Frit skolevalg
0   9

Kommuner sender elever på tværs af skoledistrikter

I Holstebro, Aarhus og Helsingør skabes skoledistrikterne ud fra politiske ønsker om at sprede tosprogede elever og sikre social bredde i klasserne. I år sender Aarhus således over 30 elever med bus på kryds og tværs af kommunen.

Eksempel 1: »Sprogscreening afgør, om der er frit skolevalg«

Aarhus Kommune sprogscreener børn med dansk som andetsprog, inden de begynder i 0. klasse. Derefter fordeles børnene på folkeskoler med mindre end 20 procent elever med dansk som andetsprog. Fra lærernes perspektiv er det en velfungerende ordning, fortæller Nikolaj Thomsen, tillidsrepræsentant på Skåde Skole.

»Tanken bag ordningen er, at børnene skal gå i skole et sted, hvor der ikke er nogen tosprogede børn, for at de kan lære dansk. I vores område bor der ingen tosprogede familier, for det er for dyrt for dem at bo her. Børnene bliver sprogscreenet på deres distriktsskole, og hvis de bliver vurderet til at have dansk som andetsprog, så har de ikke et frit skolevalg. Vi har omkring syv procent tosprogede børn, der alle kommer udefra«.

»Fra vores perspektiv er det en velfungerende ordning, på den måde at det er fint for vores elever at møde børn, der er anderledes, og det er fint for de tosprogede børn, der helt klart får en sproglig stimulering, som de ikke ville have fået et andet sted. Vores børn møder andre elever, der ikke er født med de samme privilegier som dem selv, og de ser en anden side af tilværelsen. Det giver dem nok et mere nuanceret billede af begrebet 'tosproget'. Så på den måde er det positivt«.

»Det giver nogle udfordringer, som vi som skole ikke har været vant til, fordi vi ikke har haft tosprogede elever før. Det er jo en forandring for os, også i forhold til klasserne, især det sociale er en udfordring. De kommer tit fra et andet socialt grundlag og fra familier, der kan have det svært. Vi kalder dem busbørn, fordi de bor så fysisk langt væk, at de skal køres i bus for at komme i skole. Når de starter i 0. klasse, kan eleverne godt føle sig utrygge i et helt nyt miljø, og det kan være en udfordring at få legeaftaler i stand efter skoletid på grund af den lange afstand mellem hjemmene«.

Artiklen fortsætter under banneret

Eksempel 2: »Forældrene blev forskrækkede over nye skoledistrikter«

Holstebro Kommune nedlagde i 2017 to skoler med et højt antal tosprogede elever. I stedet oprettede man en storskole på tre allerede eksisterende skoler. Målet var maksimalt 18 procent tosprogede elever i klasserne. Formand for Vestjysk Lærerforening Torben Voss mener, at lærerne har mistet deres sparringsfællesskab.

»Hovedtanken var, at man ville have frie hænder til at fordele de tosprogede elever jævnt i klasserne. Man havde en teori om, at forældre til etnisk danske børn ville vælge de to skoler fra, men der var ingen baggrund for, at det skulle være sådan. Så der var sådan set ikke nogen problemer i det, og man havde også samlet alle de lærere, der kunne undervise de tosprogede elever, på de to skoler i midtbyen«.

»Udgangspunktet var at sænke andelen af tosprogede elever til 18 procent. Men da nogle forældre fandt ud af, at der skulle laves om på skoledistrikterne, så oprettede de en friskole i byen. Der går 150-200 elever, og alle børnene er etnisk danske. Derfor kom målsætningen med de 18 procent ikke til at slå til ude i klasserne, og nu ligger den på over 20 procent. Jeg tror, at forældrene blev forskrækkede over den nye elevsammensætning. Og så var der også en vis protest mod, at man ændrede skoledistrikterne. Der er jo ikke et frit skolevalg, når der kun er én skole«.

»Lærerne, der underviste på de skoler, der blev nedlagt, var vant til at undervise de tosprogede elever. Det blev splittet fuldstændig op, og lærerne blev fordelt rundtomkring, så man ikke længere havde et sparringsfællesskab omkring eleverne. Nogle skoler var slet ikke vant til at undervise tosprogede elever, og det skabte en del problemer. Samtidig optimerede man klassestørrelsen, og det gik jo ud over alle elever«.

Eksempel 3: »Vores elevgrundlag har ændret sig«

Helsingør Kommunes storskoler er faseopdelt på forskellige matrikler, der kan huse elever i 0.-6. eller 7.-9. klassetrin. Ane Bonnesen, leder på Borupgårdskolen i Snekkersten, fortæller, at storskolen giver mulighed for socialt bredere elevsammensætninger.

»I Helsingør Kommune har man rent politisk haft et ønske om mere attraktive skoler for alle. Tanken er en overordnet skoleudvikling. Før havde man en opfattelse af, at elever i udskolingen var rigtig skoletrætte og ikke oplevede, at de havde et attraktivt skoletilbud. Der har været fokus på at finde nogle andre måder at lære på og fokus på en styrket indsats omkring at løfte kvaliteten i folkeskolen. Man har også kigget på lærernes kompetencer og har kvalificeret dem, i forhold til hvilket trin de underviser på«.

»I Snekkersten har vores elevgrundlag ændret sig, og nu afspejler vi i højere grad resten af Danmark - vi har alt fra strandvejsvillaer til almene boligbyggerier, som er på listen over udsatte områder. Så vores distrikt er så bredt sammensat, at vi nu har skoler, der afspejler samfundet, i stedet for som før, hvor man havde skoler, hvor elevsammensætningen i højere grad afspejlede det byområde, skolen lå i«.

»I forhold til forældre er det en stor opgave at få dem med på den værdi, der ligger i, at klasserne har en blandet elevsammensætning. Grundlaget for kammeratskaber er meget mangfoldigt, og hvis ens barn ikke har de store udfordringer, eller hvis man oplever, at det er en belastning, at nogle børn i klassen har store sproglige udfordringer, så skal det håndteres, ellers er der nogle, der vælger en anden skole. Omvendt er der også forældre, der søger den mangfoldighed«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
331 andre er allerede tilmeldt