Vestre Skole i Middelfart var en ud af fem skoler, der blev udvalgt til et eksemplarisk forløb i Danmarks Lærerforenings læseprojekt »Vi læser for livet«. Her halvandet år efter at projektet sluttede, bugner den daglige undervisning stadig af faglig læsning.

I 8.a sidder eleverne i små grupper med åbne fagbøger om snowboarding, hajer, delfiner, olympiaden og fodboldindustrien. Der står dansk på skemaet, og undervisningen - og læsningen - handler om faglitteratur, og hvordan eleverne bliver bedre til at læse og orientere sig i fagstof.

Faglig læsning hører også hjemme i dansk

»Jeg læste indledning og afslutning, billedtekster og overskrifter«, fortæller en af drengene om sin læsestrategi.

Selvom undervisningen traditionelt har fokuseret på romanlæsning, så er Vibeke Andersen gennem »Vi læser for livet« blevet klar over, hvor vigtigt det er også at få faglitteratur ind i dansk. Derfor har hun haft læseteknikker og læsevaner oppe i undervisningen, og senere på året tager hun hul på notatteknikker.

»Dansk er mere end romaner og litterære analyser. Vi skal være gode til at klæde børnene på til også at læse faglitteratur, for de skal læse faglitteratur i alle fag«, fortæller Vibeke Andersen og tilføjer:

»Man får en anden læseoplevelse med fagbøger, og eleverne læser ikke så mange, det er mere romaner, de læser«.

Faglig læsning i alle fag

Som led i det eksemplariske forløb fik alle lærerne på Vestre Skole undervisning og konsulentbistand af lektor i dansk på University College Lillebælt Hanne Brixtofte Petersen.

»Vi så det som en mulighed for skoleudvikling«, fortæller læsevejleder Ditte Kortegård. Alle skolens lærere deltog i møderne med Hanne Brixtofte Petersen, fordi målet var, at der skulle være en rød tråd i faglig læsning på hele skolen på tværs af årgange og fag.

Lærer: Læsning er ikke en alene-ting

»Med faglig læsning og skrivning i alle fag kunne vi komme ud over, at det kun er dansk-lærerens opgave«, siger Ditte Kortegård og henviser til, at tysklærerne også skulle diskutere faglig læsning i deres fag.

Ved afgangslæseprøven udmærkede den ene 9.-klasse sig ved, at der ikke var nogen »bundskrabere« - den laveste karakter, der blev givet, var 4. Det overraskede lærere og censor. Skolen kan ikke bevise, at det udelukkende var på grund af et styrket fokus på faglig læsning, men lærerne er overbeviste om, at det har haft en indflydelse.

Men en ting er at modtage ekstra hjælp i form af konsulentbistand, noget andet er at bruge det bagefter - og finde tiden til det.

»Kunsten er at holde faglig læsning på dagsordenen over længere tid, men det mener jeg er en ledelsesmæssig opgave. De skal sørge for, at der bliver sat tid af til det«, siger Ditte Kortegård. Med hjælp fra lektoren blev Ditte Kortegårds funktion som læsevejleder mere tydelig. Men det kræver også, at der prioriteres tid til hendes rolle.

»Jeg kan for eksempel give sparring til fagteam om faglig læsning. Hvis jeg har tiden, følger jeg også med i undervisningen, så jeg kan give endnu mere vejledning«. Parallelt med konsulentens undervisningsforløb fik skolens lærere udarbejdet et målskema for skolen og et statusskema med mål for faglig læsning for de enkelte klassetrin, som de forskellige team skal tale om.

»Vi har fået nogle teknikker med projektet, som giver god mening i alle fag. Metoderne kan også anvendes i 0.-3. klasse i en forsimplet form, hvor lærerne aktiverer deres forforståelse gennem førlæsningsaktiviteter. Lærerne bruger tid på at få børnene til at tale om, hvad de ser af figurer og i billeder på siderne, så de lærer at orientere sig i bogen. I matematik stiller eleverne for eksempel spørgsmål til hinanden a la 'Hvor ser du to harer?' eller 'Hvor er plusstykket?'«, fortæller Ditte Kortegård.

Undervisning skal nytænkes

Netop det, at alle skolens lærere blev undervist i faglig læsning, gjorde nye tværfaglige samarbejder mulige. Sidste år havde 9.-klasserne fordybelsesuge over temaet radioaktivitet. Fagligt var det et samarbejde mellem dansk- og fysik/kemi-lærerne. Eleverne korsede sig, da de hørte, at de skulle arbejde med radioaktivitet i en hel uge. Men det er et af de sværeste emner i fysik/kemi, så det gav god mening med faglig læsning over emnet og at bearbejde ord og begreber på alle ledder og kanter. Sidst på ugen holdt eleverne »DR 2 Temalørdag«, hvor de omsatte det nye ordforråd til et produkt. Blandt elevernes produkter var en paneldebat om atomkraft i Danmark, en rekonstruktion af Tjernobyl-ulykken og reklamefilmen »Sådan får du 12 i fysik/kemi«.

»Faglig læsning er en udfordring for lærerne, for det er en anderledes måde at tænke undervisning på«, siger Ditte Kortegård og peger på, at førlæsning er helt centralt. Hun har oplevet stille elever, der har åbnet sig op, fordi den nye struktur på undervisningen har bragt dem i spil og fået dem til at bryde ind i plenum bagefter.

»Kernen i faglig læsning er, at alle eleverne bliver bragt i spil, ingen kan sidde og være passive«, siger Ditte Kortegård.

»Det gør en verden til forskel, at du får vækket Viktor på bagerste række, der ellers kigger ud ad vinduet, når læreren står ved tavlen og snakker«.

I 8.a er fagbøgerne lagt i tasken, og Vibeke Andersen er gået over til læseteknikker og de indre billeder, en tekst skaber. På bagvæggen hænger små farvede kort, som husker eleverne på gode læsevaner.

»Man skal ikke læse hurtigere, end at man ikke kan forstå det«, står der skrevet med blyant på et rødt kort, og et gult kort hænger ved siden af:

»Stop ved punktum, hvis du har brug for en pause og forstå, hvad du har læst«.