Arbejdstid
12   714

Lærere med småbørn frygter 42 timers skoleuge

40 timer? 41 eller 42? De fleste steder ved lærerne endnu ikke, hvor lang deres arbejdsuge på skolen vil blive fra næste år. På Auning Skole på Djurs skaber det især uro blandt lærere, der skal nå at hente deres børn i institutioner, der ikke ligger lige om hjørnet. To har allerede skiftet arbejdsplads.

Med Lov 409 er der lagt op til, at lærernes arbejdstid - med mindre kommune eller skoleleder aftaler noget andet med lærerkredsen -  så vidt muligt skal være samlet og lærerne har med loven fået ret og pligt til at være på arbejdsstedet i den fulde arbejdstid. (rettet 20/11 kl.13, red.)

Artiklen fortsætter under banneret

Casper Zolon, der er lærer på Auning Skole i Norddjurs Kommune, men bor i Aarhus, er en af dem, der er nervøs ved udsigten til at skulle være på skolen til klokken fire, halv fem eller i værste fald fem, som han siger.  

42 timer om ugen

Lærene skal arbejde 7,4 timer om dagen i gennemsnit ligesom de fleste andre lønmodtagere. Lønmodtagere har omkring 227 arbejdsdage om året, men folkeskoleelever har kun undervisning 200 dage om året. Hvis skolelederen eller kommunen ikke beslutter, at lærerne skal på arbejde på andre dage end elevernes skoledage, skal lærerne tilbringe omkring 42 ugentlige arbejdstimer på skolen. 

"Jeg har 35 minutter til og fra arbejde. Det er ikke i sig selv langt, hvis man kender og kan planlægge sin hverdag. Men i Norddjurs Kommune har det lange udsigter. Der er usikkerhed på alle fronter og  flere spørgsmål end svar", siger Casper Zolon. Hans kone arbejder også som lærer, men inde i Aarhus, hvor de bor. Sammen har de to børn, en dreng på fire og en pige på ni.

"Som jeg har forstået Aarhus-aftalen, skal hun være på skolen til kl. 17. Børnenes institutioner lukker kl. 17, så måske skal vi finde råd til, at nogle andre henter dem", siger Casper Zolon, der derfor udmærket forstår, at to af hans kolleger for nylig har søgt og fået arbejde på skoler i nærheden af, hvor de bor. Men hvilken fremtid har Auning Skole, når dygtige lærere søger væk, spørger han samtidig:    

"Jeg er bange for, at de to ikke er de sidste. Men hvad kan vi gøre? Hvad gør man for at være attraktiv som udkantsskole i den her situation?".  

Turde ikke sidde derude til kl. 16
Janne Aagaard er en af de to Auning-lærere, der ikke kunne leve med uvisheden og derfor for nylig søgte tilbage på Kattegatskolen i Grenå, der ligger i nærheden af, hvor hendes to døtre går i henholdsvis børnehave og sfo.

"Jeg var heldig at kunne komme tilbage nu. Det var ikke fordi, at der var noget galt med Auning Skole, men simpelthen fordi, jeg tænkte: Jeg tør ikke sidde derude til klokken 16 og pludselig få meget travlt med at komme hjem", siger hun og ærgrer sig over, at hun har været nødt til at droppe et nyt job efter kun tre måneder.  

"Jeg søgte stillingen på Auning Skole i januar, fordi jeg havde brug for at prøve noget nyt, hvilket jeg følte mig klar til, efter at jeg har været lærer i otte år. På det tidspunkt var der ikke så meget snak om arbejdstidsregler og folkeskolereform", siger Janne Aagaard.

Men siden hun begyndte på Auning Skole i august har det stort set ikke handlet om andet.

"Det kunne godt gå at køre frem og tilbage, som vores arbejdstid er skruet sammen nu. Men hvis jeg næste år skulle være på Auning Skole fx fire dage om ugen til klokken 16, så ville jeg få rigtig travlt og mine børn ville skulle hentes som nogle af de sidste hver dag. Det ville jeg simpelthen ikke".

Og sådan er hun ikke den eneste, der har taget beslutningen om at flytte sit arbejde tættere på bopælen.

"Min tidligere kollega, der blev ansat på Auning i april, lige da lockouten begyndte, søgte og fik nyt job 1. oktober i Aarhus, hvor hun bor. Hendes begrundelse for at flytte var også den, at hun ellers ikke ville kunne nå at hente sine børn med 40 minutter til og fra arbejde", fortæller Janne Aagaard.

Hvorfor blev jeg lærer?
For både Casper Zolon og Janne Aagaard var den fleksible arbejdstid en af grundene til, at de i sin tid uddannede sig som lærere. Langt fra den eneste grund, men en af dem.

"For mig er det utrolig vigtigt, at man som udenforstående forstår, at forskellige mennesker arbejder forskelligt. Jeg er også blevet lærer, fordi jeg arbejder bedst fleksibelt. Jeg frygter en virkelighed, hvor alle skal være effektive på skolen fra 8-17", siger Casper Zolon. Når han har haft undervisning og møder hele dagen, har han brug for at tage hjem og få ro i hovedet, inden han forbereder undervisningen til næste dag. 

"Jeg kan ikke se, at det kan fungere anderledes. Vi er jo ikke fabriksarbejdere - hvad hvis en forældre ringer om aftenen - så må vi henvise til vores kontortid eller hvad?", spørger han lidt provokerende og tilføjer så:

"Jeg kan godt forstå, at andre faggrupper ikke kan forstå, at vi ikke bare kan klare vores arbejdet inden kl. fire eller fem som mange andre. Men det er anderledes at være lærer, og det skal det have lov at være".

Vi øver os, fordi vi skal
Sune Schlickert, der er Casper Zolons kollega på Auning Skole, er også skolens arbejdsmiljørepræsentant og kæreste med Ida Christensen, der ligeledes er lærer på skolen. Langt hen ad vejen er han enig med Casper Zolon og problematiserer som han også en arbejdsdag, der slutter klokken fire eller fem, hvis så en forældre ringer klokken halv ni om aftenen.  

"Det er en ny måde at tænke på for os, men alle andre i arbejdslivet har jo samme udfordringer skal man huske på", siger Sune Schlickert og fortæller videre, hvordan han og hans kæreste Ida har besluttet sig for at øve sig i den fulde tilstedeværelse.

"Vi prøver at afvikle så meget arbejde som muligt på skolen og bliver derude, ind til dagplejen lukker klokken 16.15. Jeg tror, at det er meget sundt. Så oplever man, hvad man kan nå at arbejde, forberede og evaluere inden klokken 16". Sune Schlickert og Ida Christensen har sammen en datter på 17 måneder og et barn mere på vej. I transporttid til Auning Skole har de trods alt ikke mere end 15 minutter.

"Vi prøver at se det positive i eventuelt at skulle have fuld tilstedeværelse og en af de positive ting vil jo være, at man så har fri kl. 16 eller 17 og ikke skal tænke mere på undervisningen før dagen efter", siger Sune Schlickert.

Men samtidig er han skeptisk, for tilstedeværelses-øvelsen viser ham, at det langt fra kan lade sig gøre at nå alt det, han mener, der skal til for at give eleverne en god undervisning.
 
"Hvis du har haft møde indtil klokken halv fire, så har du kun en halv time til at forberede syv lektioner til næste dag. Det kan jo ikke lade sig gøre", siger han. Fuld tilstedeværelse på skolen fungerer ikke, fordi det at være lærer også er en hobby, mener han.

"Det lever jo rigtig meget på interessetid, når man sidder klokken otte om aftenen og giver den en ekstra skalle, fordi man gerne vil præstere en god undervisning. Men det er så der, hvor vi må sige, nå ja, hvis man ønsker at normalisere os, så er det også det mindre arbejde, man får", siger Sune Schlickert.   

Lærerne på Auning Skole regner først med at have en afklaring i forhold til næste skoleårs arbejdstid engang til foråret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ