Trods nye krav om ligebehandling vil specialundervisning fortsat sortere under klagenævn
Forældre kan gå til Ligebehandlingsnævnet, hvis en skole ikke skaber rimelig tilpasning til deres barn med et handicap. Det fremgår af et forslag til en lovændring. Nævnet vil ikke kunne tage stilling til spørgsmål om specialundervisning, fastlår undervisningsministeren.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil ændre loven om forbud mod forskelsbehandling, så det bliver tydeligt, at børn med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning på skoler og i dagtilbud.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil forældre kunne klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis de mener, at skolen ikke gør nok for, at deres barn med et handicap kan gå i almindelig folkeskole.
Artiklen fortsætter under banneret
De har fået undervisningsordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre til at stille en række spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om, hvilken rolle Klagenævnet for Specialundervisning så kommer til at spille.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke tage stilling til indholdet
Ellen Trane Nørby har blandt andet bedt ministeren om at præcisere, hvilke klageinstanser der har kompetence til at behandle klager efter artikel 24 i Handicapkonventionen, som handler om retten til inkluderende uddannelse.
Rimelig tilpasning
"Rimelig tilpasning er en retlig forpligtelse til at foretage tilpasninger over for en person, der på grund af sit handicap er stillet ringere end andre personer. Tilpasningsforpligtelsen angår således en individuel tilpasning møntet på den enkelte persons specifikke kompensationsbehov i en konkret situation. Det ligger i selve begrebet rimelig tilpasning, at forpligtelsen ikke omfatter foranstaltninger, som medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den, som pligten gælder for."
Kilde: Institut for Menneskerettigheder
Pernille Rosenkrantz-Theil svarer, at folkeskoleloven giver forældre mulighed for at klage over afgørelser om specialundervisning.
"Det indebærer, at forældre kan klage over henvisning til specialklasse eller specialskole eller over specialundervisning til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni ugentlige timer", skriver ministeren.
Til brug for besvarelsen har hun været omkring Social- og Indenrigsministeriet, som oplyser, at den nye bestemmelse om rimelig individuel tilpasning i skolen vil give adgang til at klage til Ligebehandlingsnævnet, som vil kunne tilkende den forurettede en godtgørelse. Men Ligebehandlingsnævnet vil alene kunne tage stilling til, om elevens ret til rimelig individuel tilpasning er tilgodeset eller ej.
"Ligebehandlingsnævnet vil derimod ikke kunne tage stilling til, om omfanget og kvaliteten af den indholdsmæssige ydelse, som leveres til barnet af den pågældende skole, er korrekt. Nævnet får heller ikke kompetence til at træffe afgørelser om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning", skriver Social- og Indenrigsministeriet i sit bidrag.
Klagenævnet ser på elevens undervisningsmæssige behov
Venstres undervisningsordfører har også spurgt, om ministeren kan be- eller afkræfte, om Klagenævnet for Specialundervisning kan tage stilling til, om almenskoler/kommuner lever op til pligten til rimelig tilpasning i forhold til specialelevens konkrete behov.
"Klagenævnet kan tage stilling til, om et barns undervisningsmæssige behov kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, herunder med støtte i mindst ni ugentlige timer, eller om barnet har behov for specialundervisning i en specialklasse eller specialskole", svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.
Men hvad så, hvis en kommune har henvist en elev til specialklasse eller specialskole på trods af, at børn med handicap ifølge Handicapkonventionen har ret til inkluderende undervisning, og at de i første omgang bør tilbydes støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt i almenklassen? Det vil Ellen Trane Nørby gerne vide.
Her gør ministeren opmærksom på, at det fremgår af forarbejderne til inklusionsloven fra 2012, at 'Kommunen med sit kendskab til barnet og de lokale forhold har de bedste muligheder for at vurdere, om kommunens specialundervisningstilbud er det rette for barnet'.
"Det betyder, at der skal være vægtige faglige grunde til at tilsidesætte en afgørelse om at henvise et barn til undervisning i en specialklase eller specialskole frem for et inkluderende specialundervisningstilbud", fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun har i et tidligere svar til Ellen Trane Nørby gjrot rede for, at inen elever kommer i specialtilbud mod deres vilje.
Ligebehandlingsnævn skal afvise klager over specialundervisning
Ellen Trane Nørby har også bedt ministeren gøre rede for, hvorvidt
- afgørelser om specialundervisning i almenskoler kan indbringes for domstolene uafhængigt af, om sagen behandles i Klagenævnet for Specialundervisning
- afgørelser om specialundervisning i almenskoler kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet
- afgørelser fra Klagenævnet for Specialundervisning om specialundervisning i almenskoler kan indbringes for domstolene
Selv om det ikke er reguleret af folkeskoleloven, kan både afgørelser, der er påklaget til og afgjort af Klagenævnet for Specialundervisning, indbringes for domstolene, svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.
I forhold til Ligebehandlingsnævnets rolle har hun igen været forbi Social- og Indenrigsministeriet, som gentager, at nævnet kun kan tage stilling til spørgsmål på sit eget kompetenceområde.
"Klager over overtrædelse af regler på eksempelvis specialundervisningsområdet vil således skulle afvises af nævnet", konkluderer Social- og Indenrigsministeriet.
Du kan læse undervisningsministerens fulde svar på Ellen Trane Nørbys spørgsmål via disse link:
MERE OM EMNET