"Jeg har selv stemt for lovforslaget og kender det, og der står ikke noget, der antyder 'læringsmålstyret undervisning”, lød det fra Marianne Jelved tilbage i 2016.

Husker du Jelveds forargelse over, at ministeriet stod bag ‘læringsmålstyret undervisning’?

Marianne Jelved var sur, chokeret og forarget, da hun blev gjort opmærksom på, at Undervisningsministeriet selv havde opfundet det stærkt kritiserede begreb ‘læringsmålstyret undervisning’, da de skulle forvalte politikernes aftale om folkeskolereform.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg havde ikke drømt om, at det skulle være sådan i Danmark".

Så hårde var ordene fra de Radikales skoleordfører Marianne Jelved i et interview med folkeskolen.dk tilbage i 2016.

Vreden var opstået efter først at have læst lektor Keld Skovmands bog 'Uden mål og med - forenklede fælles mål?' og siden et interview med daværende kontorchef i Undervisningsministeriet Anders Andersen på folkeskolen.dk.

Marianne Jelved var fortørnet over, at det var kommet frem, at ministeriet selv havde opfundet begrebet 'læringsmålstyret undervisning', der siden skolereformen i 2014 havde gjort sit store indtog i klasseværelserne og på landets læreruddannelser.

Skolepolitikere følger ellers godt med

I dag udkommer bogen 'Når embedsværket lovgiver', der dokumenterer, at ministerierne og styrelsernes indflydelse på udmøntningen af politikernes love er blevet markant større i løbet af de seneste tre årtier. 

Ifølge bogen er der sket en tidobling i antallet af bekendtgørelser udarbejdet af embedsværket sammenlignet med antallet af love vedtaget af politikerne.

Jelved om læringsmålstyring: "Loven giver ikke hjemmel til det" 

Selvom embedsværket har fået større indflydelse på, hvordan lovene bliver til regler ude i virkeligheden, så peger professor i statskundskab og medforfatter til bogen Peter Bjerre Mortensen, at skoleområdet er et af de områder, hvor politikerne holder et mere skarpt øje med forvaltningen.

Ifølge Marianne Jelved var politikerne dog ikke gode nok til at følge med i, hvordan embedsværket forvaltede de nye Fælles Mål, der blev vedtaget med reformen. 

Jelved: Ingen sammenhæng med vores aftale

Det gjorde hun først klart i et blogindlæg på folkeskolen.dk og senere i et interview.

"Politikerne laver en aftale om en reform af folkeskolen. Aftalen udmøntes i lov, der vedtages i Folketinget. Så går embedsmænd i gang med bekendtgørelser og vejledninger, der ikke udmønter loven om folkeskolen eller den politiske aftale. Der er ingen sammenhæng mellem vejledning og lovgivning. Det samme gælder læreruddannelsen. Det mindes jeg ikke at have oplevet før", skrev hun i et indlæg.

Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'

Hendes forargelse opstod især på baggrund Keld Skovmands bog, uddybede hun dengang efterfølgende i et interview med folkeskolen.dk.

"Jeg kunne i Keld Skovmands bog læse, hvordan han gennemgår aftaleteksten og lovgivningen: og der står ikke noget om 'læringsmålstyret undervisning'. Loven giver jo ikke hjemmel til det", sagde Marianne Jelved, der fortalte, at hun som nykåret kulturminister ikke fulgte forhandlingerne om folkeskolereformen i deltaljer, men:

"Jeg har selv stemt for lovforslaget og kender det, og der står ikke noget, der antyder 'læringsmålstyret undervisning", lød det fra Marianne Jelved.

Den heftige kritik af både 'læringsmålstyret undervisning' og antallet af færdigheds- og vidensmål førte siden til, at forligskredsen blev enige om at gøre alle 3.170 færdigheds- og vidensmål vejledende.

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende