Frit skolevalg
0   581

Farvel til folkeskolen

Privatskoleandelen er 27 procent højere i 9. klasse end i børnehaveklassen. Mange privatskoler udvider med et ekstra spor i 6. eller 8. klasse.

Ikke alene vælger stadig flere forældre en fri- eller privatskole, når den seksårige skal starte i skole. Men andelen, der går i privatskole, stiger op igennem skoleforløbet. Privatskoleandelen er 27 procent højere i 9. klasse end ved skolestart i børnehaveklassen, viser Folkeskolens opgørelse af Uni-C's tal.

En del privatskoler - særligt de gamle realskoler - starter først ved 6. klassetrin. Og rigtig mange private skoler er »smalle« forneden og »brede« foroven. Det gælder for eksempel på Marie Kruses Skole i Farum, hvor der oprettes en ekstra klasse på 6. klassetrin og endnu en på 8. klassetrin. Så en del af de børn, der starter deres skolegang i den lokale folkeskole, ender med at tage afgangsprøve på en fri- eller privatskole. Statistisk set er det elever fra hjem med en bedre indkomst og højere uddannelse, der går på de private skoler, og når eleverne går til afgangsprøve, ligger karaktererne også - gennemsnitligt set - højere på de frie skoler end på folkeskolerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Uni-C, der indsamler statistik for Ministeriet for Børn og Undervisning, har kun opgjort privatskolefrekvensen på klassetrin i nogle få år. Men det ser ud til, at tendensen til, at familier tager deres børn ud af folkeskolen og flytter dem til en fri- eller privatskole undervejs i skoleforløbet, er svagt stigende. Og sekretariatsleder i Danmarks Privatskoleforening Ebbe Forsberg har da også indtryk af, at flere privatskoler end før etablerer ekstra spor et stykke oppe i skoleforløbet.

»Der er både en række friskoler og en række folkeskoler, der slutter efter 7. klasse. Og nu slutter mange af dem efter 6., fordi man skal have et faglokale til fysikundervisningen. Derfor er der mange elever, der alligevel skal have et skoleskifte, og så er der nogle, der vælger en fri- eller privatskole på det tidspunkt«.

»Der er mange forskellige årsager«, siger Ebbe Forsberg. »Der er nogle, der i 6.-7. klasse har et behov for en ny start. Når jeg er ude på skolerne, så hører jeg, at det ofte er en familietradition, hvor også forældre og bedsteforældre har skiftet til privatskolen. Jeg troede, det primært handlede om, at børne-ne skulle have større faglige udfordringer på en privatskole, men nu har jeg haft det her job nogle år, og jeg kan høre, at familietraditionen stadig betyder rigtig meget ude i landet«.

Ebbe Forsberg protesterer mod tanken om, at denne flytning medfører, at de »bedste« elever har forladt skolen, når eleverne skal til prøve. Han påpeger, at mere end 6.000 af de frie skolers godt 100.000 elever får tilskud til specialundervisning.

»Jeg plejer at bruge det eksempel, at hvis en familie har to-tre børn, som de gerne vil sætte på en fri skole, så kan man jo ikke forestille sig, at fordi et af børnene ikke præsterer så godt på grund af for eksempel ordblindhed, så vil skolen ikke optage det barn«, siger han og tilføjer, at der er stor forskel på, hvordan man taler om valget mellem folke- og privatskole i københavnsområdet i forhold til resten af landet.

Mere fravalg end tilvalg

Grænseaftaler mellem de forskellige lærerorganisationer betyder, at blandt andre alle folkeskolelærere og lærere ved private gymnasiers grundskoler er medlemmer af Danmarks Lærerforening, mens de øvrige fri-, privat- og efterskolelærere er organiseret i Frie Skolers Lærerforening. I Lærerforeningen har holdningen været positiv over for den danske tradition for frie skoler side om side med de offentlige.

»Friskolebevægelsen er en mulighed for at tilvælge en anden skoleform eller en anden pædagogik. Men de senere år er valget i stigende grad blevet et fravalg af den lokale folkeskole, og det er bekymrende«, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for et ad hoc-udvalg, som DLF's hovedstyrelse har etableret for at skabe et overblik over netop den situation.

»En del elever flytter til friskoler, fordi den lokale folkeskole er blevet nedlagt, eller der er sket andre ændringer af skolestrukturen. Der er forældre, der synes, der er for mange elever i klassen i folkeskolen eller for mange urolige elever. Der er forældre, som frygter, at uroen går ud over det faglige niveau«, siger Gordon Ørskov.

14 procent i privatskole

I 1970 gik seks procent af skoleeleverne i en fri- eller privatskole. I dag er andelen cirka 14 procent. Men tallet dækker over stor variation, ikke bare geografisk, men også op igennem skolesystemet. Privatskoleandelen (hvis efterskolerne holdes helt udenfor) er 27 procent højere i 9. klasse end i børnehaveklassen. Og det er vel at mærke børnehaveklassen i dag. Hvis man sammenlignede med privatskoleandelen, da de nuværende 9.-klasse-elever gik i børnehaveklasse, ville forskellen givet være endnu større, men statistikken blev ikke gjort op på klassetrin dengang.

Ofte kan en sådan tendens blive selvforstærkende - når først et par toneangivende elever har forladt en klasse, så følger en hel flok måske efter.

»Som lærer er det jo forbistret at se mange rigtig godt fungerende elever forsvinde ud af den klasse, man har, fordi det betyder, at ens mulighed for at skabe balance og et godt socialt liv formindskes. Og nogle steder sker der virkelig en polarisering, så der er folkeskoler, hvor man står tilbage med rigtig mange tosprogede og/eller rigtig mange socialt udsatte«.

Gordon Ørskov Madsen mener godt, at man kan appellere til forældre om at overveje en ekstra gang, før de flytter deres børn: »Der er ikke nogen som helst indikationer på, at kvaliteten i undervisningen er bedre i privatskolen end i folkeskolen«, understreger han og tilføjer, at uanset hvor velbegavet og læreivrig en elev er, så skal og kan folkeskolen give den elev udfordringer.

Politisk bør man efter Gordon Ørskov Madsens vurdering være opmærksom på de udfordringer, den enkelte skole står med, og sikre, at den får de nødvendige resurser:

»Men i sidste ende handler det selvfølgelig også om social- og boligpolitik og om ghettodannelser - også i form af velhaverghettoer«.

Økonomien

Statstilskuddet per elev i en fri grundskole sættes for tiden ned med ét procentpoint om året, så skolerne i 2010 fik 75 procent af gennemsnitsomkostningen for en folkeskoleelev, i 2011 74 procent, i år 73 procent, næste år 72 procent og i 2014 71 procent. Samtidig medfører besparelserne i folkeskolen, at det beløb, procentsatsen tages af, også bliver gradvist mindre. 87 procent af statstilskuddet dækkes af elevernes hjemkommune.

Fordi stadig flere elever går i friskole frem for folkeskole, er de samlede offentlige udgifter til friskolerne dog stigende, mens udgifterne til folkeskole falder.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ