Der ligger et massivt pres på kommunalbestyrelser, forvaltninger og skoleledere fra regeringens og KL's side efter forårets lockout og lovindgreb: Lad være med at indgå nogen former for lokale arbejdstidsaftaler med lærerne. Alligevel indgik Aarhus Kommune 25. september en aftale med Århus Lærerforening og de lokale BUPL- og FOA-afdelinger om rammerne for læreres og pædagogers arbejde på byens skoler.

»Vi mener ikke, at kredsene skal indgå aftaler for enhver pris. De skal kun indgå aftaler, hvis de er væsentligt bedre end lov 409, og det er den her aftale«, fastslår formanden for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

»Vi har skabt en bedre aftale, der giver lærerne en bedre sikring af deres arbejdsliv og arbejdsmiljø, end de ville have fået med lov 409«, siger også formanden for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard.

Lærerne skal være på skolen 35 timer om ugen på skoleårets 200 dage plus yderligere ti dage. Med aftalen sikres lærerne et overblik over, hvornår de skal møde på arbejde. Skolelederen forpligtes til at fastlægge hver enkelt lærers arbejdstid i et mødeskema, hvor undervisningstimer, understøttende undervisning, teamsamarbejde, samarbejde med andre grupper og forberedelse er lagt ind.

Skolelederens ansvar

Tilbage er 215 timer årligt, der ikke er skemalagt, per lærer. Disse timer er ikke beregnet til at rette store bunker stile eller forberede undervisningsforløb.

»De er til de dag til dag-opgaver, der opstår - det forefaldende. Det kan være et par opgaver, man skal rette, fra en elev, der har været syg, eller en forældrehenvendelse. Men det er skolelederens ansvar, at der er tid til at forberede undervisningen i skemaet«, understreger Jesper Skorstengaard.

»For mig er aftalen også udtryk for, at vi har genetableret samarbejdsånden, i erkendelse af at man kun kan udvikle skolen i fællesskab - især med de reformer, vi nu skal implementere«, siger Jesper Skorstengaard. »Det er jo ikke Camp David, men det er udtryk for, at vi er nødt til at lægge stridsøksen - vi har lært af Ontario, at man kun kan udvikle skolen, når alle er med«.

Parterne har sideløbende forhandlet en lønaftale, og den nye Aarhus-aftale afhænger af, at også lønaftalen falder på plads. I den vil lærerne nemlig foruden det undervisningstillæg, der ligger i den eksisterende overenskomst, få yderligere et tillæg, som medfører, at jo flere undervisningstimer en lærer har, jo mere får han eller hun i lønningsposen.

»Det er klart, at det giver skolelederen et incitament til at fordele undervisningstimerne mellem lærerne«.

Det fremgår af aftalen, at målet på sigt er, at den fulde arbejdstid skal ligge på skolen. Den 215-timers buffer, som hver enkelt lærer har, skal evalueres efter to år.

»Det er mit håb, at evalueringen vil vise gode resultater - men hvis den ikke gør det, må vi jo gå tilbage til fuld tilstedeværelse, som det ligger i loven«, forklarer Jesper Skorstengaard.

Aarhus indskrænker ledelsesretten en smule med den nye arbejdstidsaftale, mener Skolelederforeningen, men formand Anders Balle kan alligevel godt forestille sig, at Aarhus-aftalen bliver en model, andre kommuner kan skele til.

»Skolelederforeningens principielle holdning er stadig, at man ikke skal have lokalaftaler, men i stedet et planlægningsgrundlag mellem kommunen og skolerne. Det tætte samarbejde og den fleksible skole er ikke noget, der kommer fra dag til dag«, siger Anders Balle.