"Afkodning er en mekanisk proces, hvor man sætter bogstaver efter hinanden og er egentlig ikke noget, som matematiklærerne skal interessere sig for. Men de kan lære eleverne om verden, at tegne ma-tematik, se matematik og bruge matematiske udtryk. For det fremmer forståelsen for matematik", sagde Michael Wahl Andersen, der er lektor i matematik og psykologi på professionshøjskolen UCC. Han holder workshop om faglig læsning i matematik på Lærertræf.

Faglig læsning: En handleplan behøver ikke være lykken

 Det handler om at være aktiv i sin læsning. Alle kender til at læse sig ned i et hul, det går for langsomt, og man glemmer, hvad man har gang i, forklarer han. Det betyder, at man slet ikke får noget ud af læsningen. Gode tekster skaber derimod billeder i læserens hoved, men det sker ikke i samme grad hos de svage læsere. Michael Wahl Andersen kommer med opgaven: Karsten har fem centicubes. Han har to færre end Louise. Hvor mange centicubes har Louise"? "Den svage læser stopper, hvis han ikke kender centicubes eller ikke kan læse ordet. Mange lærere siger, at det jo er ligemeget, fordi det ligeså godt kunne være æbler eller elefanter. Men det hjælper ikke den læsesvage. Hvis man ikke får billeder i hovedet, når man læser teksten, så dropper man det. Eleven ser tallene og siger måske 5 - 2 = 3. De elever kalder man procedure-regnere - og de lykkes ikke i skolen". Michael Wahl Andersen forklarer, at arbejdshukommelsen ser "2 færre end" i opgaven, og eleven leder så efter sin strategi. Ti procent af eleverne i grundskolen har en dårligt fungerende arbejdshukommelse - og skal have hjælp, fremhæver han. Svage læsere danner færre billeder, de taber tråden, og tekst og matematikopgave atomiseres. Faglig læsning er ikke det samme i matematik og i natur/teknik. Det mener mange, men det er bestemt ikke tilfældet, siger Michael Wahl Andersen. I matematik skal man kunne tænke i, om og med matematik. Han fortæller også, at det ikke handler om, hvilken matematikbog man bruger. Dér anlægger han den pragmatiske holdning, at eleverne skal lære den matematikbog, som de har på skolen. De skal lære, hvordan den er opbygget, og hvordan de skal gebærde sig i den. Hvis man kender opbygningen, forstår man meget.

Matematiktegninger på væggen Matematik er abstrakt. Der findes ikke konkret matematik. Og man forandrer ikke verden ved at lade matematik foregå udendørs. "Hvis forståelsen ikke er der, så hjælper tre grangrene ikke. Hvis man ikke danner billeder, er der ingen forståelse". Derfor foreslår Michael Wahl Andersen, at matematiklærerne erobrer noget af vægpladsen i klasselokalet fra dansklærerne. At de hænger vandreudstillinger med hjælpebilleder op. Hvis man nu bruger "sildeben" (tabel) i matematik, skal man tegne det og hænge tegningen på væggen, så de svage læsere og eleverne med dårlig arbejdshukommelse kan få hjælp til, hvad "sildeben" er, når læreren taler om det og samtidig peger på tegningen.

De mest udbredte læremidler svigter dansklærerne

 Ordblinde elever og svage tosprogede elever har forskellige vanskeligheder. Ordblinde har sprogforståelsen, men mangler læseafkodningen, mens de tosprogede ofte kan afkode teksten, men har svært ved sprogforståelsen. "Fidusen er, at man kan understøtte begge typer af elever ved at have billeder på væggen", siger han.

Aktiver forforståelsen Det er også vigtigt, at læreren fortæller om forskellen på hverdagsord og ordenes betydning i matematiksproget. "Find X" betyder ikke, at eleven skal sætte cirkel om X i bogen, som man kan se, at nogle elever forstår det. "Man skal tale om det faglige indhold på en side i matematikbogen, før man går i gang. Hvad handler det her om? Hvilke svære ord er der? Sådan at man lige får trukket det vigtige ud af teksten, for ellers er nogle af de læsesvage elever hægtet af fra starten", siger Michael Wahl Andersen. Dernæst skal man som lærer give eleven en plan B. "Elever, der ikke lykkes i matematik, er børn, der ikke magter det. For eksempel kan impulsstyrede børn ikke hæmme. De tager alt med - alle tal - og bruger dem. Måske inklusive sidetallet. De skal øve sig i at planlægge og strukturere". De svage læsere skal ifølge Michael Wahl Andersen ikke have mindre tekst i matematik. De skal i stedet lære at bruge teksten og forstå opgaven. Før læsningen skal læreren aktivere elevernes forforståelse. Under læsningen skal læreren tale med eleverne om, hvad der er vigtig information her og sørge for, at der er en kultur i klassen, så man spørger om ord, man ikke forstår. Læreren skal hjælpe eleven med at finde en plan B. "Efter læsningen skal læreren samle op. Hvad er den faglige pointe, og hvad skal man bruge den nye viden til? Der er desværre en tendens til, at lærere ofte ikke når til at tale om den faglige pointe", siger han.