Frit skolevalg
0   544

Eleverne skal selv vælge Marie Kruse

Frøken Kruse ser med fra væggen, og de prøver ikke at løbe fra traditionerne på privatskolen Marie Kruses Skole i Farum. Men traditionerne må ikke stå i vejen for trivsel og struktur, mener ledelsen, der samler på engagerede forældre, elever og lærere.

Der er ret stille i 6.b's klasseværelse på den sænkede stueetage på Marie Kruses Skole i Farum. Bortset fra lyden af terninger. Terninger, der taber håndens energi og finder hvile på en flade og et tal - helt tilfældigt. Eller? Inden de mange terningekast har eleverne opstillet en hypotese. Her har de givet deres bud på, hvilket resultat deres korte eller lange, alt efter temperament, række af kast ender på. Argumenterne skal være på plads.

En dreng vender sig om i sin justerbare, blå stol og halvråber: »Du er ikke sjov at spille Ludo med!« En pige bag ham har ramt otte seksere. Klassens matematiklærer Ronnie Kofoed går rundt mellem eleverne og svarer på deres spørgsmål. Det er ikke alle, der endnu har helt styr på, hvad middelværdi, typetal og variationsbredde dækker over. Andre er allerede færdige, deres terninger er kastede, og de venter blot på at få lov til at notere deres resultater på den digitale tavle.

Artiklen fortsætter under banneret

På den anden side af vejen

Marie Kruses Skole er forstaden Farums privatskole. Den gamle privatlærerindes københavner-pigeskole fra 1869 flyttede til Farum fra Vesterbro i København i 1971, få år efter at skolen var blevet åbnet også for drenge. Skolen optager de fleste af sine elever fra nærområdet, Farum og resten af Furesø Kommune samt dens nærkommuner. Den er tosporet ved skolestarten, men opretter hvert år et ekstra spor fra 6. klasse og ét mere fra 8. klasse. 1.100 håbefulde skoleelever står i kø - nogle mere aktivt end andre.

Knap 300 meter herfra ligger Stavnsholtskolen. Skolen er, i modsætning til Marie Kruses Skole, kommunal. En fjerdedel af eleverne i Stavnsholtskolens distrikt går i stedet på Marie Kruses Skole - de fleste allerede fra børnehaveklassen, men der er også hvert år nogle stykker, der forlader Stavnsholtskolen for at skifte til et af de ekstra spor i 6. eller 8. klasse. Men det er vigtigt for Marie Kruses Skoles ledelse, at den ikke tømmer de omkringliggende skoler for fagligt stærke elever.

»Vi arbejder mod, at privatskolen ikke bliver et elitært projekt. Friskolen skal have en folkelig forankring«, siger Carsten Gade, der er rektor for Marie Kruses Skole, som både er grundskole og privat gymnasium. Det eneste gymnasium i Furesø Kommune.

»Hvis vi som stor privatskole dræner folkeskolen for elever, hiver vi tæppet væk under den. Det er vigtigt, at man ikke går ind i en skyttegravskrig«, fortsætter han.

Marie Kruses Skole og Stavnsholtskolen samarbejder da også på andre planer end de årlige elevflytninger. De har fælles boldbane, og de to ledelser spiser frokost sammen et par gange om året, ligesom eleverne lærer hinanden at kende gennem diverse fritidsaktiviteter.

En skole i tiden

Marie Kruses trapper har noget, de færreste skoletrapper kan prale af - et motto. »Ej at synes, men at være«, står der, når man træder fra stueetagen til bygningens førstesal. Ligesom de stirrende malerier af skolens grundlægger og dens senere rektor, der hænger på de gule mursten fra forrige århundrede, bærer mottoet en betydning, der rækker ind i nutiden.

»Det at være en privatskole skal hele tiden fornyes. Vi skal genfortælle historien om os selv«, siger Carsten Gade.

Men det er nu ikke, fordi man som elev skal have styr på hverken skolens historie eller kongerækken for at blive optaget. Her kigger man på elever og forældres engagement i forbindelse med de årlige optagelsessamtaler.

»Eleverne skal ville det selv. Hvis du vælger Marie Kruses Skole, skal du være klar til at yde«, siger grundskoleleder Lis Rosenlund Lau.

»Men vores forældre og elever har også forventninger til skolen. Det er gensidigt. Vi kan godt blive ringet op klokken 22 om aftenen«.

Trivsel begynder ovenfra

Selvom det høje faglige niveau ifølge ledelsen er en stor attraktion ved Marie Kruses Skole, har ledelsen også et andet og lige så vigtigt sigte. Trivslen er i højsædet, og faktisk i en sådan grad at den er en del af den resultatkontrakt, skolens ledelse er ansat på.

»Ordentlig trivsel er et sisyfosarbejde. Hvis du fjerner fokus fra det bare et øjeblik, skal du begynde forfra«, siger rektor Carsten Gade.

Sammen med skolens fokus på struktur og lektier skaber det ifølge både rektor og grundskoleleder et miljø, hvor det er helt i orden at være god.

»Vi har været med til at afmystificere de rigtigt gode. Man er ikke nørdet eller autistisk, bare fordi man er god til noget«, siger Carsten Gade.

Lis Rosenlund Lau mener, at skolen er på forkant med den enkelte elevs trivsel. Det sker både gennem lærerråd og ved at være opmærksom på elevernes trivsel i den skolefritidsordning, som mange benytter. Hun er sikker på, at det gør en stor forskel for forældrene.

Større udfordringer - større trivsel

Det lader i hvert fald til at gøre en stor forskel for eleverne selv. Jonathan Boesen fra 6.c gik ellers på den kommunale naboskole fra børnehaveklassen, men skiftede til Marie Kruses Skole efter sommerferien i år. Det var nu ikke, fordi han var ked af at gå på Stavnsholtskolen. Hans far meddelte ham en dag, at han kunne komme på Marie Kruses, hvis han ville. Det sagde han nej til.

»Indtil jeg hørte om alle goderne«, siger han.

Det var goder som musik som valgfag og smartboards i klasserne, der trak. Jonathan Boesen indrømmer, at han var spændt før skolestart det nye sted. Alle hans klassekammerater og venner var jo stadig på Stavnsholtskolen. Dem ser han stadig i fritiden. Men nu er han faldet til, har fået endnu flere venner og lærer på livet løs.

»Når jeg har læst lektier, er der tid til vennerne. Man lærer at disponere sin tid bedre her på Marie Kruses Skole. Når man kommer hjem, ved man sindssygt meget! Her er lidt højere krav. Der bliver gjort noget ud af det«, siger han.

Jonathans far, Christian Boesen, fortæller, at de som forældre ikke valgte Marie Kruses Skole af hverken principielle eller traditionsbelagte grunde. De har begge gået i folkeskolen og har folkeskolelærere i familien. Jonathans to ældre søskende, der nu går på Marie Kruses Gymnasium, tog begge deres fulde folkeskoletid på Stavnsholtskolen. Jonathan havde som sådan heller ingen problemer med hverken det sociale eller det faglige i tiden på Stavnsholtskolen. Og det var måske en del af problemet - der manglede faglige udfordringer.

»Lærerne på Marie Kruses Skole har færre fag, og de virker meget 'committede' til deres fag. Vi har slet ikke set på afgangskarakterer inden, men Jonathans søskende fortalte, at elever fra Marie Kruses Skole lå højere fagligt på gymnasiet, og vi ønskede større fokus på hjemmearbejde og større krav til eleverne«, fortæller han.

Tid til undervisning og ekspertise

Stine Bengtsson er dansk- og tysklærer på Marie Kruses Skole. Hun blev færdig med sin læreruddannelse på Læreruddannelsen Blaa­gaard for ni år siden. Inden hun fandt Marie Kruses Skole, overtog hun et vikariat på en skole på Vesterbro i København. Halvandet år var hun der. Det var en hård tid, fortæller hun.

»Jeg brugte meget tid på at opdrage. I København var forældrene mere opgivende. Her har jeg mere tid til at undervise, og skolen er fagligt bedre. Det prioriteres, at jeg underviser i mine linjefag. Jeg kan undervise 40 af 45 minutter per lektion«, siger hun.

»Vi har en tydelig ledelse, der støtter os 100 procent og tager over ved indberetninger. Alle elevtyper findes her på Marie Kruses Skole, men nogle kan godt være lidt stressede, fordi de samtidig dyrker elitesport«.

Efter matematiktimen med 6.c går lærer Ronnie Kofoed tilbage til lærerværelset gennem skolens sindrige system af gange og trapper. Han har været her i fem år, lige fra han i sin tid blev færdig med sin læreruddannelse. Lærerværelset deler grundskolelærerne med gymnasielektorerne. Det giver de to lærergrupper mulighed for at forventningsafstemme, så gymnasielærerne ikke altid modtager elever med de samme faglige huller, fortæller Ronnie Kofoed. Han mener ikke, at Marie Kruses Skole hamstrer de bedste elever fra områdets folkeskoler.

»Vi er måske en 'buffer' for de elever. Alle lærerne arbejder her, fordi vi får tid til at undervise. Jeg tror, at folkeskolen måske er lidt mere i søgelyset. Det slipper vi og forældre og elever for her«, siger han.

Særbehandling

Kommunalbestyrelsen i den daværende Farum Kommune havde et ønske om at sikre et bredt uddannelsesudbud i kommunen, og det var baggrunden for, at man i 1971 forærede Marie Kruses Skole en byggegrund, og at kommunen lige siden har ydet tilskud til at nedsætte forældrebetalingen med 25 procent for Marie Kruse-elever med bopæl i kommunen. Ved kommunesammenlægningen med Værløse til det nuværende Furesø Kommune afgjorde statsforvaltningen som tilsynsmyndighed, at det er i orden, at kommunen yder denne særbehandling, fordi den er sagligt begrundet i form af kommunens ønske om at sikre et bredt og dækkende lokalt skoletilbud. Kommunalbestyrelsen har dog siden besluttet at afvikle ordningen, og skolen vinker helt farvel til den om fire år, når de sidste elever med tilskuddet går ud.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ