Forskning Skriftlige prøver
20   59

Alt for usikker eksamensbedømmelse

Censorernes bedømmelser ved folkeskolens skriftlige afgangsprøver i dansk er ikke pålidelige nok. Ph.d.-afhandling viser, at samme opgave kan blive bedømt vidt forskelligt. Forslag om bedre vejledning af censorer, bedømmelse af flere elevtekster eller flere censorer på opgaven er i spil til nye vurderingskriterier og prøvevejledning.

Overraskelsen i ansigterne er ikke til at tage fejl af, da de seks beskikkede censorer bliver præsenteret for de bedømmelser, de hver især har givet af syv forskellige elevtekster fra folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling i dansk.

Flere af bedømmelserne befinder sig helt forskellige steder på karakterskalaen. Én elevtekst er af en censor vurderet til 12, hvor en anden har givet den karakteren 4. Ja, og så er der den fagligt svage elevs tekst, der af to af de beskikkede censorer er blevet vurderet til at være ikkebestået - altså 00. Dumpet. Andre censorer har givet eleven 02, og en enkelt har vurderet elevens tekst til et 4-tal.

Tallene siger det sort på hvidt - nogle af elevteksterne har de bedømt for forskelligt.

Den nye indsigt skaber dyb forundring og tydelig frustration, og censorerne er skiftevis tavse og kommer med selvransagende ytringer som: "Jeg troede, jeg var så omhyggelig og præcis …" og "Er vi mon uddannet godt nok?"

Artiklen fortsætter under banneret

Alle elever skal være stillet lige

Scenen ovenfor udspillede sig under udarbejdelsen af lektor Solveig Troelsens ph.d.-afhandling "Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i 'dansk, skriftlig fremstilling'", som blev udgivet i november 2020.

Situationen, der illustrerer censorers meget forskellige vurderinger, stemmer overens med resultatet af rapporten "Rapport fra Følgegruppen for én bedømmer ved folkeskolens prøver" fra marts 2018. Rapporten, som blev bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet, skulle følge og undersøge en ny bedømmerordning, der blev indført i 2016 af daværende undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet). Fra 1. januar 2016 gik afgangselevernes skriftlige eksamener fra at blive bedømt af en statsligt beskikket censor og elevens egen faglærer til kun at blive bedømt af én statsligt beskikket censor. Altså fra to til én bedømmer.

Rapporten fra 2018 viser, at der kun er 40 procents chance for, at to censorer, der vurderer den samme elevtekst, vil vurdere den til den samme karakter på karakterskalaen. (rettet, red.)  Og det er overhovedet ikke godt nok, mener professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Nikolaj Frydensbjerg Elf, der i 2020 var formand for et udvalgsarbejde sat i gang af Børne- og Undervisningsministeriet.

"Det er slet ikke i orden - eller sagt på en anden måde: Det kan man ikke leve med", siger Nikolaj Frydensbjerg Elf og forklarer, at alle elever ud fra et demokratisk synspunkt skal være stillet lige - derfor er der nødt til at være høj kvalitet og ensartethed i bedømmelserne af eksamen i skriftlig fremstilling.

En af anbefalingerne i rapporten var, at man for at finde et rimeligt niveau af pålidelighed i bedømmelsen af skriftlig fremstilling fandt det "konstruktivt, at danskdidaktikere i samarbejde med censorgruppen diskuterer sig frem til, i hvilket omfang bedømmelseskriterierne kan og bør præciseres".

Udvalget med Nikolaj Frydensbjerg Elf i spidsen skulle blandt andet komme med forslag til nye vurderingskriterier i prøvebekendtgørelsen, som skal erstatte de nuværende. Derudover skulle udvalget også komme med forslag til en ny prøvevejledning, der mere præcist kan guide censorerne til en mere ensartet bedømmelse.

Savner sikkerheden ved to bedømmere

Ved denne sommers afgangseksamen bedømte Camilla Majlund Nitz 152 elevtekster. Hun er folkeskolelærer på Katrinebjergskolen i Aarhus og har været beskikket censor i dansk skriftlig fremstilling siden 2012. Hun hilser arbejdet med en præcisering af vurderingskriterierne velkommen:

"Kriterierne er simpelthen for åbne for fortolkning. Hvad er en 'uvæsentlig mangel?' For nogle censorer vil det være, at eleven ikke har helt styr på stavning - for andre vil stavning vægte meget højt og trække ned i vurderingen, hvis eleven ikke har helt greb om det", siger Camilla Majlund Nitz.

Dog er hun skeptisk over for, at mere præcise vurderingskriterier skulle løse problemet. Faktisk tror hun mere på, at det vil kvalitetssikre karaktererne, at man genindfører ordningen med to bedømmere, fordi den faglige diskussion ville sikre, at man ser både svaghederne og styrkerne i elevteksten. Desuden mener Camilla Majlund Nitz også, at det vil give en større følelse af sikkerhed hos den enkelte censor, hvis man er to, der bedømmer sammen. En form for bedømmelse, der også vil sikre læreren bedre feedback på elevens præstation.

"Jeg synes, det er et enormt ansvar, jeg sidder med nu, hvor jeg bedømmer alene - i forhold til da man var to bedømmere. Man kan jo komme til at stirre sig blind på noget - og det betyder måske, at der er noget, jeg ikke ser i teksten", fortæller hun.

Kritik af high stakes-eksamen efter folkeskolen

De fagligt svage elever har en særlig plads hos ph.d. Solveig Troelsen, når hun fortæller om sin afhandling - for hun har en pointe, der sætter problemet med bedømmerpålideligheden på spidsen. Hun ønskede i sin ph.d. blandt andet at undersøge den måde, censorer læser og vurderer elevtekster på til den skriftlige eksamen i dansk, fordi hun finder det paradoksalt, at Børne- og Undervisningsministeriet valgte at indføre ordningen med kun én bedømmer, stort set samtidig med at den skriftlige eksamen i dansk blev det, man på engelsk kalder high stakes-eksamen.

"Det er helt uhørt i nordisk sammenhæng, at vi her i Danmark kun har én bedømmer - og det er også uhørt, at skriftlig fremstilling er en high stakes-prøve", fortæller Solveig Troelsen.

Særligt fagligt svage elever og elever, der er ordblinde, er i risiko for at blive ramt af, at pålideligheden i bedømmelserne i eksamen i skriftlig dansk ikke er god nok. Får en elev eksempelvis karakteren 00 i skriftlig fremstilling, har det som konsekvens, at eleven skal score mindst 02 i både læsning og retstavning og mindst 4 i mundtlig dansk for samlet set at være sikret et gennemsnit på 02 i dansk, som er et af adgangskravene til en erhvervsuddannelse.

"Det betyder jo så, at afgangselever, der for eksempel er ordblinde og kan have svært ved at bestå de skriftlige prøver i dansk, ikke engang kan være sikre på at komme ind på en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen - og det er slet ikke i orden", siger Solveig Troelsen.

Hun fortæller, at hun har oplevet at blive stoppet af tilhørere i sine fremlæggelser på konferencer, når hun har talt om grundskolens eksamensordning i Danmark. Tilhørere har simpelthen troet, at hun sagde noget forkert, når hun snakkede om, at vi har en high stakes-eksamen efter folkeskolen, der faktisk kan udelukke eleven fra at komme ind på alle ungdomsuddannelserne.

Solveig Troelsen understreger, at hun på ingen måde ønsker at "bashe" censorerne med resultaterne af sin undersøgelse:

"Jeg vil meget nødigt derhen, hvor det bliver censorernes problem. For det mener jeg slet ikke, det er. Det er simpelthen de rammer, der er sat op for censorerne, der er problemet".

Ph.d. og lektor på læreruddannelsen Solveig Troelsen mener, at det er helt uhørt, at der kun er én bedømmer ved folkeskolens skriftlige afgangsprøve, da det er en såkaldt high stakes-prøve.

Hun mener for eksempel også, at alle dansklærere skal rustes bedre i forhold til at vurdere elevtekster - det er ikke kun censorerne, for dansklærerne ude i klasselokalerne er dem, der skal lære eleverne at skrive.

Inspiration til bedre ordning fra Norge

Både Nikolaj Frydensbjerg Elf og Solveig Troelsen er overbeviste om, at der skal mere til for at forbedre bedømmerpålideligheden end blot at ændre på vurderingskriterierne og prøvevejledningen.

Nikolaj Frydensbjerg Elf oplyser, at man i andre lande, for eksempel Norge og Sverige, i langt højere grad har prioriteret arbejdet med bedømmerpålidelighed og skriftlighed i danskfaget generelt. Han fortæller, at nyere norsk skrive- og bedømmelsesforskning viser, at man kan løfte bedømmerpålideligheden helt op til 0,8 (frem for nuværende 0,55 i Danmark), hvis man sætter ind på flere områder. Heriblandt yderligere guidning af censorerne i form af modeltekster, der kan illustrere de forskellige vurderingskriterier i forhold til en opgave.

OM FORSKEREN

Solveig Troelsen er uddannet cand.mag. i dansk og filmvidenskab og ph.d. i uddannelsesvidenskab. Hendes ph.d., "Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i 'Dansk, skriftlig fremstilling'", er et tekstetnografisk casestudie af den skriftlige afgangseksamen i 9. klasse i kontekst.

Solveig Troelsen forsker i skrivning og skriveudvikling og i danskfaglige emner og er lektor på læreruddannelsen Via i Aarhus. Hun er desuden tidligere formand for opgavekommissionen for læreruddannelsens danskfag. Solveig Troelsen er også projektleder på Lærerprofession.dk.

Solveig Troelsen taler ligeledes varmt om den norske forskning. Hun fortæller, at den mest sikre måde at vurdere en elevs skriftlige kompetencer på indebærer, at eleven bliver vurderet på flere forskellige tekster skrevet i løbet af skoleåret, sådan som den norske forskning anbefaler.

"Man kan simpelthen ikke vurdere elevernes skrivekompetencer på baggrund af én tekst, som det er tilfældet i den nuværende danske eksamensordning. Simpelthen fordi det er så situationsbundet og er bundet op på én genre og én opgaveformulering", slår hun fast.

Ud fra de norske anbefalinger afleverer eleven i slutningen af skoleåret en portefølje med alle tekster fra året, som så skal bedømmes samlet. Solveig Troelsen tilføjer, at der dog skal mere til for at nå op på en bedømmerpålidelighed omkring 0,8: Teksterne skal også vurderes af helt op til tre censorer og elevens lærer, der går i dialog og bliver enige om en bedømmelse af elevens tekster.

Det samlede udvalg, som Nikolaj Frydensbjerg Elf har været formand for, har anbefalet Børne- og Undervisningsministeriet et mere gennemgribende arbejde inspireret af den norske forskning for at bedre bedømmerpålideligheden.

Udvalgets forslag ligger for øjeblikket i høring hos Børne- og Undervisningsministeriet, som oplyser i en mail, at man ikke har mulighed for at svare på, hvilke ændringer der vil blive foretaget på baggrund af udvalgets arbejde, da det afhænger af høringssvarene og politiske beslutninger, der ikke er taget endnu. De nye prøvevejledninger er planlagt til efteråret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.595 andre er allerede tilmeldt