Forskning Corona
5   10

Før sommerferien: Lærernes arbejdsmiljø gennemsnitligt set upåvirket af corona

Covid-19-pandemien har mange triste indvirkninger på hverdagen. Men folkeskolelærernes arbejdsmiljø har kke været særskilt hårdt ramt. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, som dog også slår fast, at der er store variationer.

Kirsten Nabe-Nielsen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har siden foråret undersøgt hvordan lærerne oplever deres arbejdsmiljø under coronaepidemien. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Lærerforening, og resultaterne er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 2.673 folkeskolelærere i maj og 1.241 besvarelser i juni 2020. En tredje runde af undersøgelsen er planlagt til gennemførelse i november, men den foreløbige konklusion er, at det går meget godt.

"Når man ser på de områder, vi har undersøgt, er det ikke sådan, at alt i skolen er helt forfærdeligt", siger Kirsten Nabe-Nielsen til folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vores undersøgelse tyder på, at folkeskolerne og lærerne har håndteret pandemien på en måde, så vi på mange af de parametre, vi måler på, ikke kan se omfattende negative konsekvenser for undersøgelsens deltagere. Vi har fremlagt de data, vi har fundet, så ærligt som muligt, og har gjort en dyd af ikke at male fanden på væggen. Alt har ikke været sort under corona, selvom den historie måske sælger bedre".

Stor spredning på resultaterne

Kirsten Nabe-Nielsen understreger dog, at resultaterne dækker over en stor spredning, og rapporten peger da også på områder, hvor forfatterne vurderer, at der er behov for en ekstra opmærksomhed. For eksempel er det omkring hver tredje deltager, der frygter at blive smittet med covid-19 i forbindelse med arbejdet, og knap halvdelen har dårlig mulighed for at holde pauser i løbet af en arbejdsdag.

Kort om undersøgelsen

Projektet kaldes CLASS, (Covid-19's betydning for Læreres Arbejdsmiljø, Sammenhold og Smitteoplevelse). 2673 lærere svarede i maj 2020 på et spørgeskema om blandt andet arbejdspladsens risikohåndtering, mentalt helbred og vilkår for undervisningen under corona. 1.241 lærere svarede på et opfølgende spørgeskema i juni 2020. Der er planlagt endnu en opfølgning i november 2020. Danmarks Lærerforening har støttet undersøgelsen med blandt andet viden om målgruppen, men de involverede forskere er aflønnet af Københavns Universitet.

"Selv om det i gennemsnit ser ok ud helt overordnet, så kan der sagtens være områder, hvor der er problemer, og hvor man kan finde plads til forbedring. For eksempel er der en tredjedel, der siger at det psykiske arbejdsmiljø er blevet værre under corona. Men samtidig er der en tredjedel siger, at det er blevet bedre og en tredjedel mener, at det har været stort set uændret. Det er især interessant at finde ud af, hvad der kan forklare disse forskelle - og i særlig grad hvad man kan lære af det".

Hvis man selv har haft en negativ oplevelse af coronatiden med alt hvad den har indebåret af nedlukning, nødundervisning, afstandskrav med mere, kan det måske føles lidt provokerende, når en undersøgelse overordnet viser at perioden samlet set ikke har haft en negativ effekt på lærernes psykiske arbejdsmiljø og generelle velbefindende, medgiver Kirsten Nabe-Nielsen.

"Budskabet til den gruppe er naturligvis, at der selvfølgelig er både personer og arbejdspladser, hvor oplevelsen er anderledes. Det positive er, at man kan lære af hinanden, så de steder og personer, som har været tynget af forholdene under pandemien, kan komme videre" siger hun.

"Derfor er identifikation af arbejdspladser og team, hvor de særlige arbejdsvilkår under covid-19 har haft negativ indflydelse på sammenholdet med kollegerne, et af de indsatspunkter, vi opfordrer til at man får fokus på".

Undersøgelsens foreløbige anbefalinger:

Rapporten anbefaler at der fremadrettet bliver sat fokus på:

- Bedre information om passende test-adfærd.

- Opmærksomhed mod de bekymringer det kan medføre at bo sammen med personer, der tilhører en risikogruppe i forhold til covid-19.

- Tydeliggørelse af inddragelsen af tilldsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter i organiseringen af arbejdet under covid-19, når det sker.

- Afdækning af hvilke virkemidler, der kan begrænse folkeskolelærernes frygt for at blive smittet, bringe smitte med hjem eller at smitte elever og bekymringer i forhold til at kunne holde til arbejdet under de aktuelle betingelser.

- Understøttelse af mulighederne for pauser i løbet af arbejdsdagen og mental afkobling uden for arbejdstiden.

- Identifikation af indsatser, der kan bidrage til optimering af undervisningen under de ændrede vilkår.

- Identifikation af arbejdspladser og teams, hvor de særlige arbejdsvilkår under covid-19 har haft negativ indflydelse på sammenholdet med kollegerne.

 

Forsker: Brug vores resultater til at forbedre arbejdsforholdene

Den aktuelle undersøgelse kan dog ikke sige noget om, hvilke skoler eller kommuner, der har haft særlig vanskelige forhold under corona. Selv om det overordnede billede er positivt, er der områder, hvor man med fordel kan målrette en indsats og opnå forbedringer, understreger Kirsten Nabe-Nielsen.

"Jeg forslår, at skolerne kigger på vores resultater, som vi netop har gjort frit tilgængelige, og så bruger det til at starte en diskussion med medarbejderne om forholdene på den pågældende skole. Skolelederen kan bruge vores undersøge som input til at lave sin egen undersøgelse blandt medarbejderne eller, hvis det skal være mindre formelt, kan de enkelte teams bruge temaerne i undersøgelsen som afsæt til en diskussion".

DLF: Ikke en overraskende konklusion

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks lærerforening, Thomas Andreasen, finder ikke rapportens overvejende positive konklusion overraskende.

"I foråret så vi, at medlemmerne både oplevede positive og negative sider ved nødundervisningen" siger han til folkeskolen.dk. "Selvfølgelig var der bekymringer for undervisningens kvalitet og smitterisiko, men samtidig fortæller lærerne, at de i nogle henseender fik større frihed i deres undervisning og at mange overflødige opgaver blev prioriteret væk".

Thomas Andreasen har bidt mærke i, at halvdelen af undersøgelsens deltagere i juni 2020 oplevede, at de ikke kunne holde pauser i løbet af arbejdsdagen. Det bør adresseres, mener han.

"Vi så lærere bruge frikvarterne til at holde opsyn, så grupperne ikke blev blandet på tværs og så videre" siger han.

"Det gik ud over deres mulighed for selv at holde pauser, også til helt basale ting som at komme på toilettet og til almindelig restitution i løbet af dagen. Den slags slider, og det er noget, der skal mere opmærksomhed på, så vi kan komme helskindet gennem efterår og vinter".

Derudover opfordrer han skolerne til at inddrage tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter, hvis de ikke allerede gør det.

"Næsten halvdelen af de adspurgte i juni viste ikke om medarbejderrepræsentanterne havde været inddraget i tilrettelæggelsen af arbejdet i forbindelse med corona" siger Thomas Andreasen. "Vi ved andre steder fra, at det giver tryghed at vide, at tillidsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter er med inde over i sådanne situationer, så vi vil opfordre til at man gør brug af dem og fortæller at man gør det".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ