Politikerne er nødt til at finde en måde at tage hensyn til, at nogle elever næsten ikke har fået fysisk undervisning, mener Thomas Svenne Langkjær. Han er leder af Sengeløse Skole i en landsby, hvor der næsten ikke har været coronasmitte. Alligevel er skolen lukket, fordi den ligger i Høje-Taastrup Kommune, hvor smitten er høj.
Tre uger før eksamen: Hvorfor må vores elever ikke komme i skole?
I en stribe kommuner øst for Storebælt følger skoleledere og forvaltningsfolk udviklingen i coronasmittetallene, som var det superliga-medaljer, der var på spil. Hvis ikke smittetallene holder sig under 200, må eleverne ikke vende tilbage til skole mandag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Sengeløse Skoles leder Thomas Langkjær har skrevet til undervisningsministeren på vegne af sine afgangselever - han forstår ikke, at de ikke må komme i skole, fordi smitten er høj i enkelte bydele i Høje-Taastrup Kommune.
"Vi har jo igennem måneder fået at vide, at det handlede om, hvordan vi håndterede smitten lokalt, og at hvis vi ikke havde smitte, kunne vi få lov at åbne", siger Thomas Svenne Langkjær.
Ingen læseferie i år: Sidste skoledag for 9.-klasserne må vente til juni
Han er leder af skolen i landsbyen Sengeløse i udkanten af Høje-Taastrup Kommune, hvor der ikke har været ret meget coronasmitte. Selvom godt en fjerdedel af skolens elever kommer fra andre steder, har der stort set ikke været coronaudbrud på skolen. Men den ligger i Høje-Taastrup Kommune, der ligesom ni andre kommuner med høje smittetal, fik påbud om at holde skoler og sfo'er lukkede, da de øvrige kommuner slog dørene op efter påskeferien. Lige nu ligger incidenstallet i kommunen på 199,5 - så Thomas Langkjær aner lige nu ikke, om skolen kan åbne i næste uge eller ej.
"Selv hvis vi får lov at åbne på mandag, er det jo hver anden uge, eleverne må komme i skole. Det vil man jo normalt gøre ved, at A-sporet kommer den ene uge og B den anden - men så vil den ene 9.-klasse få to ugers undervisning på skolen før eksamen og den anden kun én. Så jeg arbejder på måske at få lov til at lade 9.-klasserne komme mere i skole på bekostning af 7. eller 8. måske", siger Thomas Langkjær.
Han - og i det gælder i øvrigt også Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler - forstår ikke, hvorfor landsbyskoler i områder uden smitte skal holdes lukket, fordi der er store smitteproblemer i bydele andre steder i kommunen.
Danske Skoleelever ærgrer sig over, at eksamen ikke blev aflyst helt
Elever har ondt i maven
Thomas Langkjær er ikke spor interesseret i at, at afgangsprøverne skal aflyses. Men efterhånden er han og 9.-klasselærerne på Sengeløse Skole bekymrede, og det samme er deres elever.
"De har ondt i maven over det her, og de sammenligner sig jo med elever, der har været i skole i en måned nu. Politikerne er nødt til at finde en måde at tage hensyn til, at nogle elever næsten ikke har fået fysisk undervisning. Vores elever var også ramt sidste år, de har slet ikke haft terminsprøver - de har aldrig prøvet noget, der minder om eksamen", fortæller Thomas Langkjær og mener, der bør tages hensyn til det, når eleverne bedømmes.
Lige før påske kom den særlige prøvebekendtgørelse for i år. 9.-klasserne skal kun op i dansk og matematik skriftligt og engelsk og dansk mundtligt. For de mundtlige prøvers vedkommende har lærerne lov at undlade at stille prøvespørgsmål om tekster, som eleverne kun har haft onlineundervisning i, hvis man på skolen vurderer, at det er nødvendigt. Hvis smittesituationen betyder, at eleverne slet ikke må komme i skole i uge 19, hvor de skriftlige prøver finder sted, kan de aflyses. Hvis de mundtlige prøver rammes af covidnedlukning, skal skolelederen forsøge at flytte dem til et senere tidspunkt inden sommerferien.
"Det er som om, politikerne tror, de nu har fundet en metode, hvor man bare kan åbne og lukke skoler fra den ene dag til den anden. Men det virker meget lidt praksisnært!", sukker Thomas Langkjær.
Særligt coronasmittetal afgør skolelukninger
