Forårsgrønne lærere foran halvlukket skole

Lærerne er rykket rundt om hjørnet til en anden afdeling af Ny Holænderskolen på Frederiksberg. Det er det eneste sted, hvor der kommer forældre med børn, som kan se gruppen af lærere stå udenfor for at vise, at de er lockoutet.

Publiceret Senest opdateret
TR på Ny Hollændervejen Skole mødes med kollega uden for skolen
Gamle kolleger kommer forbi for at støtte.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det føles meget surrealistisk at stå her i stedet for at skulle ind og undervise. Det kommer jo sådan set ikke bag på mig. Men på den anden side er jeg alligevel chokeret. Jeg har nok hele tiden troet på, at de ville ende med at finde en løsning", siger Mads Kyrsting, som er tillidsrepræsentant på skolen.

Ved siden af ham står omkring tyve lærere i det skrå morgenlys med forårsgrønne bannere, badges og smil til de få forældre, der afleverer deres børn. Pludselig kommer også en tjenestemand, som skal på arbejde. Han får et badge, hvor der står "Tjenestemand på arbejde" og forsvinder ind på skolen.

Der er kun få tjenestemænd på skolen, så næsten alle klasserne er lukket og eleverne sendt hjem. Mads Kyrsting synes, at lærerne har strakt sig rigtig langt og givet køb på næsten alt, selv den individuelle ret til forberedelse. Kun den samlede pulje forberedelsestimer er tilbage. Og den er helt nødvendig.

Christianshavner-lærere vil dele konflikten med de lokale

Vi kan ikke normaliseres "Det er så frustrerende at høre alle de løgne, der bliver sagt om os. Men der  er ikke mere, vi kan gøre. Vi kan ikke lave os om til et 8-16 job. Vi kan ikke normaliseres. Vi er jo i gang hele tiden på med at tænke og forberede undervisning, tale med forældre, tage sig af sager med børn og alle de ting, der hører med til at være lærer. Jeg ville da gerne arbejde 8 til 16, men sådan er jobbet jo ikke" siger Mads Kyrsting. En af forældrene, Nina Schwerin, har netop afleveret sin søn, som går i første klasse. Der er undervisning i natur/teknik og matematik, hvor læreren er tjenestemand. Hun er på lærernes side: "Jeg forstår rigtig godt lærerne. Man skulle bakke lærerne meget mere op. Der bliver talt alt for dårligt om dem. De har en kultur- og dannelsesopgave, som man skulle støtte dem i. Det er vigtigt, at de får tid til at forberede undervisningen godt - og der er jo ikke plads til, at de kan gøre det på skolen. Jeg oplever rigtig mange gode og engagerede lærere. Så jeg håber, at der bliver fundet en løsning. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er optimistisk. Det hele er jo aftalt på forhånd", siger hun og går hen ad vejen. Hun har ferie i denne uge.

Efter otte trækker gruppen af lærere afsted til Frederiksberg Rådhus, hvor de skal mødes med de andre Frederiksberg-lærere.

Taktfaste råb på Frederiksberg: An-ders, An-ders