Arbejdstidsaftale A20
1   12

Ny arbejdstidsaftale: Kredse uden lokalaftale har aftalt møder med kommunerne

Kommer den nye arbejdstidsaftale til at gøre forskel for lærerne i de 14 kommuner, hvor kreds og kommune ikke kan blive enige om en lokal aftale? I Ikast-Brande lyder der et sikkert ja, mens kredsformanden i Høje-Taastrup er meget mere usikker. I Esbjerg er svaret tja.

84 ud af 98 kommuner har indgået en arbejdstidsaftale med den lokale lærerkreds om rammerne for lærernes arbejdstid i det skoleår, vi er i lige nu.

Et af målene med den nye centrale arbejdstidsaftale er, at alle lærere i landet skal kunne mærke forskel. I tre af de 14 kommuner er der allerede aftalt en eller anden form for opstartsmøde mellem kommune og kreds. Men kredsformændene er uenige om, hvor stor betydning den nye aftale får for medlemmerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Ikast-Brande er en af de kommuner, hvor det indtil nu har været umuligt for Herningegnens Lærerkreds at forhandle en lokal arbejdstidsaftale. Kredsen er inviteret til møde med kommunen, og formand Helen Sørensen er sikker på, at den centrale arbejdstidsaftale kommer til at gøre en forskel for lærerne i Ikast-Brande.

"Absolut. Der er en forventning om og en forpligtelse til, at man inddrager parterne. Som kreds og kommune er der ting, vi skal drøfte. Når budgettet er vedtaget, skal vi inddrages og efterfølgende skal nogle ting drøftes på skolen, og der skal laves en plan på skolen. Det vil helt klart forandre noget. Der er nogle, der vil sige, at man allerede inddrager personalet, men ikke på en formel måde. Nu kan man ikke længere komme udenom lærernes stemme i forhold til arbejdstidens planlægning", siger Helen Sørensen.

Hun ved ikke, om den centrale aftale vil føre til en lokal aftale i Ikast-Brande.

"Arbejdstidsaftalen har været på dagsordenen i kommunen, men ikke med et punkt, der hedder, at nu skal vi have en lokal aftale, men det kan være, det kommer".

Esbjerg Kommune er klar til at forhandle lokalaftale 

I Esbjerg kommer formand for Esbjerg Lærerforening Maja Gundemann Østergaard lige fra et møde med kommunen om lærernes arbejdstid, da folkeskolen.dk ringer til hende. 

Der var en lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Esbjerg sidste skoleår, men kommune og kreds kunne ikke blive enige om en aftale for dette skoleår. Allerede inden sommerferien havde parterne dog aftalt at begynde at forhandle igen.

"Vi er enige om, at vi skal have en lokalaftale. Det har vi fået meget positive tilkendegivelser på fra alle niveauer i kommunen. Vi er enige om, at vi benytter den kronologi, der ligger i samarbejdsporet i den centrale aftale som udgangspunkt for de lokale forhandlinger", siger Maja Gundemann Østergaard.

I Esbjerg stemte 56,4 procent nej til den centrale arbejdstidaftale. Både kommune og kreds er nysgerrige på, hvad nej-flertallet er udtryk for.

"Det siger noget til os om, hvilket mandat vi i hvert fald ikke har. Vi tolker det på forhånd som, at vores medlemmer ikke finder det tilstrækkeligt, at en aftale i høj grad bygger på hensigtserklæringer om et godt samarbejde. Vi har kun prøvet at have en lokal arbejdstidsaftale i et år. Den var i høj grad også baseret på dialog og samarbejde. Jeg tolker det som om, at lærerne på skolerne ikke føler, at det gav dem en tilstrækkelig retfærdig og gennemskuelig fordeling af opgaverne", siger Maja Gundermann Østergaard. 

I Høje-Taastrup er der ikke store forventninger

I Høje-Taastrup, hvor KL's chefforhandler Michael Ziegler er borgmester, tror formand for lærerne i Kreds 16 Heidi Yoma Rasmussen ikke på, at den centrale arbejdstidsaftale kommer til at gøre forskel for lærerne.

"Jeg har en udtalt tvivl om, at vi kan veksle denne her aftale til bedre arbejdsforhold og en bedre folkeskole i Høje Taastrup. Jeg har ingen grund til at tro, at det bliver nemt at omsætte aftalen til virkelig resultater", siger hun.

Den manglende tiltro til aftalens perspektiver bygger Heidi Yoma Rasmussen på forløbet efter OK18, hvor lærerne og KL gav hinanden hånden på et styrket samarbejde, og at der skulle igangsættes Ny Start-initiativer lokalt i kommunerne. Men det har der ikke været meget af i Høje-Taastrup, fortæller Heidi Yoma Rasmussen.

"Med OK18 forpligtigede parterne sig på at tage initiativer til at nærme sig hinanden og til at skabe et bedre samarbejde på alle niveauer. Det vil sige, at LC og KL skulle nærme sig hinanden. Kommuner og lærekredse skulle nærme sig hinanden, ligesom skolelederne og tillidsrepræsentanterne skulle gøre det samme. Det har vi bare ikke oplevet meget af hos os, og den aftale har altså eksisteret siden den 27. april 2018", siger hun.

Michael Ziegler udtalte til folkeskolen.dk, da aftalen blev indgået, at han synes, at der er et "fint" samarbejde med lærerkredsen, og at parterne allerede har aftalt et konkret møde i kølvandet på gårsdagens resultat. Det møde finder sted 11. september, men Heidi Yoma Rasmussen har ikke de store forventninger.

"Det er et lille indledende møde, hvor der ikke skal forhandles. Vi er fine venner og kan godt snakke sammen, men det afgørende er jo, at det skal skabe forbedrede muligheder for at lave god skole".

"Men det er da noget nyt, at vi bliver ringet op, og at der er blevet aftalt et møde. Sådan var det ikke efter OK18, hvor der gik lang tid, før det lykkedes os at få aftalt et møde", siger hun og understreger, at hun vil gøre alt for, at der kommer gang i et forbedret samarbejde med kommunen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ