Corona
5   48

Lærer: Vi bruger 10-15 minutter af hver lektion på corona

Siden sommerferien har skullet leve op til de almindelige fagkrav, men rigtig meget af undervisningstiden forsvinder i ekstra hygiejne og på at tale om corona, fortæller en udskolingslærer.

Alle lektioner starter nogenlunde ens for tiden. Eleverne hænder skal sprittes eller vaskes, og det samme skal bordene - og så skal skolens coronarestriktioner nok en gang gentages. Efter 10 til 15 minutter kan selve undervisningen gå i gang.

Selvom startrutinen længe har ligget så meget på rygraden, at eleverne snildt vil kunne udføre den i søvne, giver den alligevel anledning til en daglig kamp.

Artiklen fortsætter under banneret

Det fortæller Maria Roneklindt, der hovedsageligt har klasser i udskolingen på Byskovskolen afdeling Benløse i Ringsted i engelsk, dansk, tysk, samfundsfag, historie og kristendomskundskab. 

"Vi bruger enormt meget tid på konflikter, fordi de unge mennesker er ikke så bange for corona, som de burde være. Det gælder både i frikvarterne og i timerne", fortæller hun og tilføjer, at hun ikke har samme udfordringer med sin 5.-klasse.

"De tager det mere seriøst. Måske er det, fordi de er mere autoritetstro, mens teenagere bare gerne lige vil prøve nogle grænser af", siger hun.

Lærerne i udskolingen er blevet enige om, at hver lektion skal indledes med en snak om reglerne.

"Det kan ikke være anderledes, og vi er nødt til at blive ved. For vi kan ikke bare trække på skuldrene og sige, at det er lige meget. Jeg bruger rigtig meget tid på at diskutere med dem. De siger 'hvorfor skal vi overholde reglerne her, når vi gør, hvad der passer os derhjemme?'", siger hun og fortæller, at det også rigtigt ofte er en kamp at få dem til at vaske eller spritte hænder.

Elever kan ikke se logikken

Eleverne har fx svært ved se logikken i, hvorfor de ikke må være sammen med deres venner fra parallelklassen i frikvarterne, når de kan være sammen i valgfagene og efter skole. Og så er det der med at holde igen med krammene heller ikke helt let at overholde.

"De siger 'hvorfor skal vi overholde reglerne her, når vi gør, hvad det passer os derhjemme?' Så kan jeg ikke svare andet end: 'Derhjemme er det forældrenes ansvar, og i skolen er det vores ansvar, og vi gør det måske på forskellige måder'", fortæller hun.

Skolen har også valgt at ændre på de rengøringsregler, man ellers gik ind til det nye skoleår med. I starten galt en grundregel om, at læreren skulle at vurdere, hvornår borde og hænder på ny havde brug for sprit eller sæbe. Men det stigende smittetryk har fået skolen til at gå tilbage til reglerne før sommerferien, hvor hver lektion blev indledt med rengøring.

"Jeg er holdt op med at spørge"

Udover gang på gang at skulle gentage de samme regler i løbet af skoletiden, bruger Maria Roneklindt også lang tid på at forsøge at forklare, når der bliver indført nye restriktioner. Senest da det igen blev forbudt at tage på lejrskole.

"Min 8.-klasse blev simpelthen så skuffede. Det er anden gang, at deres lejrskole bliver aflyst. For på lejrskolen skulle de ikke have været sammen med andre klasser", siger hun og tilføjer, at elevernes blå mandag også blev sløjfet.

Maria Roneklindt fortæller, at hun i start har forsøgt at gå dybere ind en snak med elever, hvad der kan være årsager til de forskellige regler. Men nu har hun efterhånden skiftet taktik.

"Jeg er begyndt at bruge sætningen: 'Jeg er holdt op med at spørge, hvad der giver mening, og det er I også nødt til. Og så må vi gøre det, vi får at vide og lade være med at stille så mange spørgsmål'. Men jeg forstår godt, at de unge mennesker er forvirrede og frustrerede. Vi voksne kan jo også have svært ved at se logikken i det hele".

Kontakter forældre ved overtrædelser af restriktionerne

Skolen har også som regel, at lærerne skal give forældrene besked, hver gang deres barn ikke har overholdt skolens coronarestriktioner. Noget, der især sker i frikvarterne, hvor eleverne har svært ved at forblive klasseopdelte.

"Her skriver vi hver gang hjem til forældrene, at de skal tage en snak med deres barn om reglerne, og vi sender også en besked til skolelederen. Han bliver simpelthen bombarderet med beskeder hver dag, men så får han et overblik over, hvor meget vi står i. Det vil han gerne være indover", fortæller hun.

Efter at have kørt med den model siden sommerferien, indskærper skolen fra nu af alvoren endnu mere overfor de elever, der ikke følger skolens corona-regler. Sker det flere gange, vil barnets forældre fremover blive indkaldt til møde med skolens ledelse.

Skolen har ikke haft nogen smittetilfælde, men sygefraværet er steget voldsomt i takt med, at mediernes historier om et stigende smittetryk.

"De første to-tre uger var alle klasser næsten fuldtallige, men så begyndte sygefraværet virkelig at tikke ind. Det er typisk bare har lidt snue eller lidt ondt i halsen, men reglerne er jo, at hvis man synes, at man har symptomer, så skal man ikke i skole", siger hun og fortæller, at mange af skolen elever er blevet testet.

Frygter ikke at blive sendt hjem

Hun fortæller, at hun dog generelt oplever, at eleverne ikke længere frygter corona, fordi de ikke har oplevet nogen af deres nærmeste have det.

"Jeg tror, at der er en grænse for, hvor længe unge mennesker kan være bange for noget, der ikke er sket. Nu har man fra samfundets side i lang tid sagt 'ulven kommer, ulven kommer', og for dem er den ikke rigtigt kommet endnu. Så de er ligeglade med stigende smittetal", siger hun.

Maria Roneklindt har også en klar fornemmelse af, at det langt fra afskrækker eleverne, at hele klassen risikerer at blive sendt, hvis de selv eller en anden fra klassen bliver testet positiv.

"De jubler jo bare ved tanken om at skulle hjemsendes. For dem er det bare fedt, hvis de kan sove lidt længere og så måske have lidt virtuel undervisning. Men det er ikke det samme som, at det syntes, at det var fedt at være hjemme i to måneder. Det var der rigtigt mange, der ikke gjorde", siger hun.

Ét argument har hun dog oplevet, der virkelig gjorde indtryk på eleverne. Det var udsigten til en aflyst konfirmation, hvis man blev smittet.

"Vi havde en dreng, som havde haft symptomer igennem en længere tid. Han skulle testes, lige før han skulle konfirmeres. Dér snakkede vi om, at konsekvensen kunne være, at han ikke kunne blive konfirmeret. Dér kunne man godt mærke på dem, at nu bliver det virkeligt".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.602 andre er allerede tilmeldt