Radikale
24   28

"Med et stærkere formål kommer målstyring aldrig til at ske igen"

En stærkere fælles forståelse for skolens formål skal være et værn mod, at Christiansborg og kommunerne står bag nye beslutninger, der skader skolen mere, end de gavner. De Radikale har taget fat på et arbejde, der skal beskytte folkets skole.

"Erfaringerne, vi har fra reformen, har vi taget på os, og bærer med som en tung byrde".

Ordene kommer fra De Radikales grand old lady Marianne Jelved. Hun har meldt ud, at hun er i gang med sin sidste periode med en arbejdsadresse på Slotsholmen. En adresse, hun har haft siden 1987.

Men inden hun takker af og endegyldigt giver stafetten videre til partikollega Lotte Rod er det hende magtpåliggende at skabe et værn omkring folkeskolen, så folkets skole ikke udsættes for lignende katastrofale beslutninger som den indførelse af tusindvis af mål for undervisningen, som kom med folkeskolereformen.

Almindeligvis har Folketingets partier én ordfører for hvert af partiets politikområder, men på noget utraditionel vis har de to valgt at køre noget, der minder om et delt ordførerskab på skoleområdet.

Artiklen fortsætter under banneret

Igennem foråret har de to inviteret sig selv på interview hos landets skolejournalister for at fortælle om deres fælles projekt, der til august skal blive til, hvad de kalder for en "grøn betænkning" - en nutidig pendant til undervisningsvejledningen 'Den Blå Betænkning', der kom til verden tilbage i 1960.

Reformen slog fejl pga. tomrum

Ifølge de to radikale skolepolitikere er der igen behov for igen at få defineret, hvorfor vi driver skole, og hvad der er god skole. For de mange udfordringer i kølvandet på skolereformen fra 2014 viser, at formålet ikke har stået klart nok på nethinden hos både politikerne på Christiansborg og i store dele af resten af skolevæsenet.

"Den Blå Betænkning tog omkring 2½ år at lave og involverede omkring 200 - forskellige slags - mennesker, som var med til at skabe indholdet i folkeskolen. Så da man skrev under på loven, så vidste alle, hvad der skulle ske. Det var ikke tilfældet med reformen. Dér vidste man ikke, hvad der skulle ske. Så kommunerne havde en kæmpe magt til at definere, hvad der skulle gøres", lyder det fra Marianne Jelved.

Lotte Rod byder ind:

"Med et stærkere formål kommer målstyring aldrig til at ske igen. Og sådan gælder det med mange af de ærgerlige ting, der er sket med reformen", siger Lotte Rod. "Det er jo helt vildt, at der ikke var nogen rundt om bordet, der sagde: 'Sådan laver vi ikke skole i Danmark. Det strider imod vores pædagogiske tradition'", fortsætter hun.

"Det var der jo faktisk. Jeg mødte nogle lærere på gaden i Lyngby, som græd", indskyder Marianne Jelved, der ikke fulgte grundigt med i reformforhandlinger, fordi hun på daværende tidspunkt var landets kulturminister.

"Ja, lærerne gjorde", lyder det fra Lotte Rod. "Men hvorfor var der ikke nogen omkring det besluttende bord. Det viser, at der har været et tomrum, der gjorde, at vi ikke talte om formålsparagraffen. Formålet skal være så stærkt, at der er mange, der siger, at det strider imod vores pædagogiske tradition".

Jelved: Rædsel af en læreruddannelse

Det er ikke kun skolereformen, der får hårde ord med på vejen af de to radikale skolepolitikere. Læreruddannelsesreformen - indført med den tidligere radikale partiformand Morten Østergaard i spidsen som uddannelses- og forskningsminister - får om muligt endnu mindre ros.

"Det er en rædsel af en læreruddannelse, vi har. Det er helt vildt. Jeg er helt rystet over, at vi har været med til at sige ja til den", siger Marianne Jelved.

De mener, at uddannelsen er blevet "renset for sjæl", og at moduliseringen har gjort uddannelsen for alt for usammenhængende.

"Vi har lærere, som egentlig ikke får en egentlig læreruddannelse. For de går hen og tager et fag ét sted, og så flytter de til København, og så tager et andet fag dér. Det vil sige, at de ikke får den dannelse, som lærerarbejdet egentlig kræver. Og der mangler i den grad et studiemiljø, hvor man ved siden af fagene diskuterer pædagogik og andre ting. Alle de ting, som lærerne faktisk ikke kan undgå at beskæftige sig med", lyder de hårde ord fra Marianne Jelved, som var en af bannerførerne bag, at et flertal uden om regeringen og de øvrige støttepartier har givet grønt lys for, at der en gang i fremtiden kan komme en ny fri læreruddannelse.

Marianne Jelved kritiserer desuden professionshøjskolerne for at have lavet al for meget undervisning i målstyret undervisning i kølvandet på folkeskolereformen.

"Vi har partifæller, som er undervisere på læreruddannelsen, og de har rystet fortalt, hvordan det pludselig bredte sig hen over alle professionshøjskolerne i Danmark, at man havde den opfattelse, at nu skulle man bare lærer de lærerstuderende at lave målstyret undervisning".

Betænkning skal ikke være Radikalt projekt

De har begge en forventning om, at regeringen indkalder til justeringer af både folkeskolereformen og læreruddannelsen. For tiden sidder en udviklingsgruppe og arbejder på anbefalinger, de skal overbringe forligskredsen bag læreruddannelsen til efteråret.

På skoleområdet har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) meldt, at hun har i sinde at indkalde til forhandlinger, men hun vil ikke lægge sig fast på, om det bliver i indeværende år, lød det for nylig i Folketingssalen.

Men når det en gang sker, regner de to radikale skoleordførere med, at partierne og resten af Skoledanmark vil have nogle stærkere formålsformuleringer at læne sig op ad, der vil være nedfældet i en grøn betænkning.

Hvordan undgår I, at en grøn betænkning ikke bare bliver et Radikalt projekt?

"Vores ambition er, at de andre partier skal være med til at støtte op om den. Betænkningen skal stå med sin egen ret, og det er uden om både De Radikales politik og de andre partiers for den sag skyld. Men vi har ikke prøvet det her før, så vi er meget åbne. Og vi overvejer også muligheden for at sende det i høring på forskellige måder".

Marianne Jelved understreger, at bidragyderne ikke er indkaldt på baggrund af deres politiske tilhørssted.

"Det er os, der har inviteret dem, men det er ikke os, der bestemmer, hvad de skal mene. Det er totalt tværpolitisk og fagligt funderet. Det ikke os, der laver betænkningen. Det er deres tekster", byder hun ind med.

Frihed og formål

Selvom de begge mener, at der er behov for store omvæltninger, når de en gang bliver indkaldt til forhandlinger om både læreruddannelse og folkeskolen, er det svært at hive konkrete bud på ændringer ud ad ærmet på de to.

Men 'frihed' er ordet, der sammen med 'formål' igen og igen bliver trukket frem som de to ledende begreber, der skal løfte folkeskolen. Står det til de to, skal skolerne have mere frihed til at bestemme skoledagens længde, og man bør også løsne de nuværende bindinger for, at lærerne nødvendigvis skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser.

"Men de skal have noget uddannelse i det, de underviser i", indskyder Marianne Jelved, inden det kommer til at lyde som om, at hun helt giver dødsstødet til den politiske ambition om fuld kompetencedækning, der også kom med reformen.

"Det kan godt være, at de ikke skal have linjefag i det, de underviser i. Men de skal i hvert fald have en faglig uddannelse i det, de underviser i. Fordi fagene har jo en bestemt funktion. Det er en måde at dele verden ind på", siger hun.

Inspiration fra Finland?

Det er tydeligt, at de to ikke gemmer på en decideret færdigskrevet politisk ønskeliste for, hvordan den ideelle folkeskole ser ud med radikale briller. For flere gange undervejs udvikler interviewet sig til en form for ideudvikling de to imellem.

"Måske skal man finde en del af svaret i Finland, hvor man inddeler skolen halvvejs, så til og med 6. klasse er relationerne det vigtige, mens det er fagene, der er det vigtigste for de ældste elever. For vi har både brug for lærere, der er rigtig dygtige til deres fag, samtidig har vi også brug for lærere, der har stærke relationer", kommer det fra Lotte Rod.

Det forslag er Marianne Jelved umiddelbart skeptisk overfor:

"Det er ikke et enten-eller. Selvom man er god til sit fag, skal man være god til at skabe relationer".

Ikke total frihed - også politisk prioritering

Tilbage i marts besøgte de to politikere lærer og debattør Mette Frederiksen på Syvstjerneskolen i Værløse for at få inspiration til at se på skolen med nye øjne. Et besøg, der har gjort indtryk. For ligesom på mange andre skoler i landet lød det her fra både elever og lærer, at nødbekendtgørelsens frigørelse fra folkeskolelovens normale krav har ført til mere glæde og opfindsomhed i undervisningen.

"Men man støder så også bare på problemer, som at eleverne så slet ikke har tysk. Det er jo heller ikke i orden. Alle skolens fag er vigtige, og derfor skal vi finde en balance, hvor der er mere tid til fordybelse og tættere relationer mellem lærer og elev, men der må selvfølgelig ikke være en klasse, der ikke har tysk".

Begge mener de, at det er en politisk opgave at prioritere mellem fagenes størrelse - og her ser de eksempelvis gerne, at skolen bør bestå af flere praktisk-musiske elementer end i dag. Men ellers er de to klar til at lade skolerne få vide muligheder for at indrette sig.

"Hvis de gerne vil gøre dagene kortere, kan de arbejde mere med to lærere i klassen. Vi ser gerne, at skolerne har frihed til selv at indrette sig for de midler, kommunen har sat - naturligvis med hensyntagen til det stof, de skal igennem. Men hvordan man gør det, den frihed skal skolerne selv have", lyder det fra Marianne Jelved.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
461 andre er allerede tilmeldt