Historie
0   663

At anskue

At anskue: Anskuelsesbilleder blev populære i de danske skoler i slutningen af 1800-tallet, og 
billedernes udbredelse fulgtes af en ny opfattelse af, hvordan barnet skulle lære, og hvordan undervisning skulle tilrettelægges.

Anskuelsesmetoden og dens mange modeller og billeder var en ny pædagogisk tilgang til, hvordan og hvad børn skulle lære i skolen. Barnet skulle i højere grad selv betragte verden, tænke rationelt, kategorisere, analysere og formulere sine iagttagelser. Barnet skulle »lære at lære«, og ved hjælp af billeder og modeller kunne læreren anskueliggøre verden for barnet.

Lærerinden og pædagogen Kirstine Frederiksen udgav i 1896 en vejledning til anskuelsesmetoden, hvor hun i detaljer beskrev, hvordan man kunne stille barnet ledende spørgsmål, der kunne hjælpe det til selv at forstå verden omkring sig. Læreren var fødselshjælper, og anskuelsesbilleder og modeller var hjælpemidlerne. I centrum var, at barnet selv skulle erkende verden omkring sig, og billederne skulle anskueliggøre verdens sammenhænge.

Metoden blev blåstemplet i 1899 med den nye folkeskolelov. I det cirkulære, der angav fagenes indhold, findes anskuelsesundervisning som et selvstændigt fag! Faget var obligatorisk som et introduktionsfag i de yngste klasser, der skulle lære de almene begreber, få en fælles referenceramme og vænnes til selvstændig tænkning som forberedelse til den videre undervisning. Anskuelsesundervisningen introducerede således børnene til viden om hjemstavn, natur, arbejdsliv, vejr og geografi, fysiske sammenhænge, farver, materialer og historiens gang.

Gennem billederne og de situationer, de afbildede, fik børnene et indtryk af, hvordan verden hang sammen - og hvordan den burde hænge sammen. Selvom der fandtes billeder, der advarede mod druk, tyveri og anden dårlig opførsel, så er de fleste anskuelsesbilleder ideelle fremstillinger. Det er naturens perfektion, storslåede bygninger og de sunde arbejdere og børn, der afbildes, og faget var således ikke blot dannende, men også normdannende.

Artiklen fortsætter under banneret

Visuelle virkemidler

En af de vigtige ændringer i livsvilkårene, siden anskuelsesundervisningen blev kanoniseret i skolelovgivningen i 1899, er den rigdom af billeder, der omgiver os overalt. For nogle år siden talte man om et billedbombardement, og det er nu blevet hverdag.

Store værker reklamerede så sent som for hundrede år siden med, at de var i stand til at bringe illustrationer, for eksempel lanceredes P. Hansens litteraturhistorie i 1902 med disse oplysninger på titelbladet: »300 Forfatterportraiter, 63 Haandskriftfacsimiler, 158 Initialer, Titelblade, Textprøver, polemiske Billeder og andre Illustrationer«. Med samme vægt på billedsiden opstod i 1877 et nyt ugeblad, det senere Familie Journalen, under betegnelsen Illustreret Familiejournal.

Endnu i de første årtier efter Anden Verdenskrig var der ret få billeder i lærebøgerne; det var fotografier i sort/hvid eller stregtegninger. Der var så få, at mange tidligere skoleelever et halvt århundrede senere kan huske dem, for eksempel fra læsebøger, historiebøger og geografibøger. Anskuelsesbillederne var stadig tilgængelige, men brugtes ikke meget.

Ordet anskue er også ved at blive sjældent. Vi har lånt det fra tysk, og det kan i nogle kredse stadig høres, når der tales om livsanskuelse, et ord, som først blev anvendt i midten af 1800-tallet.

Det er, som der står i den skolehistoriske artikel, nok tvivlsomt, om smartboard og verbet google vil holde lige så længe som anskuelsesbilleder. Det vil nok gå for dem som for sproglaboratorier og AV-midler, at de langsomt går af brug. Ordet smartboard kom ind i midten af 1990'erne, og den tekniske udvikling går nu så hurtigt, at der nok skal komme endnu »smartere tavler« i løbet af kort tid, ligesom der vil udvikle sig nye søgesystemer. Men sproget skal nok været parat med nye betegnelser!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.394 andre er allerede tilmeldt