Inklusion
1   420

»Skal alle være studenter?«

Det faldende faglige niveau, der følger med inklusionen, er en stressfaktor for lærerne i Lyngby-Taarbæk.

Når lærerne snakker om at være »inklusionsudfordret«, hænger det sammen med, at de har for høje faglige forventninger til elever med særlige behov, mener Ole Hur Jørgensen, der er skoleleder på specialskolen Sorgenfriskolen i Lyngby-Taarbæk.

»Jeg tror, det er noget kulturelt her i Lyngby. Jeg kom for mange år siden fra Ballerup, og der var der en større forståelse af, at vi alle skal være her, og at det sociale fællesskab er vigtigt for både de dygtige og de fagligt svage«, siger han og påpeger, at man måske skal vænne sig til tanken om, at ikke alle får en studentereksamen - selv i Lyngby.

Artiklen fortsætter under banneret

»Til den seneste samtale omkring en udsluset elev havde vi en lærer, der var bekymret over elevens urealistiske selvbillede. Hun opfattede sig selv som meget bedre, end hun er. Men så må læreren jo udfordre hende og så i øvrigt leve med, at hun føler sig rigtig god«, fortæller specialskolelederen, som de seneste to og et halvt år har udsluset 32 elever til normalskolen.

Hvis eleven i øvrigt er motiveret for at gå i folkeskole og kan begå sig socialt, så står det faglige i anden række i forhold til succeskriterier for en vellykket inklusion i elevens øjne, mener Ole Hur Jørgensen.

Bedømt på faglige resultater

Lærerne er med på, at elever med særlige behov ofte skal mødes med lavere krav end deres jævnaldrende, mener den lokale lærerformand, Ole Porsgaard.

»Men det er uundgåeligt, at de faglige resultater bliver lavere, og dem bliver vi jo som lærere alt andet lige bedømt på«, siger han.

Desuden mener lærerformanden, at et for lavt fagligt niveau også vil føre til, at en elev ekskluderes.

»Jeg kan sagtens have sympati for argumentet om, at hvis de fungerer socialt, så er det fint. Men hvis man ikke kan følge med fagligt, så sker der en social eksklusion i timerne. Det gør børn. Med så meget gruppearbejde, som der er i den moderne folkeskole, vil der ske en selektionsproces, hvor de fagligt svageste elever vil være dem, man mindst ønsker at arbejde sammen med«, siger han.

»Jeg anerkender klassekammerateffekten, men man kan være så svag, at man ikke bliver trukket op, fordi man slet ikke kan være med fagligt«, siger lærerformanden og påpeger i øvrigt, at lærerne kun kan se, om eleverne er inkluderet i skoletiden, ikke om de er en del af det sociale liv i fritiden.

Ikke en ny udfordring

Men det er ikke en ny udfordring for lærerne, mener Ole Hur Jørgensen.

»At inddele grupper er jo altid en udfordring for lærerne. Jeg tænker, at også de dygtige elever har et stort læringsudbytte af at kunne klare at få det til at fungere i en gruppe, hvor alle ikke er lige. Og der er jo altid tre veninder, der gerne vil være i gruppe sammen, så for dem er der i forvejen en stor gruppe, der ikke er attraktiv at arbejde sammen med. Føler barnet sig fravalgt, og det går ud over trivslen, så er det problematisk. Men har barnet det fint socialt og med sig selv, på trods af at det i nogle sammenhænge er udgrænset, så skal der være plads til det«, siger han.

Han anerkender dog, at lærerne ikke er på en nem opgave.

»Jeg har ikke andet end respekt for den store opgave, som lærerne skal løse. Og jeg skal være den første til at sige, at lærerne ikke er særlig godt hjulpet i forhold til videreuddannelse og at være tilstrækkeligt mange i klassen. Det kan være en udfordring at have tre elever med særlige behov, samtidig med at man har resten af klassen, der er hurtige og selvrådende«, siger han.

Ole Porsgaard opfordrer politikerne til ikke at glemme de lærere, der allerede nu er i gang med inklusionen, fordi man har øje på den lange bane.

»Lærerne står allerede nu med store udfordringer i klasserne, og de skal have hjælp. Jeg hører fra flere lærere, der er gået til ledelsen, fordi de simpelthen ikke kan komme videre i forhold til en inklusion. Svaret fra ledelsen er kort og godt, at det skal lykkes«, siger han.

Sal-modellen

Lyngby-Taarbæk besluttede for tre år siden at efteruddanne alle lærere, pædagoger og andre fagpersoner på 0-18-års området i at bruge Systemisk Analyse af Læringsmiljøer (Sal) - en nær slægtning til den populære LP-model.

I en Sal-analyse placerer man i mindmap-stil en læringsmæssig udfordring i midten af en cirkel og laver derefter felter med alle de faktorer, der er med til at opretholde denne situation. Både eleven som individ, den kontekst, eleven fungerer i, og de andre aktører - elever, lærere, forældre - der indgår.

På baggrund af analysen vedtages en fremadrettet strategi for at løse udfordringen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.008 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen