Kommunalvalg 2021
9   67

Høje-Taastrup Lærerkreds: Prestigefyldt skoleprojekt er urealistisk

I Høje-Taastrup er kommunens skoleprojekt ’Fremtidens skole’ blevet en del af den kommunale valgkamp, hvor flere kandidater vil gøre det valgfrit for skolerne, om det vil deltage. Men projektet har længe været omdiskuteret, og kommunens lærerkreds er yderst kritisk overfor det.

Projektdidaktik i alle fag og på alle klassetrin. Vel og mærke projekter, der er autentiske, innovative og har en ekstern aftager af det produkt, projektet munder ud i.

Det er kernen i Høje-Taastrup kommunes vision for sine folkeskoler, kaldet Fremtidens skole.

Artiklen fortsætter under banneret

Kommunens flagskib er skolen Læringshuset, som ligger i en nyopført bygning i det nyanlagte kvarter Nærheden. Her er ambitionen, at al undervisning skal være projektbaseret.

På kommunens andre skoler har man gradvist skruet op for antallet af projektuger, så det til sidst kommer til at udgøre størstedelen af skoletiden. Men den lokale lærerformand er yderst skeptisk overfor projekt 'Fremtidens skole'.

Folkeskolelovens § 18

Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Stk. 2: Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Stk. 3: I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Stk. 4: På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Stk. 5: Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger.

"Vi har hele tiden problematiseret i kredsen, at vi ikke mener, man kan leve op til paragraf 18 i folkeskoleloven, når man i den grad er styret af et koncept, der kommer oppefra", fortæller kredsformand Heidi Yoma Rasmussen og fortsætter:

"Lærerne er jo forpligtet på Folkeskolelovens paragraf 18. Vi har det fagprofessionelle ansvar for undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, så undervisningen i alle fag lever op til folkeskolens formål og mål for fagene. Vi har ansvar for, at der varieres, så undervisningen svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, og lærere og elever skal samarbejde om blandt andet valg af arbejdsform og metode. Men det er jo lidt svært, når politikerne har bestemt sig for, at undervisningen skal køre efter et bestemt principprogram baseret på fortløbende autentiske innovative projekter i den overvejende del af undervisningen".

Heidi Yoma Rasmussen understreger, at hverken hun eller kredsen er imod projektbaseret undervisning.

"Men sådan som konceptet er rullet ud, er der slet plads til at foretage de fagprofessionelle valg, som loven kræver. Derfor giver det ikke mening, at andelen af projektbaseret undervisning bare skal stige og stige. Vores elever og lærere kan ikke holde til det. Der er ikke afsat ekstra tid til det. Det er helt uforståeligt, at politikerne ikke involverer lærere, forældre og elever meget mere i så indgribende en beslutning. Alle andre steder ved man, at man ikke kan lave stor udvikling af en organisation uden at have et tæt samarbejde med de fagprofessionelle, der har udførerollen", siger hun.

Umulige krav

Heidi Yoma Rasmussen fortæller, at kravet om, at der skal være en ekstern aftager på hvert eneste projekt, er umuligt at leve op til i praksis.

"Det ville kræve fem fuldtidsansatte på hver skole at realisere. Den tid har vi ikke", siger hun.

Mange af de afholdte projekter er efter hendes mening næsten uden værdi, selv om hun medgiver, at der også har været gode projekter ind i mellem. Men det var der også før 'Fremtidens skole' blev rullet ud over kommunens skoler, understreger hun.

"Det med de eksterne aftagere har flere klaret ved, at man holdt oplæg for nogle forældre, politikere eller parallelklasser. Men det er mildest talt på kant med, hvad der ligger i oplægget", siger hun.

"Andre samarbejder med virksomheder er faldet på, at der ikke var økonomi til at købe de materialer, der skulle bruges til at lave det færdige produkt".

Lærerne må opgive gode projekter

Kravet om, at projekterne skal være innovative og autentiske, står desuden i vejen for mange gode projekter, mener Heidi Yoma Rasmussen.

For det betyder, at man ikke 'bare' kan tage klassen med til et nærliggende vandhul og lade dagens undervisning udspringe af, hvad man kan fange af smådyr. Og hun ser endnu et problem med den autentiske projektarbejdsform:

"Hvorfor skal vi sætte børn til at lave innovative løsninger på verdens klimaproblemer eller på fødevarekrisen? De voksne kan ikke engang finde ud af det. Og vi har aldrig haft flere deprimerede børn og unge, og det kan jeg da godt forstå, når de allerede fra de er små skal finde løsninger på det uløselige. Det bliver for tungt for dem".

FREMTIDENS SKOLE - KORT FORTALT

Projekt 'Fremtiden skole' som grundlag for alle Høje-Taastrups folkeskoler udspringer af, at en ny bydel, Nærheden, er under opførelse i kommunen. Byrådet vedtog i 2015, at bydelens skole, kaldet Læringshuset, skulle baseres på en pædagogik, der er stærkt inspireret af de amerikanske High Tech High-skoler. Det er en pædagogik, der i høj grad er baseret på projekter, innovation, design thinking, samarbejde og kommunikation. Pædagogikken er tænkt ind i skolens arkitektur.

I forbindelse med vedtagelsen af Høje-Taastrups kommunale budget for 2018, besluttede et stort flertal i byrådet, at samme pædagogik skal indføres på alle kommunens folkeskoler. Det blev besluttet, at kommunens skoler skal indføre en didaktik, hvor den største del af undervisningen foregår inden for rammerne af tværfaglige, autentiske og innovative projektforløb, der indtænker det 21. århundredes kompetencer og har en ekstern aftager. Det 21. århundredes kompetencer defineres som samarbejde, kritisk tænkning, kreativitet og kommunikation. Kommunens skoler skal gradvist øge andelen af undervisning, der lever op til disse krav.

Den lokale kreds af Danmarks Lærerforening har gennem hele forløbet været meget kritisk overfor projektet og især over for, at der efter lærerkredsens opfattelse har manglet inddragelse af det pædagogiske personale i projektet.  

Håber, kommunalvalg kan ændre tingene

Heidi Yoma Rasmussen er derfor glad for at lokale spidskandidater fra henholdsvis Enhedslisten, Emil Viskum og Liberal Alliance, Danny Malowski, nu går til valg på at gøre det frivilligt for kommunens skoler, om de vil være en del af Fremtidens skole.

"Jeg håber, de kommer ind og kan være modvægt, sammen med nogle af de andre politikere, som heldigvis har sagt fra", siger hun og understreger, at det ikke handler om, at kredsen eller dens lærere ikke vil lave projektforløb eller samarbejde med eksterne partnere.

"Selvfølgelig vil vi det, og det gjorde vi også, før det her kommunale koncept blev rullet ud. Men det er urealistisk, at vi kan skabe en god skole for alle elever på de betingelser".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ