Lars Bukdahl er til daglig litteraturanmelder på Weekendavisen

Poesi-propagandist vil inspirere i a-kassen

I oktober og november inviterer Lærernes a-kasse påny til en række foredrag, hvor lærere kan få alternativ inspiration til den daglige undervisning. Litteraturanmelder og poesi-propagandist Lars Bukdahl er en af de fire foredragsholderne, der vil udvide lærernes horisont.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fire vidt forskellige foredragsholdere står klar til at møde lærere og lærerstuderende en aften i a-kassen: En præsident, en samfundskritiker, en poesi-propagandist og en ledelsesekspert. Foredragsholderne, som til dagligt arbejder uden for skoleregi, vil her åbne deres verden for lærerne, som kan få ny og alternativ inspiration med hjem i rygsækken.

Lærere konfronteres med tilfældig inspiration i a-kassen

De fire personer, som vil inspirerer lærerne, er Susanne Larsen, præsident i Dansk Røde Kors, Rasmus Willig, sociolog fra Roskilde Universitet, Lars Bukdahl, litteraturanmelder på Weekendavisen og Jacqueline Albers Thomasen, cand.pæd. i psykologi med speciale i læring og trivsel i arbejdslivet.

A-kasse-seminar med 800-meter-løber eller filosof

Inspirationsforedragene bliver afholdt i Aarhus, Hjørring, Odense, Esbjerg og København og foregår fra kl. 16 til 19. Det er gratis at deltage, men det kræver en tilmelding - se link til højre.