Anskuelighedstavler: En af de tusindvis af anskuelsestavler, der blev produceret til skoleundervisning i årtierne omkring 1900. Mange billeder viser dyr, planter og geografiske emner, mens andre viser byliv, landarbejdere og scener fra hjemmet. Disse billeder viste børnene, hvordan det gode hjem og det korrekte liv så ud. Her ses, hvordan den flittige fader udfører sit erhverv, mens hustruen serverer kaffe, og de mindste læser og leger og hjælper til. I køkkenet står kokkepigen for aftensmaden. Sådan bør et rigtigt hjem se ud!

At anskue

At anskue: Anskuelsesbilleder blev populære i de danske skoler i slutningen af 1800-tallet, og 
billedernes udbredelse fulgtes af en ny opfattelse af, hvordan barnet skulle lære, og hvordan undervisning skulle tilrettelægges.

Publiceret
Smartboards: Lærerinden Kirstine Frederiksen var en nytænkende pædagog, der brugte billedmediet aktivt. Hun udgav blandt andet en bog med anvisninger til, hvordan læreren kunne tegne smukke billeder på den sorte tavle for både at more og belære børnene. Samme funktion har smartboards, som er blevet udnævnt til »den mest epokegørende forbedring af undervisningens kvalitet i nyere tid«. Samme status havde anskuelsesbillederne i 1900, men spørgsmålet er, om ordene YouTube, smartboard og Google vil synes lige så bedagede om 100 år, som ordet anskuelsestavle gør i dag.

Visuelle virkemidler

En af de vigtige ændringer i livsvilkårene, sidenanskuelsesundervisningen blev kanoniseret i skolelovgivningen i1899, er den rigdom af billeder, der omgiver os overalt. For nogleår siden talte man om et billedbombardement, og det er nu blevethverdag.

Store værker reklamerede så sent som for hundrede år siden med,at de var i stand til at bringe illustrationer, for eksempellanceredes P. Hansens litteraturhistorie i 1902 med disseoplysninger på titelbladet: »300 Forfatterportraiter, 63Haandskriftfacsimiler, 158 Initialer, Titelblade, Textprøver,polemiske Billeder og andre Illustrationer«. Med samme vægt påbilledsiden opstod i 1877 et nyt ugeblad, det senere FamilieJournalen, under betegnelsen Illustreret Familiejournal.

Endnu i de første årtier efter Anden Verdenskrig var der ret fåbilleder i lærebøgerne; det var fotografier i sort/hvid ellerstregtegninger. Der var så få, at mange tidligere skoleelever ethalvt århundrede senere kan huske dem, for eksempel fra læsebøger,historiebøger og geografibøger. Anskuelsesbillederne var stadigtilgængelige, men brugtes ikke meget.

Ordet anskue er også ved at blive sjældent. Vi har lånt det fratysk, og det kan i nogle kredse stadig høres, når der tales omlivsanskuelse, et ord, som først blev anvendt i midten af1800-tallet.

Det er, som der står i den skolehistoriske artikel, noktvivlsomt, om smartboard og verbet google vil holde lige så længesom anskuelsesbilleder. Det vil nok gå for dem som forsproglaboratorier og AV-midler, at de langsomt går af brug. Ordetsmartboard kom ind i midten af 1990'erne, og den tekniske udviklinggår nu så hurtigt, at der nok skal komme endnu »smartere tavler« iløbet af kort tid, ligesom der vil udvikle sig nye søgesystemer.Men sproget skal nok været parat med nye betegnelser!

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anskuelsesmetoden og dens mange modeller og billeder var en ny pædagogisk tilgang til, hvordan og hvad børn skulle lære i skolen. Barnet skulle i højere grad selv betragte verden, tænke rationelt, kategorisere, analysere og formulere sine iagttagelser. Barnet skulle »lære at lære«, og ved hjælp af billeder og modeller kunne læreren anskueliggøre verden for barnet.

Lærerinden og pædagogen Kirstine Frederiksen udgav i 1896 en vejledning til anskuelsesmetoden, hvor hun i detaljer beskrev, hvordan man kunne stille barnet ledende spørgsmål, der kunne hjælpe det til selv at forstå verden omkring sig. Læreren var fødselshjælper, og anskuelsesbilleder og modeller var hjælpemidlerne. I centrum var, at barnet selv skulle erkende verden omkring sig, og billederne skulle anskueliggøre verdens sammenhænge.

Metoden blev blåstemplet i 1899 med den nye folkeskolelov. I det cirkulære, der angav fagenes indhold, findes anskuelsesundervisning som et selvstændigt fag! Faget var obligatorisk som et introduktionsfag i de yngste klasser, der skulle lære de almene begreber, få en fælles referenceramme og vænnes til selvstændig tænkning som forberedelse til den videre undervisning. Anskuelsesundervisningen introducerede således børnene til viden om hjemstavn, natur, arbejdsliv, vejr og geografi, fysiske sammenhænge, farver, materialer og historiens gang.

Gennem billederne og de situationer, de afbildede, fik børnene et indtryk af, hvordan verden hang sammen - og hvordan den burde hænge sammen. Selvom der fandtes billeder, der advarede mod druk, tyveri og anden dårlig opførsel, så er de fleste anskuelsesbilleder ideelle fremstillinger. Det er naturens perfektion, storslåede bygninger og de sunde arbejdere og børn, der afbildes, og faget var således ikke blot dannende, men også normdannende.

Powered by Labrador CMS