Da Jeanne Riise blev ansat som øverste leder på specialskolen Ellebækskolen i Køge i 2007 var det ikke den overvældende faglighed i skolens pædagogiske linje, der i første omgang slog hende omkuld. Hun var kommet til skolen som lærer et par år forinden efter 21 år som lærer, og blev mødt af en tankegang, der primært havde fokus på det mellemmenneskelige.

"Der var ikke de faglige krav på samme måde som i dag. Eleverne fik timer, men det var mest et spørgsmål om at udvikle deres sociale kompetencer", fortæller leder Jeanne Riise.

Et bedre nærmiljø - med test Men så sker der noget - sideløbende med Jeanne Riises ansættelse rammer kommunalreformen Danmark. Amterne opløses. Tilbage står fem regioner og 98 kommuner. Hvor det forinden havde været op til Roskilde Amt at forvalte Ellebækskolen, bliver det nu Køge Kommune, der ejer skolen.

"Amterne blandede sig ikke rigtig i pædagogikken, men pludselig blev man opmærksomme på, hvad der sker i lærernes forståelse af opgaven", fortæller Jeanne Riise.

Ifølge Jeanne Riises kollega, pædagogisk leder Marianne Clausen, sætter det skred i bevægelser, der allerede var begyndt at røre på sig ved årtusindeskiftet.

Så mange går på specialskole i din kommune

"Da Pisa-testene kom til landet i 2000, havde det også en større faglighed med sig for os på specialskolerne", siger hun. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle specialskoler i løbet af de få år har lagt sig an på at være knivskarpe på fagligheden.

"Der findes ledere, som stadig tænker specialskole på en gammeldags vis. Men i Køge Kommune er der 17 folkeskoler, og min oplevelse er, at kommunen har nøjagtig samme forventninger til os, som de har til de andre 16 skoler", siger Jeanne Riise.

Nationale test rimer også på faglighed I dag går cirka 75 procent af skolens elever op til afgangsprøven i 9. klasse, og de fleste klarer sig godt, fortæller de to ledere. Det er ikke kun de store internationale test som Pisa, der har haft en positiv påvirkning på lærernes forståelse af faglighed inden for specialundervisningen, mener de begge. Også de danske nationale test har haft deres at skulle have sagt i den udvikling, de mener at kunne spore på flere af landets specialskoler.

"Ved de nationale test opdager man nogle af de ting, børnene også kan. Ting, som man ikke nødvendigvis havde opdaget gennem undervisningen. Det samme ser vi også ved vores afgangsprøver", siger Marianne Clausen. Jeanne Riise bakker hende op.

"Vores elever går også til de nationale test nu, selvom det ikke er alle, der klarer sig lige godt. Ofte kan lærerne i første omgang ikke helt forstå, at eleverne skal op, men vores forståelse i ledelsen er, at de skal dække alle børn. I forhold til afgangsprøverne, så forsøger vi at gøre med forestillingen om, at det er synd for børnene at gå til eksamen", fortæller Jeanne Riise.

Nødvendige strukturændringer Men det er tilsyneladende ikke nok med test alene. Strukturelle ændringer har været nødvendige for at gå mere i den fagfaglige retning, som den nuværende ledelse stræber efter, forklarer de.

Rapport: Inklusion fungerer bedst i indskolingen

"Vores opmærksomhed på det faglige niveau er skærpet gennem vores ændring af måden, vi danner team på. Vi er på vej væk fra 'Vi kan lide hinanden, så vi danner et team'-tanken.  Nu laver vi en reel fagfordeling, så vi får lærerne med de rigtige faglige kompetencer ud at undervise i deres fag", siger Jeanne Riise.

De nye inddelinger gælder såmænd også for eleverne selv. Ikke bare på det såkaldte 'kompensationsniveau', der dækker over de indgreb, man laver på for eksempel skolens bygninger for at tilegne dem enkelte elevers handicap. 

"For et par år siden var eleverne funktionsopdelte, hvor vi kiggede på deres individuelle udfordringer på tværs af alder. Det gør vi stadig,  men nu er de klassetrinsinddelte og kæmper med hinanden for at være de bedste i klassen. De her børn skal på den lange bane gennem en ungdomsuddannelse, og de skal have noget at spejle sig i", siger Jeanne Riise.

Mentorordninger er vejen frem Både pædagogisk leder Marianne Clausen og skoleleder Jeanne Riise er enige om, at inklusion i sig selv er en god idé - den snakker de også om, når de her på Ellebækskolen får elever, der gennem netop deres specifikke handicap har helt unikke udfordringer. Eleverne skal så vidt muligt blive i folkeskolen, erklærer Jeanne Riise. Men inklusionstøtten  skal ikke være i form af en ekstra lærer, der i værste fald er med til at sætte en endnu tykkere streg under, at her sidder et særligt barn, siger hun. 

"Jeg står for understøttende inklusion, ikke tolærerordninger. Jeg står for mentorordninger, hvor den enkelte inkluderede elev bliver fulgt uden for selve undervisningstimerne gennem samtaleforløb, hvor man snakker med eleven om læringsstrategier og elevens selvforståelse", siger Jeanne Riise.

Marianne Clausen spørger retorisk:

"Bliver man inkluderet, hvis man har en voksen siddende ved siden af? Hvis vi går tilbage og finder ældre tolærerordninger, så vil man se, at det som regel er 'normaleleverne', der får mest ud af den ekstra lærer".