Allan Mortensen er blevet kritiseret for sin klasseledelse efter tv-dokumentaren 'Smertensbørn'. Han har dog også oplevet stor støtte, fortæller han i dette interview.

Læreren fra Tv2: Klasseledelse har sine begrænsninger

Allan Mortensen, Høng Skole, er uden tvivl Danmarks mest omtalte lærer lige nu, og det er han blevet ved at lade hele landet se sin faglige uformåen. Det var ikke noget, han havde lyst til. Men det var det rigtige at gøre for elevernes skyld, forklarer han i dette interview.

Publiceret

Dokumentaren 'Smertensbørn'

Første del af TV2-dokumentaren 'Smertensbørn' blev sendt på TV2torsdag den 11. november. Anden del kan ses på samme torsdag den18. november. Begge afsnit kan allerede nu ses på TV2 Play.

Lærer Allan Mortensen, som medvirker i programmet, kan desudenopleves i 'Højlunds Forsamlingshus' på Tv2 på søndag den 14.november klokken 18.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg har ligget søvnløs mange nætter over det, det skal jeg blankt erkende", siger lærer Allan Mortensen fra Høng Skole - 'ham læreren fra Tv2-dokumentaren'.

Det, der har holdt ham søvnløs, var tanken om, at hele landet kan se med, når hans undervisning i 6.a bryder sammen i larm og kaos, hvor ingen kan få ørenlyd, og undervisning er en umulighed.

Blog: Smertensbørn

"Da Tv2 i sin tid spurgte mig, om jeg havde lyst til at medvirke, var svaret nej", fortæller han.

"Men så tænkte jeg over det, og jeg kom frem til, at nogle skulle jo gøre det, hvis det skal frem, at der sidder så mange elever i folkeskolen og har det elendigt. Så jeg endte med at sige ja til at medvirke, fordi det var det rigtige at gøre".

Fulgt gennem et helt skoleår 

Tv2 fulgte Allan Mortensen og hans klasse igennem et skoleår til tv-dokumentaren 'Smertensbørn'. Dokumentaren undersøger sammenhængen mellem det forhold, at hvert syvende barn får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 og de forhold, de bliver budt i skolen, som altså er eksemplificeret ved Allan Mortensens 6.-klasse på Vestsjælland.

Ud af et års optagelser har tv-holdet valgt nogle situationer, hvor det er virkelig svært at være lærer. Men Allan Mortensen understreger, at han ikke føler sig dårligt behandlet af tv-folkene, tværtimod.

"Vi har haft et rigtigt godt samarbejde, og selv om det gør ondt at se sig selv i de situationer, hvor man gør det allerdårligst, er jeg endt med at have det ok med det", siger han.

"Tv-holdet har selvfølgelig valgt at bruge de episoder, som bedst understreger deres pointe, som er, at eleverne bydes alt for dårlige forhold i skolen. På de billeder ser jeg ikke godt ud, men det er jo en del af problemet: Jeg gør det ikke godt, fordi det ikke kan gøres godt, når man står med en flok elever, som ikke er under kommando".

"Man har ingen sanktionsmuligheder og man har intet andet valg end at løbe rundt og slukke brande - nogle gange helt bogstaveligt. Jeg er enig i at den pointe, som tv-holdet har haft, fortjener at komme ud. Også selv om det delvist er på bekostning af min faglige forfængelighed".

"Så den endte jo med at lande der, hvor den skulle. Hos ministeren" siger Allan Mortensen.

Og pointen er i den grad kommet ud: Selv undervisningsministeren kom torsdag aften på banen og bebudede ændringer i forhold til inklusion i folkeskolen.

"14 timer efter, at jeg gik på tv første gang og så er undervisningsministeren på banen. Jeg har godt nok ikke sagt noget andet, end hvad tusindvis af lærere har sagt i årevis. Men man vil åbenbart hellere lytte til en lærer på tv end til 50.000 lærere i virkeligheden", siger Allan Mortensen.

'Min klasseledelse er altså ret god'

Allan Mortensen får både i programmet og i diverse kommentarspor på de sociale medier kritik for sin klasseledelse. Men den er han ikke enig i.

"Generelt er min klasseledelse altså ret god. Selvfølgelig er der altid noget, man kan forbedre eller ting, man kunne have gjort anderledes, men der er også grænser for, hvor langt man kan nå med klasseledelse", understreger han.

"Hvis jeg sidder til et møde, og der så komme fire rockere ind og smadrer billederne på væggen, så skal jeg da ikke begynde at anklage mødelederen for ikke at kunne sin mødeledelse. Det er jo i princippet det, som sker, når man har elever, som ikke er under kommando".

Stenderup Skole: To lærere i klassen får inklusion til at lykkes

"Men", fortsætter han, "jeg vil gerne understrege, at jeg også havde mange, mange gode stunder sammen med 6.a. Vi var på lejrskole sammen og havde sommerfest i min have, og jeg mente det, da jeg i programmet sagde til Jonas, at jeg ville komme til at savne ham, når han nu har forladt mellemtrinnet".

Allan Mortensen har fået en ny klasse i dette skoleår, en 4.-klasse, der efter hans eget udsagn sætter sig ned og tager deres bøger frem, når de får besked på det.

"De klasser findes jo også derude. Det skal man huske" siger han og fortsætter:

"Det her vil jeg gerne citeres for: Jeg elsker at være lærer. Jeg elsker at undervise og jeg elsker Høng Skole, som er blevet som et andet hjem for mig".

Stor støtte efter udsendelsen

Allan Mortensen fortæller, at han på mobil og mail de seneste dage er blevet bombarderet med henvendelser fra lærere, som roser ham for at stå frem og tale om problemerne med uro i timerne.

Selv om der også har været enkelte, som kritiserer for eksempel hans evne til at skabe ro, har den altovervejende del af responsen været positiv.

"De skriver for eksempel at de selv har stået med i klasse med papirkuglerne flyvende om ørerne, og hvor ingen kunne få ørenlyd. Det sker for os alle sammen, og det skal vi da kunne tale om" siger han.

"Det er skønt at have fået så megen opbakning, især når nu jeg var så bekymret for, hvordan det ville blive modtaget".