Bachelorprojekt Engelsk
0   28

Bachelorer: Skal vi altid tale engelsk?

Selvom det kan være nemmere i visse situationer at tale dansk i engelsktimerne, skal vi som lærere stræbe efter at opretholde engelsk som klasserumssprog, siger Mikkel Rønn og Mikkel Højmos.e

"Øh, det kommer bare, det er sgu nemmere lige i situationen, hvis nu man er ophedet og så videre, og lige køre den over i dansk, ja. Så kommer ordene lidt nemmere til én", siger en lærer, som Mikkel Rønn Laugesen og Mikkel Højmose Fønss har interviewet til deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved professionshøjskolen UC Syd.

I projektet undersøger de "i hvilke situationer, og hvorfor, kan det være vanskeligt for engelsklæreren og eleverne at opretholde engelsk som klasserumssprog i engelskundervisningen, og hvordan kan læreren bestræbe sig på at facilitere en øget mundtlighed blandt eleverne".

Mikkel Rønn og Mikkel Højmose har observeret undervisning i fire klasser fra 5. til 7. på to skoler, og de har der talt op, hvor mange gange lærer og elever talte dansk i løbet af 13 engelsklektioner. Herefter har de sendt et spørgeskema til eleverne fra de fire klasser og interviewet to lærere.

For at få et overblik over hvilke situationer, der får lærere og elever til at skifte til dansk, har de inddelt observationerne i fire kategorier:

Artiklen fortsætter under banneret

1. Når læreren taler til alle elever. Eksempelvis: "Læreren forklarer opgaven til eleverne, først på engelsk, derefter genfortælles den på dansk".

2. Når læreren taler med en enkelt elev. Eksempelvis: "Eleverne er i gang med individuelle skriveopgaver - læreren går rundt og hjælper på dansk".

3. Når eleverne taler sammen. Eksempelvis: "Eleverne kommer ud i deres grupper, og snakker fra starten kun dansk. Det bliver påtalt fra læreren, at de godt kan på engelsk, hvorefter en elev svarer "Hvorfor skal jeg forklare det på engelsk?"

4. Når der er klassesamtale hvor alle deltager. Eksempelvis: "Eleverne har ikke lavet det de skulle, det bliver diskuteret på dansk". 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

 

Hensigtserklæring

De interviewede lærere bliver spurgt om deres holdning til engelsk som klasserumssprog, og en af dem svarer: "Amen det vil jeg rigtig gerne. At det så ikke altid lykkes, det er jo en anden ting. Men jeg tænker, at dét er målet".

"Ja, som udgangspunkt der vil jeg helst, at vi bruger engelsk", svarer den anden. "Men øh, jeg giver også lov til, hvis man ikke lige kan svare, at man må snakke dansk, og jeg forklarer også tit på dansk". 

"Den holdning afspejler sig også i vores kvantitative observationer, hvor lærer 1 snakkede dansk til sine elever 88 gange i løbet af 180 undervisningsminutter, og lærer 2 snakkede dansk til sine elever 277 gange i løbet af 405 undervisningsminutter", skriver Mikkel Rønn og Mikkel Højmose.

Ifølge sprogforsker Michael Longs interaktionshypotese frarøver man eleverne en meningsforhandlende sproglig interaktion, hvor de får mulighed for at udvikle deres intersprog gennem sproglig forhandling, hvis man taler modersmålet frem for målsproget. 

Plan Your Own Study Trip to London

Man kan som engelsklærer implementere utallige tiltag, hvis man bestræber sig på at maksimere brugen af målsproget i sin undervisning, skriver Mikkel Rønn og Mikkel Højmose. De fremhæver Task based Language Teaching, hvor læreren kan skabe meningsfulde situationer og opgaver med et problem, der skal løses gennem kommunikation med et formål. Opgaver må indeholde en form for informationskløft, valg og feedback, for at der kan foregå ægte kommunikation.

I forbindelse med projektet har de udarbejdet nogle aktiviteter, hvor eleverne skal kommunikere med hinanden om en autentisk situation og derved komme i sprogbrugssituationer, som de finder meningsfulde. Aktiviteterne er udarbejdet til udskolingselever, men kan revideres både i form af mængden af stilladsering, indhold og differentiering, så de passer til elever på mellemtrinnet, mener de.

I aktiviteten Plan Your Own Study Trip to London! skal eleverne planlægge en studietur. Destinationen kan variere alt efter undervisningens konkrete tema, så eleverne finder det meningsfyldt og kan være både lokale og internationale ture. Da eleverne har forskellige ønsker om, hvad de vil opleve i fritiden på turen, er de nødt til at nå til enighed over, hvad der skal vælges og fravælges. Planlægningen af turen skal foregå på engelsk, og læreren kan vise eleverne et eksempel på, hvordan de kan lave en rejseplan, og hvor de kan finde informationer om eksempelvis togafgange og hostels, forklarer Mikkel Rønn og Mikkel Højmose.

Et af de konkrete handletiltag, man som engelsklærer kan bruge i engelskundervisningen, er, at eleverne skal evaluere deres egne sproglige valg - og fravalg. Tiltaget går ud på, at eleverne skal evaluere sproget i slutningen af lektionen. Helt konkret skal de markere fra 1-5 i forhold til i hvilken grad, de har talt engelsk i løbet af timen med henholdsvis klassekammerater og lærer i to forskellige kontekster: i forbindelse med en engelskaktivitet og i forbindelse med noget andet. Efter en indkøringsperiode, hvor eleverne har vænnet sig til det og skærpet deres opmærksomhed, kan tiltaget udføres med ugentlige eller månedlige mellemrum.

Et andet handletiltag man kan benytte er en classroom communication poster. Plakaten skal støtte eleverne i deres valg af sprog, når det handler om hverdagsdialogen i klassen. Hensigten er at hjælpe eleverne med at bruge målsproget ved hjælp af flerordsfraser i situationer, hvor de oftest vil bruge modersmålet.

For at opretholde brugen af målsproget i engelskundervisningen skal eleverne være motiveret for det. Motivationen kan søges skabt af læreren som "det gode eksempel", da eleverne spejler sig i lærerens sprog. Læreren må ligeledes, i samarbejde med eleverne og forældrene, for eksempel skabe et klassemiljø, hvor fejl accepteres og risikovillighed højnes, så sproglig hypoteseafprøvning kan finde sted, konkluderer Mikkel Rønn Laugesen og Mikkel Højmose Fønss.

Under arbejdet projektet har deres tilgang til at opretholde engelsk som klasserumssprog ændret sig en smule, fortæller de. "Det kan være hensigtsmæssigt - både for sprogtilegnelse og relationsarbejdet - at snakke dansk i engelskundervisningen, men det må generelt være at foretrække, at opretholde engelsk som klasserumssprog, med henblik på elevernes sprogtilegnelse". 

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.756 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.398 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt