det betyder, at man på nogle skoler selv opretter et særligt tilbud til elever med behov for specialundervisning, og sådan en ordning er der ofte ikke meget kvalitet i", siger Bent Hansen til folkeskolen.dk 

Stress årsag til lægebesøg

77 procent af lærerne fortæller i undersøgelsen, at de har haft perioder med stress indenfor det seneste år, og 18 procent har været hos lægen for at tale om arbejdsbetinget stress. Det understreges i undersøgelsen at stress ikke skal forveksles med travlhed.

Flere af lærerne siger, at der er forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der medvirker til deres sygefravær, og 22 procent mener, at deres psykiske arbejdsmiljø er dårligt, mens 41 procent siger, at det hverken er godt eller dårligt. 29 procent er tilfredse med arbejdsmiljøet.

Mobning giver også nogle udslag i arbejdsmiljøundersøgelsen. Fem procent føler sig mobbet ugentligt og to procent dagligt. Fem procent siger, at de bliver mobbet månedligt og 12 procent sjældnere men dog at de føler sig mobbet. Det er især elever, der mobber lærerne, men også kolleger og leder nævnes af flere.

"Mobning bliver taget op i MED-udvalget. Det er besluttet, at udvalget skal tage emnet op, fordi kommunens nyeste trivselsundersøgelse også gav udslag på mobning", fortæller Bent Hansen.

Mange generet af støj

Hele 71 procent af lærerne fortæller, at de er generet af støj fra kolleger og elever.

"Det er et iøjnefaldende stort tal. På flere skoler er de fysiske rammer sådan, at man sidder meget tæt. Der er 25-26 elever i hver klasse. Det betyder noget for støjen", siger kredsformand Bent Hansen.

Det mest positive i undersøgelsen er spørgsmålene om teamsamarbejde. Her siger mere end 80 procent, at de ser det i høj grad eller i nogen grad som velfungerende og givende.

I dagens udgave af Jyske-Vestkysten erkender formanden for de lokale skoleledere, Oluf Hansen fra Øsby Skole, at der helt generelt venter en kæmpe opgave med at få tilliden genoprettet set i lyset af forårets lockout. Men han mener ikke, at lederne kunne have reageret anderledes under konflikten.

Om inklusionen siger han: "Jeg vil da gerne sige klart, at inklusion også er besparelser. Det kan vi lige så godt indrømme. Løsningen må være efteruddannelse, efteruddannelse, efteruddannelse".