Forskning Tosprogede
25   24

Tosprogede elever klarer sig fagligt bedst på den lokale skole

Tosprogede elever med behov for sprogstøtte klarer sig bedst, hvis de går på den lokale folkeskole. Og selv om man kører tosprogede elever i bus til en skole med færre tosprogede elever, vælger børnene venner, der ligner dem selv, viser en ny undersøgelse fra Aarhus.

Tosprogede børn med behov for sprogstøtte trives dårligere og lærer mindre, hvis de bliver henvist til en anden skole i kommunen, end hvis de begynder på den lokale folkeskole. Det viser en ny undersøgelse, der evaluerer Aarhus Kommunes henvisningspolitik for elever med sprogstøttebehov.

Resultaterne er en del af forskningsprojektet "Virkninger af Aarhus Kommunes skoleomfordelingspolitik for tosprogede skolestartere". Bag undersøgelsen står Vive, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus og Aalborg Universiteter. De nye resultater præsenteres i to artikler. 954 børn indgår i undersøgelsen - omkring halvdelen af dem henvises til en skole uden for distriktet, skriver forskerne.

Flere resurser vigtigst

Aarhus Kommune har siden 2006 sprogscreenet alle børn med dansk som andetsprog foråret før, de begynder i skole. Hvis screeningen viser, at de har "et ikke uvæsentligt behov for dansk som andetsprog", mister de deres frie skolevalg. De kan kun begynde i den lokale folkeskole, hvis denne skole har mindre end 20 procent elever med et væsentligt behov for sprogstøtte på årgangen. Ellers bliver de henvist til en anden folkeskole i kommunen med en lavere andel af elever med behov for sprogstøtte. Kommunen betaler bustransporten til modtagerskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Undersøgelsen viser, at de tosprogede elever henvist til andre skoler scorer signifikant dårligere i matematik i 3. klasse og i læsning i 8. klasse. Eleverne klarer sig også dårligere til den nationale test i læsning i 6. klasse.

Forskerne konkluderer også, at resurser er vigtigere end dansksprogede klassekammerater. Både når det gælder trivsel og faglige resultater. Aarhus Kommune har såkaldte magnetskoler i nogle skoledistrikter. En magnetskole er kendetegnet ved at have en høj andel af tosprogede elever og derfor får skolen et ekstra beløb pr elev til at øge skolekvaliteten. Magnetskolerne i undersøgelsen har i gennemsnit 67 procent tosprogede elever mod 17 procent i en gennemsnitlig modtagerskole i kommunen. De ekstra resurser viser sig at hjælpe elever med behov for sprogstøtte bedre end modtagerskolerne gør.

I artiklen skriver forskerne, at modtagerskolerne ikke kan tilbyde så mange særlige tiltag målrettet de tosprogede elever, som distriktsskolerne og magnetskolerne kan - de lokale skoler med høj andel af tosprogede elever får flere resurser og kan derfor tilbyde mere.

Føler sig som gæster på skolen

I en anden artikel skriver forsker Sidsel Vive Jensen, at skolebørn vælger venner med samme etniske baggrund som dem selv. Hun har observeret eleverne fra første skoledag og 14 måneder frem. Desuden så hun indikationer på at de henviste elever følte sig som underlegne gæster på modtagerskolen.

Hun beskriver, at børnene i de blandede klasser interagerer på kryds og tværs af etniske skel, når de leger fangeleg i frikvarteret eller tegner sammen i undervisningen, men at børnene foretrækker at danne venskaber med andre børn med samme etniske status - enten minoritet eller majoritet.

Hun har observeret børnene både i skolen, i skolefritidsordningen og i fritiden.

"I starten af skoleåret er alle nye, så der leger de med forskellige kammerater på kryds og tværs af etnisk status. De få faste grupperinger består af børn, som kender hinanden fra børnehaven eller er i familie med hinanden. Men ved slutningen af året er børnene i begge klasser opdelt i ret faste venskabsgrupper", skriver Sidsel Vive Jensen.

"Disse grupper er fuldstændig rene i forhold til køn og etnisk status, så de f.eks. består af etniske majoritetspiger eller etniske minoritetsdrenge".

I undervisningen arbejder eleverne sammen på kryds og tværs.

I distriktsskolerne indgår eleverne i konflikter i højere grad end på modtagerskolerne. Det kan lyde positivt, forklarer forskeren i artiklen, men hun oplever, at de henviste børn undviger konflikter på skolens grund på modtagerskolerne, fordi de føler sig som gæster og derfor ikke oplever at have samme handlemuligheder som skolens andre elever. Hun beskriver, at en storesøster en dag forsøger at dæmpe gemytterne i skolebussen med ordene: "Opfør jer ordentligt. Ellers falder det tilbage på os alle sammen".

Sidsel Vive Jensen påpeger, at selv om det er svært at påvirke det enkelte barns venskabsrelationer, så er det vigtigt at styrke børnenes vi-følelse i klassen - både ved at give klassen fælles oplevelser og bruge tid på fælleslege. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
574 andre er allerede tilmeldt
Nyhed: Nyt fagligt netværk

NYHED! Vidste du, at du lige nu læser på Folkeskolens helt nye faglige netværk Dansk som andetsprog?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.