Sigtet med strukturreformen var større bæredygtighed, men kommunikationscentrene oplever det modsatte. Bureaukratiet er vokset, og det gør det svært for dem at arbejde effektivt og rationelt. Derfor har Sammenslutningen af danske Tale-, Høre, Synsinstitutioner, DTHS, skrevet et 50 sider langt notat om deres situation i forbindelse med den evaluering af kommunalreformen, regeringen har sat i gang.

"Debatten i medierne handler om, at handicapområdet er blevet forfærdeligt dyrt, men den overskrift kan man ikke putte os ind under, for vi er blevet væsentlige billigere siden reformen. Alligevel er lønudgifterne til borgerrelaterede aktiviteter faldet på halvdelen centrene", siger Torben West.

Han er formand for DTHS, som er indkaldt til høring om reformen sidst på ugen. DTHS repræsenterer 28 regionale og kommunale kommunikationscentre.

Nødvendigt at se på bæredygtigheden

Det tyder på, at kommunerne i højere grad selv løser opgaverne, og der er kommuner, som slet ikke bruger kommunikationscentrene, viser notatet.

"Kommunerne hævder, at de selv kan løse opgaverne, men kompetencerne ligger i kommunikationscentrene. Derfor er vores absolut væsentligste anbefaling, at vi bliver nødt til at se på bæredygtigheden på vores område", siger Torben West.

Selv er han forstander på Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Bov ved Padborg. Centret drives af Aabenraa Kommune og servicerer de fire kommuner i det gamle Sønderjyllands Amt. Men også Torben West oplever et fald i aktiviteterne.

"På visse områder er jeg skåret ned til én medarbejder, og når han eller hun går på pension, kan jeg ikke skaffe en afløser, og så kan jeg ikke længere levere de pågældende ydelser. Det drejer sig om borgere, der bliver helt blinde eller døve eller får opereret struben væk på grund af kræft og skal lære at tale igen. Også stammeområdet er ved at dø hen, og så har børn og voksne ingen steder at gå hen for at få hjælp. Det begynder at blive tyndt med ekspertisen rundt omkring", fortæller Torben West.

Fejl efter reformen skal repareres

I notatet beskriver DTHS, hvordan man kan måle, om en kommune eller et center er bæredygtig nok til at kunne løse en given opgave. Et af kriterierne er, at man har et vist antal sager på området om året.

"Der er ingen andre eksperter end os, for vi har brugt store summer på at uddanne vores personale. Men vi kan ikke opretholde ekspertisen på små områder uden et vist befolkningsgrundlag. Når et lille center som mit, der leverer ydelser til fire kommuner, har svært ved at være bæredygtigt, så kan en kommune slet ikke være det. Vi drømmer ikke om at ændre på strukturen, men vi skal reparere de fejl, der er opstået som følge af kommunalreformen," siger Torben West.

Kommunerne skal tvinges med lov

DTHS vil have kommunerne til at tage princippet om bæredygtighed alvorligt. Det kan ske ad frivillighedens vej, men Torben West tvivler på, at det vil fungere, så han foretrækker en lovgivning.

"Kommunerne skal forpligtes til at anerkende og anvende princippet om bæredygtighed, hvis de selv vil løse en opgave. Så kan man sige til dem, at de ikke er store nok til det, fordi opgaverne er for få til, at de kan opnå den nødvendige erfaring", siger Torben West og trækker en parallel til sygehusverdenen.

"Her bygger man supersygehuse og overlader det til bestemte sygehuse at udføre bestemte operationer ud fra nøjagtig samme princip om faglighed og bæredygtighed, som vi taler om".

Princippet om bæredygtighed skal også gælde kommunikationscentrene selv, og derfor må nogle af dem lukke.

"Der er kun brug for halvdelen af de 28 centre, vi repræsenterer. Danske Regioner foreslog for nylig, at der kun bør være fem til ti centre, men vi siger 12 til 14 afhængig af geografien".

Myndighedsansvaret øger udgifterne til bureaukrati

Selv om kommunerne har myndigheds- og finansieringsansvaret for specialundervisning for voksne, har nogle bedt kommunikationscentrene om at vurdere, hvilken ydelse en borger har brug for. Men det må kommunerne faktisk ikke.

Det er netop blevet indskærpet af en afgørelse fra Statsforvaltningen i Region Syddanmark. Afgørelsen pålægger kommunerne, men også kommunikationscentrene et stort bureaukratisk apparat for at sikre, at loven bliver overholdt, uden at der tages hensyn til den faglige løsning af opgaverne, mener DTHS.

"Vi må gerne undervise for 100.000 kroner, men kommunerne må ikke betale os 1.500 kroner for at vurdere, om en borger har brug for et hjælpemiddel eller ej. Det må alene kommunen afgøre, og det afføder, at både vi og kommunerne skal have mere personale til at håndtere det bureaukrati, der følger med. Det gør os dyrere og betyder, at vi til sidst bliver nedlagt", siger Torben West.

Gratis at ændre loven

Det bør være muligt at skrive ind i loven, at kommunerne har ansvaret, men at de må uddelegere det til en forstander på et kommunikationscenter, mener DTHS-formanden.

"Det koster ikke noget at ændre loven, men det vil betyde, at vi kan arbejde mere effektivt. Med ordentlige driftsvilkår kan vi rationalisere frem for at skulle løse opgaverne til højere pris. Det håber vi, at politikere og embedsmænd vil lytte til, for ellers forsvinder vi i løbet af et par år, og så har borgene ikke noget sted at gå hen, når de bliver ældre og får problemer med syn og hørelse", siger Torben West.

Specialundervisningen får et eftersyn Regionerne vil have ansvaret for de svageste borgere Reginonerne vil samle ekspertisen i fem-ti kommunikatiosnctre