Socialdemokraterne
2   7

Regeringen har også kig på at undgå skæv elevsammensætning i folkeskolen

Det er ikke kun i gymnasiet, den socialdemokratiske regering vil se på elevfordelingen. I første omgang er det kommunerne, der skal arbejde for at nedbringe antallet af skoler med en 'skæv elevsammensætning', men regeringen er også klar til at se på lovgivningen.

De Konservatives Mette Abildgaard har spurgt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om hun kan garantere, at regeringen ikke vil indføre elevfordelingsregler for folkeskoler og friskoler i stil med dem, der netop er aftalt på det gymnasiale område. Men den eneste garanti, Pernille Rosenkrantz-Theil udsteder i sit svar, er at regeringen fortsat vil arbejde målrettet for at gøre op med polarisering og parallelsamfund - også på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Hun henviser til, at regeringen allerede i sit forståelsespapir med Radikale, SF og Enhedslisten har sat som mål, at elevoptaget på både skoler og ungdomsuddannelser bedre afspejler befolkningens sammensætning. I sidste uge indgik en række partier så en aftale på gymnasieområdet, der bl.a. skal forhindre tendenser til etnisk opdelte gymnasier. Og på folkeskoleområdet indgår emnet i aftalen med KL om kommunernes økonomi, som også faldt på plads i juni.

Artiklen fortsætter under banneret

Her står, at KL og regeringen er enige om, at "det kan bidrage positivt til både integrationen og sammenhængskraften i samfundet bredt set, hvis elevsammensætningen i folkeskolen afspejler det omkringliggende samfund". Kommunerne påtager sig derfor at arbejde for at nedbringe antallet af folkeskoler med en skæv elevsammensætning. Og regeringen og KL vil i  fællesskab se på, hvordan kommunerne "fleksibelt kan arbejde med elevsammensætningen i folkeskolen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
877 andre er allerede tilmeldt