Læreruddannelsen
0   5

Initiativtager bag fri læreruddannelse: Elbæks kritik skyder langt over målet

Det er alt for tidligt at blive konkret på indholdet af en fri læreruddannelse. Derfor skyder Uffe Elbæk helt forbi med sin kritik, lyder det fra initiativtageren bag forslaget om en ny, 'fri' læreruddannelse.

Der er på ingen måde tale om nogen skandalesag, hvis flertallet bag forslaget om at etablere en fri læreruddannelse også består efter 2. og 3. behandlingen af forslaget.

Sådan lyder modsvaret fra valgmenighedspræsten i Herning Morten Kvist på Uffe Elbæks markante kritik.

"Politikerne stemmer slet ikke om uddannelsen endnu. De stemmer om, hvorvidt der skal udarbejdes et lovforslag. Så han er alt for tidlig med sin kritik. Selvfølgelig skal de vide noget mere, og det kommer også. For os har det været vigtigt at starte med at udtænke, hvilke principper bør gælde for en god læreruddannelse, og det er så dem, vi har fået godkendt af Folketinget. Så de krav, Uffe Elbæk stiller, svarer til, at man vil spise brødet, inden det er bagt", siger Morten Kvist og tilføjer:

"Når beslutningsforslaget er kommet på plads, begynder vi at udarbejde konkrete planer for indholdet, og de planer vil naturligvis være offentlige og til åben debat. Men det er jo et kæmpe arbejde, så det tager lang tid. Og det kan vi ikke sidde og lave, medmindre vi har en begrundet tro på, at det kan gennemføres. Ellers giver det ikke mening".  

Artiklen fortsætter under banneret

Kun positivt hvis det skaber præcedens

I går sagde tidligere formand for Alternativet og nuværende medlem af partiet Frie Grønne Uffe Elbæk til folkeskolen.dk, at "vi står overfor en full-blown politisk skandalesag", hvis forslaget som ventet bliver stemt igennem.

På baggrund af en lang række svar til beslutningsforslaget kalder Uffe Elbæk grundlaget for beslutningsforslaget for "ikkeeksisterende" og det tyndeste grundlag, han har oplevet som politiker set i forhold til, hvilken betydning forslaget potentielt kan få.

For i svarene fra uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremgår det nemlig, at hun vurderer, at et ja til den alternative læreruddannelse "i høj grad risikerer at skabe præcedens" for andre private uddannelser i fremtiden.

Ifølge Morten Kvist vil det dog ikke være et problem, hvis forslaget skulle vise sig at skabe præcedens - nærmere tværtimod.

"Hvis det viser sig at skabe præcedens, vil det i givet fald føre til en politisk debat, om statens uddannelsesmonopol faktisk er en god ide, og det kan godt være, at vi trænger til den debat. Hvis man læser lidt dansk skolehistorie, ser det i hvert fald ud til, at jo mere staten har interveneret i læreruddannelsen, jo dårligere er den blevet", siger han.

Kvist: Politikere kan stoppe bevillingen igen

Uffe Elbæk kritiserer også, at der endnu ikke lægger nogen form for tidsplan klar. Men den kommer også, når tiden er til det, lyder det fra Morten Kvist.

"Det vil der selvfølgelig også komme på et tidspunkt. For at få statstilskud skal vi leve op til nogle krav. Disse krav vil vi gerne diskutere, men at der vil være krav, er indlysende. Hvis det fx kræver en tidsplan for, hvornår vi skal være klar med det og det, så vil vi selvfølgelig fremlægge en tidsplan".

Morten Kvist modsiger også Uffe Elbæks udsagn om, at et ja til forslaget vil være et ja til en fast årlig offentlig bevilling på 30 millioner for evig tid.

"Vi skal ligesom alle andre frie skoler ikke alene leve op til nogle krav, vi skal også være under et vist tilsyn. Ministeriet skal fx godkende vores vedtægter og alt det, som Uffe Elbæk ellers efterlyser. Og der er ikke tale om en bevilling i al evighed. For hvis ikke vi lever op til de krav, der bliver lagt ind, så ryger vores statstilskud, ligesom det gælder for friskoler og højskoler", siger han.

Ministeren kan ikke sin historie

Morten Kvist mener også, at uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er noget på vildspor i sine vurderinger af forslaget.

"Ministeren siger, at forslaget er et brud med, hvordan vi organiserer, etablerer og placerer videregående uddannelser i Danmark. Det mener jeg simpelthen er forkert. Der er en meget lang tradition for fri uddannelsesvirksomhed i Danmark. Jeg mener snarere, at den statslige monopolisering, som er sket over mange år, er et brud", siger han og fortsætter:

"Tag bare kig på de frie skoler og efterskolerne, og ind til en gang i 1970'erne havde man stadigvæk private lærerseminarier. Alle de første seminarer i Danmark var jo indremissionske eller grundtvigske eller noget helt tredje og var frie skoler på den måde. Så det er altså ministeren, der ikke kan sin historie her".

"Hun kan så sige, at det gør vi ikke længere, men dér er vi så nogen, der siger, at det gør vi stadig og fortsat må gøre. Den frie Lærerskole i Ollerup, Friskolerne og efterskolerne eksisterer jo stadig, og de fylder ovenikøbet ret meget i debatten", lyder det fra Morten Kvist.

Forsøgsperiode kan komme på tale

Som alternativ til forslaget foreslår Uffe Elbæk, at op til af tre af de nuværende læreruddannelser får frie rammer i en forsøgsperiode. Det forslag giver Morten Kvist ikke meget for.

"Dér vil jeg gerne spørge ham: Hvorfor ikke gøre det udenfor rammerne af professionshøjskolerne? Den slags plejer han jo ellers at være stor tilhænger af. Jeg kan ikke forstå, at eksperimenter skal være inden for statsstyrede rammer. Staten har jo før i tiden opfordret til eksperimenter, som staten ikke kontrollerede. I 1954 forestod den socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bonholdt en ny læreruddannelseslov, som bl.a. handlede om, at staten skulle blande sig så lidt som muligt. Den frihed er siden blevet taget fra seminarerne".

Men kan Uffe Elbæk ikke have ret i, at man kunne starte med at give jer en forsøgsperiode til at bevise uddannelsens værd?

"Det kan da godt være. Men så skulle vi i hvert fald have en forsøgsperiode på fire år. For det tager fire år at uddanne lærere. Vi vil gerne have en statskontrolleret eksamen, hvor ministeriets censorer kan komme og bedømme vores virksomhed på resultaterne", siger han og tilføjer, at nogle eksamener formentlig skal lægges undervejs i uddannelsen.

Endnu usikkert hvor uddannelsen skal placeres

Inden førstebehandlingen tydede alle udmeldinger på, at uddannelsen vil skulle placeres i Herning. Men under førstebehandlingen lød det fra de Radikale, at de ikke vil lægge stemmer til en placering i Herning.

Hvor skal uddannelsen placeres?

"Spørgsmålet om placeringen er skudt til hjørne. Der er nogen, der ikke vil have, at den skal ligge i Herning, men som jeg har sagt før, så er viljen til stede i Herning, og dér forventer vi også, at vi ville kunne skaffe pengene til at oprette uddannelsen. Jeg forestiller mig ikke, at man vil skrive ind i loven, at den ikke må ligge i Herning. Men vi må se, hvordan det udvikler sig".

Du ser helst, at den bliver placeret i Herning?

"Det har jeg sagt mange gange. Men det er vigtigt at slå fast, at folkene i arbejdsgruppen bor i Aarhus, Sønderjylland, Holstebro, København og Herning, og vi har også kontakt til alle mulige andre, der bor spredt udover hele landet".

"Vi har kontakt med flere, der har fulgt det her blandt andet i pressen, og de har så givet tilkende, at de synes, at det er en god ide. Dem betragter vi da som vores samarbejdspartnere. Dog ligger det i vores fælles frihedstradition, at dem, der får en idé og støtter et nyt initiativ, selvfølgelig skal have en høj grad af medbestemmelse".

Forslaget om en ny fri læreruddannelse andenbehandles på tirsdag.  

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
427 andre er allerede tilmeldt