Et forsøg med syv elever med APD tyder på, at børn med hørelidelsen har gavn af et almindeligt høreapparat, som er trådløst forbundet med en mikrofon på læreren.
Elever med hørelidelsen APD kan hjælpes med høreapparat og mikrofon
Børn med hørehandicappet APD har brug for at få forstærket lærerens tale, og det sker traditionelt ved hjælp af FM-udstyr. Et miniforsøg med mikrofon til læreren og høreapparat til eleven viser, at det er muligt at hjælpe børnene langt billigere.
Fakta om Apd
APD står for Auditory Processing Disorder. Handicappetforekommer hos både børn og voksne. Hørelsen kan være normal, menhjernens opfattelse af talen svarer ikke til det sagte.
Det er især svært for personane med APD at lokalisere lyden, atopfatte det sagte, når der er baggrundsstøj, at opfatte beskedermed flere informationer og at opfatte forskellen på ord, der lignerhinanden og derfor kan misforstås.
Det er belastende for barnet hele tiden at stå på tæer for atfølge med. Derfor står barnet ofte af, og bliver måske genereltuopmærksom og urolig eller indadvendt.
Der er ikke nogen entydig forklaring på APD. Handicappet kanvære genetisk bestemt eller forårsaget af iltmangel ved fødsleneller af neurologisk påvirkning i barnets første år. Måske har derværet gentagne mellemøreproblemer, hvor hørelsen har været stærktsvingende i den periode, hvor barnet har udviklet sprog.
Ifølge engelske og tyske undersøgelser lider to-tre procent afbørnene af APD. De fleste er drenge. Blandt voksne er talletstørre. 10-20 procent af de over 60-årige har ifølge disseundersøgelser APD, så aldringsprocesser spiller tydeligvis ind.
Kilde: apd.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hørehandicappet APD er en forholdsvis ny diagnose i Danmark. Populært sagt hører ørerne fint, men hjernen kan ikke opfatte, hvad der bliver sagt. Derfor har børnene en adfærd, som gør, at deres handicap let forveksles med ADHD.
Når hjernen ikke forstår, hvad ørerne siger
Når det lykkes at identificere børn med APD, kan man hjælpe dem med støjdæmpning i klassen og ved at forstærke lydene fra læreren. Det sidste gør man traditionelt med FM-teknologi, men i et miniforsøg i vinter fik syv børn mellem seks og ti år høreapparater og deres lærere små trådløse mikrofoner. Målet var at finde ud af, om udstyret er et realistisk alternativ til FM-systemer.
Alle syv elever ville beholde høreapparatet
Eleverne brugte udstyret i to en halv måned, og selv om de både kunne tage det med hjem og med sig rundt, brugte de det primært i skolen, viser evalueringen. Det giver mening, da børnene især har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, når der er baggrundsstøj.
Selv om grundlaget ikke er statistisk signifikant, tyder resultaterne på, at børnene har haft gavn af udstyret i skolen. Det understreges af, at alle syv børn ønskede at beholde udstyret efter testperioden.
"Det er en nem løsning at gå til, som giver børnene bedre signal- og støjforhold. Mange er børnene har brug for direkte kontakt, så tit må læreren hen til eleven for at sikre sig, at han har forstået, hvad der er blevet sagt. Det slipper man langt hen ad vejen for", siger audiologopæd Berit Dahl-Hansen fra høreklinikken på Odense Universitetshospital, som var den ene part bag forsøget.
Udstyret er billigere end traditionel FM-teknologi
Berit Dahl-Hansen vil ikke sige, at høreapparatet og mikrofonen er lettere at bruge end FM-teknologi, men med en pris på 3.000 kroner er det langt billigere end FM-udstyr, der typisk koster mindst 10.000 kroner.
"Høreapparatet og mikrofonen er udviklet til almindelige hørehæmmede. Det nye er, at det også kan bruges til børn med APD. Det må så være op til producenten at fortælle kommunerne, at de kan hjælpe børnene på en billigere måde", siger Berit Dahl-Hansen.
Ideen kom fra en øre-, næse- og halslæge
Forsøget i Odense udspringer af en ide fra en speciallæge i audiologi, og GN Resound stillede udstyr til rådighed.
"Vi gik med i forsøget, fordi vi gerne vil vise, at vores udstyr kan bruges på andre områder, end det oprindeligt er tænkt. Vi har et tæt samarbejde med hospitalerne, og det er i høj grad dem, der kommer med ideer til nye måder at bruge udstyret på. I dette tilfælde gør høreapparatet forbindelsen fra læreren til eleven mulig", siger marketingsmanager Hanne Gregersen.
Det er dog en udfordring, at batteriet ikke kan holde en hel dag, ligesom en af de syv elever klagede over, at forbindelsen kunne ryge, når læreren vendte ryggen til.
Kommunernes opgave at udlevere hjælpemidler
Høreklinikken på Odense Universitetshospital har ikke umiddelbart planer om et større forsøg med høreapparater til APD-børn.
"Vi vil gerne arbejde videre med udstyret, fordi APD er en audiologisk diagnose, men kommunerne har ansvaret for at udlevere hjælpemidler, så hvis vi begynder at gøre det, risikerer vi, at den lokale PPR hverken sørger for, at børnene bruger udstyret, eller følger op på, om det virker, som det skal. De syv børn i forsøget kommer fra hver sin kommune, og vi kan ikke pådutte kommunerne at bruge et bestemt udstyr. Desuden er GN Resound ikke den eneste producent på markedet", siger Berit Dahl-Hansen.
