Vi oplever, at lærerne er udsat for mere vold, grovere vold og at de hurtigere bliver fyret, siger Alan Frank Hansen arbejdsskadekonsulent i DLF

Kraftig stigning i antallet af arbejdsskadede lærere

Antallet af anmeldte arbejdsskader på undervisningsområdet er steget med næsten 25 procent på seks år. Samtidig er antallet af arbejdsskader på landsbasis faldet. Når det gælder antal af deciderede arbejdsulykker blandt lærere er stigningen på 36,6 procent. I DLF frygter man, at øget inklusion vil øge antallet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På undervisningsområdet er der årligt omkring 2.400 arbejdsskader, der bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Bare fra 2005 til 2011 er der sket en stigning på 24,6 procent, viser Arbejdsskadestyrelsens statistik. Det betyder, at undervisningsområdet adskiller sig fra den generelle udvikling.

En arbejdsskade kan være fysisk, psykisk og i nogle tilfælde både fysisk og psykisk. Hvis belastningen varer mere end fem dage, er der tale om en erhvervssygdom. Hvis belastningen er en enkeltstående hændelse eller varer mindre end fem dage, er der tale om en arbejdsulykke. Alene antallet af arbejdsulykker er steget med 36,6 procent indenfor undervisningsområdet på de seks år, som statistikken handler om.

"Baseret på erfaringerne her i DLF's sekretariat må det desværre forventes, at inklusionen i folkeskolen vil medføre stadigt flere arbejdsulykker", siger arbejdsskadekonsulent Alan Frank Hansen fra Danmarks Lærerforening.

De seneste år er antallet af erhvervssygdomme faldet, men tallene dækker over store udsving.

De fleste arbejdsskader anerkendes

Det begyndte med stress - nu er det varige skader

Fire ud af fem arbejdsskadesager bliver anerkendt.

"Det er en positiv udvikling, at så mange arbejdsskadesager anerkendes", siger Alan Frank Hansen. "Det skyldes dog blandt andet, at ulykkerne bliver mere alvorlige, at reglerne for sen anmeldelse er blevet lempet, og at fagbevægelsen via talrige retssager har fået trukket praksis i Arbejdsskadestyrelsen i en mere positiv retning", fremhæver han.

Knap halvdelen af sagerne handler om psykiske erhvervssygdomme. I 2011 blev ca 7 procent af disse sager anerkendt - og her er tale om en markant stigning i forhold til tidligere år.

Voldsom stigning i antal lærere på invalidepension

Vold og trusler DLF har ikke tal for hvor mange arbejdsskadesager, der bliver behandlet lokalt ude i kredsene. Statistikken handler udelukkende om de sager, som DLF centralt har haft med at gøre.

Over halvdelen af de ulykkessager, som DLF afsluttede i 2012, handlede om psykisk påvirkning. Her var der 38 tilfælde af fysisk vold fra en elev og 10 tilfælde af trusler fra elever. 6 lærere var udsat for trusler fra forældre. I 9 tilfælde handlede det om en skade i forbindelse med fastholdelse af et barn. Dertil kom 17 tilfælde, hvor et barn utilsigtet forvoldte en skade. Desuden var der flere faldulykker.

»Jeg finder dine børn og slår dem ihjel«

De ældste lærere rammes oftest af ulykkerne.

"Vi oplever, at lærerne er udsat for mere vold, grovere vold, og at de hurtigere bliver fyret. Derfor er antallet af sager efter Erstatningslovens bestemmelser steget kraftigt til 50 verserende sager. Det er 4-5 gange så mange som for fem år siden", siger Alan Frank Hansen.

Generelt er Lærerforeningens medlemmer ikke længere så tilbageholdne i forhold til at rejse civile søgsmål imod arbejdsgiver eller elever, fortæller han.

Samarbejdsproblemer topper Statistikken fortæller også om erhvervssygdommene - de sager, hvor påvirkningen varer i længere tid. Her topper de psykiske lidelser også. Hvis man ser på årsagerne bare i 2012, er der 102 afsluttede sager om psykiske lidelser, mens fem afsluttede sager handler om hørelidelser og syv om indeklimalidelser.

Lærer udsat for vold - får ingen erstatning

Årsagerne til de psykiske lidelser er i høj grad samarbejdsproblemer med ledelsen og arbejdspres. Også her er det mest de ældre lærere, der rammes.

Hjælp til de arbejdsskadede

Det er uhyggeligt at blive konfronteret med tallene i statistikken og med langsommeligheden i Arbejdsskadestyrelsens behandling af arbejdsskadesagerne, synes formanden for DLF's arbejdsmiljøudvalg Per Sand Pedersen. Sagerne kan let tage omkring fire år, før et medlem får en afgørelse.

"Det er ikke værdigt at skulle vente så længe på en afgørelse af sin sag. Det er utilstedeligt".

Arbejdsskadestatistikken er netop blevet præsenteret for organisations- og arbejdsmiljøudvalget. Per Sand Pedersen fortæller, at DLF allerede ser tendenser til, at den øgede inklusion giver flere arbejdsskader hos lærerne.

"Vold og trusler har altid været mere udbredt på specialskolerne og i og med at flere af børnene derfra flyttes ind i folkeskolen, så kan man frygte, at problemerne vil vokse yderligere. Det er vigtigt, at lærerkollegierne bruger noget tid på at afstemme, hvad man kan acceptere på skolerne. Man skal diskutere, hvor grænserne går, så man er enige", mener han.

"Tallene viser, at vi skal have fortsat fokus på dette område. De medlemmer, der kommer i klemme, skal have en ordentlig behandling i DLF. Vi skal blive ved med at yde en høj service på området. Det udfordrer organisationen, at lærernes arbejdsmiljø sættes under pres. Det betyder, at vi ikke kun kan bruge resurser på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde men også skal bruge resurser på at samle de medlemmer op, der er kommet i klemme og har været udsat for en arbejdsskade", siger Per Sand Pedersen.

 Minister kræver redegørelse om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling