Skoleledelse
11   39

Svendborgs skolechef: Vi skal blive bedre til at lytte til det, der bliver sagt mellem linjerne

Ingen systemer i Svendborg Kommune fangede, at skolelederen på Byhaveskolen i årevis skabte et yderst betændt arbejdsmiljø med sin ledelsesadfærd. Forvaltningen skal gøre det bedre, uden at det ender i uhæmmet kontrol, mener skolechef Nanna Lohman.

Skolelederen på specialskolen i Svendborg tændte af en gang for meget, da han i april overfusede en lærer. Sagen landede på skolechefens bord, og da medarbejderne gjorde det klart, at de havde mistet tilliden til skolelederen, sagde han sit job op.

Den sydfynske kommune hyrede derefter et konsulentfirma til at undersøge, hvordan det stod til med arbejdsmiljøet på Byhaveskolen.

Resultatet kom lige før sommerferien og tegnede et billede af en skoleleder, som i otte et halvt år havde ledet Byhaveskolen gennem magt, overdreven kontrol, vredesudbrud, hyppig brug af kommentarer som 'dette kan få ansættelsesmæssige konsekvenser', grænseoverskridende kommentarer og seksuelle henvendelser. Han havde også favoriseret medarbejdere med gaver og efteruddannelse, mens andre måtte spejde langt efter at få udviklet deres kompetencer.

Skolechefen bebrejder sig selv

Artiklen fortsætter under banneret

Skolechef Nanna Lohman har mange gange spurgt sig selv, hvorfor ingen opdagede, hvor galt det stod til med arbejdsmiljøet på Byhaveskolen. Men hun har ikke fundet svaret.

"Jeg anede ingenting, og jeg har bebrejdet mig selv, at jeg ikke opdagede det noget før, men i mine tre år som skolechef i Svendborg Kommune har jeg ikke oplevet, at skolelederen mistede besindelsen. Tværtimod mødte jeg en leder, som var stolt af sin skole og spillede konstruktivt ind på vores skoleledermøder. Både jeg og skolelederne har altid haft respekt for Byhaveskolens særlige opgave og den faglige viden, som skolelederen bidrog med. Jeg anså den for at være en af landets bedste specialskoler", siger hun.

Svendborg Kommune laver ikke fælles undersøgelser af medarbejdernes trivsel. Det er den enkelte skoles ledelse og medudvalg, som sammen vælger formen og de efterfølgende fokusområder. Byhaveskolens trivselsrapporter viste et blandet resultat, hvor trivslen ikke var i top, men heller ikke alarmerende.

"Mange medarbejdere er stoppet på skolen gennem de sidste otte år, men det hænger naturligt sammen med, at skolen gennem nogle år havde et faldende elevtal. Med en elevtakst på cirka 400.000 kroner kunne nedgangen mærkes på medarbejdersiden", siger skolechefen.

Skolereformen lagde al magt over til skolelederen

Det er flere forklaringer på, at ingen greb ind overfor skolelederen noget før, mener Michael Schlott Hansen. Han er tillidsrepræsentant for de over 30 lærere på Byhaveskolen og fik korthuset til at vælte, da han i april gik til skolechefen og fortalte om skolelederens overfusning af en lærer.

"Skolelederen kom til lige efter skolereformen i 2013. Lærerne var rystede over reformen, som gav skolelederne en magt, som de ikke havde haft før. Min forgænger gik til skolelederen den ene gang efter den anden med problemstillinger, men svaret fra skolelederen var, at han bestemte", fortæller Michael Schlott Hansen.

Samtidig havde skolen elevnedgang i de første tre år efter skolelederens ansættelse, så der skulle fyres medarbejdere hvert år.

"Det er et fantastisk magtinstrument, som kan bruges til at skræmme folk fra vid og sans. Skolelederen betjente sig af magt og ledede gennem frygt".

Ny tillidsrepræsentant fik medvind fra start

Michael Schlott Hansen blev valgt til tillidsrepræsentant for lærerne for to år siden og kalder sig selv for heldig.

"Jeg blev tillidsrepræsentant netop, som arbejdstidsaftalen A20 var på vej, og på møder i medudvalget talte vi om, at vi skulle tilbage til at lave skole sammen. Vi havde også elevfremgang, så folk var ikke længere så bange for at blive fyret. Stemningen blandt kollegene var ved at vende", siger Michael Schlott Hansen om baggrunden for, at han kom til at stå i en stærk position, så tillidsmandssystemet begyndte at afdække problemerne i skolens arbejdsmiljø.

"Min forgænger var måske ikke aggressiv nok, og han blev metaltræt, fordi folk brokkede sig over de svar, han kom tilbage med fra skolelederen om, at det var ham, som bestemte. Han prøvede i flere år at give posten videre, og det lykkedes først, da jeg sagde, at det ikke kunne være rigtigt, at vi skulle arbejde under de forhold", siger Michael Schlott Hansen, som på det tidspunkt var forholdsvis ny på skolen.

Han har også en forklaring på, hvorfor trivselsmålingerne på Byhaveskolen ikke lyste knaldrødt.

"Historien på skolen gik på, at skolelederen kunne gå bag om de anonyme besvarelser og se, hvem der havde svaret hvad. Derfor turde folk ikke være ærlige", siger tillidsrepræsentanten.

Medarbejderne har koncentreret sig om opgaven

Nanna Lohman har været skolens historik igennem uden at finde noget bemærkelsesværdigt. Heller ikke kommunens HR-afdeling, som er inde over ved advarsler og afskedigelser, har oplevet noget, som gav grund til at reagere.

"Nogle er rejst fra skolen, men ellers har medarbejderne pakket sig om opgaven, for de har været glade for selve jobbet, og man går ikke lige et andet sted hen og arbejder med samme elevgruppe. Der er også flere, som ikke har været synderligt berørt af skolelederens adfærd eller kun har været det i perioder", siger skolechefen.

Samtidig har en del medarbejdere haft en fælles fjende i skolelederen.

"Nogle har haft den opfattelse, at den øverste leder kun var én, man behøvede møde, hvis man skulle til tjenstlig samtale. Medarbejderne har ikke haft et reelt billede af, hvad en leder skal kunne for at lede og udvikle en skole. De syntes, at de fik hjælp af deres afdelingsledere i det daglige, så langt de fleste kunne holde sig på afstand af skolelederen og ledelsesgangen".

På en eller anden måde har der aldrig været noget formelt at sætte en finger på, så forvaltningen blev involveret, tilføjer skolechefen.

"Men efter at skolelederen er væk, viser det sig, at mange har oplevet en uacceptabel ledelsesadfærd, blandt andre interne samarbejdspartnere, de faglige foreninger, forældre og både nuværende og tidligere medarbejdere", siger hun.

Kredsformand efterlyser procedurer, som kan opfange signalerne

Kommunen er nødt til at lave procedurer, som sikrer, at man langt tidligere opfanger signalerne om, hvor skidt det står til på en skole, anbefaler Lone Clemmensen. Hun er fællestillidsrepræsentant for lærerne i Svendborg Kommune og formand for Øhavets Lærerkreds.

"Vi har haft andre tillidsrepræsentanter på Byhaveskolen, som ikke havde et særlig godt samarbejde med skolelederen på grund af hans uacceptable lederadfærd. Det fremlagde vi for den tidligere forvaltningschef, uden at det førte til noget. Man skal selvfølgelig have lov til at kvaje sig - det lærer man af. Men når det er generelt, at medarbejdere forlader en arbejdsplads, skal man tage det alvorligt. Mange er ganske vist rejst på grund af elevnedgang, men man skal være opmærksom på sager, som foregår i det skjulte, og der er medarbejdere, som har forladt skolen på grund af lederen, mens andre er blevet sygemeldte med stress", siger Lone Clemmesen.

Ifølge tillidsrepræsentant Michael Schlott Hansen har opsagte lærere gjort HR-afdelingen opmærksom på skolelederens ledelsesadfærd i løbet af hans otte et halvt år på Byhaveskolen.

"HR har ikke kontaktet tillidsrepræsentanten, men har blot ringet til skolelederen, som har fortalt om samarbejdsvanskeligheder med de pågældende lærere, som han til sidst var nødt til at trække af på. Det har været påstand mod påstand, men når man får to-tre henvendelser på et år, er man nødt til at blive nysgerrig efter, om der ligger andet bag end skolelederens forklaring", siger han.

Kontrol må ikke gå ud over det tillidsbaserede system

Der er tale om en helt særlig sag, som de gængse systemer ikke har fanget, vurderer Nanna Lohmann.

"Jeg ville have forsvoret, at sådan noget skulle ske på en skole. Skolelederen fik gennem MEDudvalget for over et år siden at vide, at han skulle rette op på sin lederadfærd gennem 35 skriftlige og anonyme udsagn. Normalt går en skoleleder til sin chef og fortæller om store udfordringer med samarbejdet, men det skete ikke", siger skolechefen.

Hun peger på, at MEDudvalget arbejdede fint med at få skolelederen til at ændre adfærd, så det kom heller ikke videre fra medarbejderside.

Nanna Lohman medgiver, at skoleforvaltningen i Svendborg kan blive bedre til at lytte til det, der bliver sagt mellem linjerne, men man skal passe på med at udvikle kontrolsystemer.

"Hvis vi skal kontrollere hinanden for at sikre, at der ikke sker et lignende tilfælde et andet sted, kan det betyde, at vi ikke længere har et system, hvor vi har tillid til hinanden. Vi er nødt til at tro på hinanden i medudvalget og i andre samarbejdsfora, men vi bør selvfølgelig se på, om vi kan gøre systemerne bedre. Jeg kan dog ikke forestille mig, at jeg igen møder sådan en sag, for den er helt særlig", siger Nanna Lohmann.

Til oktober skal embedsmænd, skolelederne og tillidsvalgte på skolerne i Svendborg Kommune se på, hvordan man sikrer, at man opdager, at et arbejdsmiljø er ved at løbe løbsk.

Folkeskolen.dk/specialpædagogik har talt med Byhaveskolens fratrådte skoleleder, men han ønsker ikke at udtale sig.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.511 andre er allerede tilmeldt