"At lærere er mindre udsatte end pædagoger skyldes ikke, at de er bedre til at tackle børnene", siger Lars Peter Andersen.

Specialskolernes lærere er mindre udsatte end pædagogerne

Det går værst ud over pædagogerne, når elever på specialskoler truer eller griber til vold. Mens tre ud af fire pædagoger bliver slået i løbet af et år, gælder det ”kun” lidt over halvdelen af lærerne. Forskellen bunder i forskellige strukturer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Både ved trusler og vold er specialskolernes pædagoger værre stillet end lærerne. Pædagogerne bliver i endnu højere grad skubbet, slået, kradset og sparket end lærerne, og de bliver også oftere råbt ad på truende vis eller bliver kaldt nedværdigende ting.

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

Det viser undersøgelsen "Trusler og vold på specialskoler", som Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet i Herning har lavet. Undersøgelsens ankermand, cand. psych og ph.d. Lars Peter Andersen må dog skuffe lærerne med, at forskellene ikke skyldes, at de er bedre til at tackle børnene end pædagogerne.

"Lærerne er sammen med eleverne i en struktureret undervisning, mens pædagogerne har de samme børn i den mere ustrukturerede fritid. Struktur giver forudsigelighed, og det mindsker risikoen for vold og trusler", siger han.

Eleverne har overskud om formiddagen

Samtidig er der ofte en bedre normering i undervisningen, hvor lærere og pædagoger er sammen om børnene, mens lærerne ikke deltager i fritidsdelen.

"Lærerne har desuden børnene om formiddagen, hvor de har mere energi til at være sammen med andre, mens de er trætte om eftermiddagen. Det er ikke sådan, at lærere er bedre til at tackle børnene. De møder dem på andre tidspunkter af døgnet, og selv om de måske stiller større krav til børnene, så foregår det i en klar og tydelig struktur", siger Lars Peter Andersen.

Det er første gang, at omfanget af vold og trusler på specialskoler er blevet undersøgt, og det kom i stand ved en tilfældighed.

"Netop som vi skulle til at lave et forskningsprojekt om arbejdspladser med øget risiko for vold og trusler, for eksempel psykiatrien og kriminalforsorgen, fortalte min kone om en udadreagerende elev, som de havde svært ved at tackle på den specialskole, hvor hun arbejder. Det viste sig, at der ikke var lavet undersøgelser om omfanget af trusler og vold på specialskoler, så jeg foreslog mine kolleger, at vi tog skolerne med i projektet", fortæller Lars Peter Andersen.

Vold er en omstændighed

Omfanget af trusler og vold kom bag på forskerne.

Truende tilråb og nedværdigelser fylder på specialskolerne

"Vi havde ikke forventet, at tallene ville være så høje, men de fortæller, at rigtig mange lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere oplever vold som en del af deres arbejdsmiljø. Det er om ikke et vilkår så en omstændighed".

Der er dog forskel på, hvor omfattende volden er fra skole til skole. Det afhænger blandt andet af elevernes diagnoser. Volden kan også forekomme i perioder, for eksempel når en skole får en udadreagerende elev.

"Der går typisk et stykke tid, inden skolen får foranstaltet en hensigtsmæssig løsning, og i den periode er medarbejderne særligt udsatte. Men skolerne gør generelt meget for at hindre vold og trusler ved blandt andet at lave unikke løsninger for enkeltelever", understreger Lars Peter Andersen.

Powered by Labrador CMS