Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.241 følger) Se alle medlemmer
Faglig læsning
0   547

Lærer: Læsning er ikke en alene-ting

Med læseprojektet ’Vi læser for livet’ har lærer Lars Olesen fået øjnene op for, hvordan han kan få elever til at bruge hinanden aktivt i læsningen. Eleverne læser for og med hinanden i undervisningen, og så undgår Lars Olesen at nogle elever ikke har læst hjemmefra.

"Identitet. Selvom du spiller mange roller, vil der altid være kun en af dig", læser en dreng op for sin makker. Et andet sted i klassen sidder tre drenge og taler om Maslows behovspyramide, mens de drejer fra side til side på kontorstolene.

I små grupper sidder drengene fra Vestre Skoles 9. årgang og snakker om samfundsfaglige emner i seancer af fem minutter. Lærer Lars Olesen kører et forløb, hvor hvert bord har en kort, faglig tekst, som eleverne skal læse for hinanden og diskutere i løbet af fire minutter. Det sidste minut skal eleverne skrive noget om teksten, for eksempel de svære ord, hvad den handler om, eller hvad der nu måtte falde dem ind. Når minuttet er gået, går grupperne hver til sit: til et nyt bord, en ny makker og en ny tekst. Hver gang det er tid til en ny opgave og gruppe, gasser en motorcykel op i form af alarmen på Lars Olesens mobiltelefon. Med øvelsen får Lars Olesen eleverne til at bruge hinanden aktivt i læsningen.
"Jeg gør læsningen til noget fælles, og ikke noget eleverne gør, før de møder op", forklarer Lars Olesen om metoden. "Eleverne bruger hinanden i læsningen".

Artiklen fortsætter under banneret

Faglig læsning er noget, man gør sammen
Ud af 64 skoler blev Vestre Skole i Middelfart sammen med fire andre skoler udvalgt til at deltage i et eksemplarisk forløb i Lærerforeningens læseprojekt 'Vi læser for livet'. Det eksemplariske forløb bestod i, at samtlige lærere på skolen fik 16 timers undervisning i faglig læsning og ti timers konsulentbistand af lektor i dansk på UC Lillebælt Hanne Brixtofte Petersen. Her fik Lars Olesen flere metoder til den faglige læsning. Det drejer sig om, hvordan man ordner notater og forbereder læsning ved for eksempel at skrive nøglebegreber ned eller bruge mindmaps til at ordne og finde sammenhænge. Metoder der alle sammen er meget nyttige i hans undervisning i samfundsfag i 9. klasse såvel som historie for 3. klasse.

Med projektet 'Vi læser for livet' har Lars Olesen fået aflivet myten om, at læsning er en alene-ting, og han får i høj grad eleverne til at læse sammen. Lars Olesen havde inden læseprojektet en fordom om, at det ville virke påtaget for eleverne i de høje klasser at skulle læse højt i timerne, men det har det ikke gjort.

Læseprocessen får mere værdi
En anden fordel ved læsning i selve skoletiden er, at læreren kommer ud over problemet med, at nogle elever har forberedt sig hjemmefra, mens andre ikke har. Således drejer meget af undervisningen sig om faglig læsning, mens lektierne består af åbne opgaver, og Lars Olesen har oplevet en forandring i elevernes forhold til tekster.

"9. klassen har fået et andet forhold til tekster. De er blevet nysgerrige i forhold til at læse", siger Lars Olesen, der også oplever, at selve læseprocessen får mere værdi, netop fordi eleverne er i dialog med teksten hele tiden. Begreberne i faglig læsning er også blevet en del af 9. klassernes eget sprog.

"Forskellige roller, forskellige måder at læse på, førlæsningsfase, måder at sortere oplysninger på, de begreber har lejret sig som en del af elevernes sprog". Hvis Lars Olesen lader sine 9. klasser selv gå i gang med at læse i samfundsfag, så bruger de strategier, som han tidligere har præsenteret dem for, uden at de selv tænker over det. De laver for eksempel hjælpenoter inden læsningen og undersøger hvilke afsnit, der er. Målet er, at eleverne selv gør det hver gang, uden at Lars Olesen skal sætte dem i gang.

Førlæsning er meget væsentligt
En anden af Lars Olesens metoder til faglig læsning er at give eleverne forskellige roller. I en gruppe med fire elever læser én op, den anden finder nøgleord i teksten, den tredje genfortæller og den fjerde skriver ned. Formålet er, at eleverne er i dialog med hinanden med det samme og hjælper hinanden til at fastholde det væsentligste.

"Det er lidt i familie med cooperative learning, hvor eleverne lærer bedst i fællesskab og ved at lære fra sig på samme tid som de selv lærer", fortæller Lars Olesen. Han har desuden lært, hvor væsentlig førlæsningsfasen er, altså forberedelse af læsningen ved at tale om nøglebegreber, notatteknikker og figurer og billeder i teksten.

"I traditionel læsning hopper man bare ud i at læse, og så er der nogle spørgsmål til sidst. Med førlæsning kigger man, hvad der er af figurer, billeder, afsnit og sammenhænge i teksten, hvad skal jeg være opmærksom på i læsningen, og hvordan kan jeg sortere det for mig selv, inden jeg går i gang. Vi skal tale om forventningerne og definere konteksten, så eleverne ved, hvad de går i gang med".

Lars Olesen underviser også i historie i 3. klasse, og her er faglig læsning også en væsentlig del af undervisningen.

"Vi bruger en del tid på førlæsningsfasen inden vi går i gang med at læse selve teksten. Det gør jeg for at skabe overblik og nysgerrighed", fortæller Lars Olesen. Selv bruger han cirka 30 procent af sin læsetid på førlæsning.

"Jeg er begyndt at se læsning som en didaktisk ting - det er en disciplin i sig selv, som jeg skal forberede mig på".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ