Hvad ønsker I at få ændret, spurgte Hanne Brixtofte Petersen om, da en skole ønskede en handleplan i faglig læsning

Faglig læsning: En handleplan behøver ikke være lykken

Drøvtyggerlæsning i makkerpar og afgrænsning af opgaver. Lektor Hanne Brixtofte Petersen beskrev på Lærertræf et eksemplarisk forløb om at få en hel skole til at gå i læsetakt. Men først skal man se på, hvad der styrer praksis på skolen - ellers arbejder man forgæves.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle lærere skal som minimum af indsigt i en klasse vide hvilke elever, der har massive afkodningsvanskeligheder og hvilke elever der læser meget hurtigt eller har læseforståelsesvanskeligheder, fortæller lektor ved UC Lillebælt Hanne Brixtofte Petersen.

Hun har været konsulent i faglig læsning i det store projekt, som Ministeriet for børn og undervisning etablerede i samarbejde med DLF og fortalte på Lærertræf om sit arbejde på Vestre Skole i Middelfart. Her ønskede man en handleplan for faglig læsning, og at alle skulle gå i læsetakt på skolen.

Faglig læsning: Elevernes forforståelse skal aktiveres

"Skolen ønskede en handleplan - et produkt. Men vi spurgte i stedet: Hvad vil I have ændret? Hvilken praksis vil I have ændret, og i hvilken retning ønsker I en ændring? Hvilke resursepersoner kan der trækkes på? Man ønskede, at alle lærere skulle være involveret, men så er der nogle konsekvenser, man skal tænke igennem først. Konsekvenser af arbejdsmæssig og kollegial karakter", siger Hanne Brixtofte Petersen.

Hun forklarer, at man er nødt til at finde ud af, om det er de uskrevne regler, der sætter processer i gang på skolen, eller om det er de skrevne. Hvad styrer praksis på denne skole?

"Man er nødt til først at undersøge, hvad der på vores skole plejer at skabe forpligtethed. Det giver jo udelukkende frustration at skrive en handleplan for faglig læsning, hvis ingen føler sig forpligtet af en handleplan. Derfor er det første at undersøge, hvad der i vores skolekultur skaber forpligtethed. Hvis der er kolleger, der aldrig forpligter sig, så gør de det jo heller ikke på en læsepolitik, og hvad skal man så med den? Et minimum af forpligtelse kan jo for eksempel være at melde fra", siger hun.

Dernæst er det vigtigt med en styregruppe, så alle ved, hvornår man holder møde, og hvem der har ansvar for hvad.

Proces- eller produktorienteret? Hanne Brixtofte Petersen fremhæver den indledende diskussion på skolen. For der kan være mange gode grunde til, at lærerne ikke synes, en fælles handleplan er sagen.

De mest udbredte læremidler svigter dansklærerne

I forbindelse med arbejdet på Vestre Skole talte lærerne om forskellen på at have fokus på produktet og på processen.

"Hvis en lærer er produktorienteret og er tilfreds med de produkter, hun får fra eleverne, så giver det mindre mening for denne lærer at tale om et procesfokus. Derfor må man begynde med at tale om hvilket fokus, man synes er vigtigt. Både den produktorienterede og den procesorienterede lærer kan jo være glimrende undervisere. Det handler om, at man skal anerkende hinandens faglighed og så bringe nogle diskussioner ind, som kan skabe refleksionen", siger hun.

Hele denne forberedende del af arbejdet med faglig læsning på en skole er vigtig at få diskuteret i lærerkollegiet.

Deltagerne i workshoppen på Lærertræf fik også nogle konkrete ideer til faglig læsning med eleverne. Hanne Brixtofte Petersen viste en side fra en matematikbog og forklarerede, hvordan eleverne skal afgrænse matematikopgaverne. De skal som hjemmearbejde simpelt hen tegne en cirkel om hver opgave. De skal ikke løse opgaverne, men blot afgrænse dem.

"De skal forberede dette hjemme, så de er klar til arbejdet i skolen bagefter. På den måde kan eleverne klart se, hvad der hører til én opgave".

Og læreren kan se, hvis netop afgrænsningen volder vanskeligheder for eleven.

"Det bliver en kvalificeret førlæsning, så det tager ikke tid for læreren henne i lektionen. Det bliver en slags læseguide", forklarer Hanne Brixtofte Petersen.

Hun foreslog også, at eleverne skal beskrive billeder helt nøgternt. De skal beskrive, hvad de ser på billedet for eksempel i biologi om vandets kredsløb - som hjemmearbejde. For så starter man lektionen et andet sted. Og eleverne kan sagtens beskrive, hvad de ser, selv om de ikke ved noget om emnet.

"Når man kan beskrive et billede, er man allerede godt på vej", siger hun.

Også drøvtyggerlæsning blev introduceret. Hvordan man to og to læser højt for hinanden. Punktum for punktum og taler om, hvad der står. Sådan går man gennem en tekst, og det er vigtigt, fordi læseforståelse let kan gå galt bare indenfor én linje.