Arbejdstidsaftale A20
5   47

Overblik: Det har lærerne stemt ja til

Med den netop vedtagne arbejdstidsaftale er kravet om, at lærerne skal tilbringe al arbejdstid på skolen, sløjfet, og forberedelsestid bliver igen noget, hver lærer får på sin opgaveoversigt. Få tjek på begreberne og indholdet i den nye arbejdstidsaftale.

Lærernes ja betyder, at arbejdstidsaftalen er godkendt. KL's bestyrelse har også godkendt aftalen, og dermed træder den for alvor i kraft den 1. august næste år. De dele af aftalen, der handler om planlægning af næste skoleår, træder dog i kraft allerede i løbet af dette skoleår. Dog træder samarbejdet på kommuneniveau først i kraft fra 1. august 2021. Den nye aftale betyder ikke, at de lokale arbejdstidsaftaler er opsagt. Det er op til de lokale parter at drøfte, om den centrale arbejdstidsaftale skal føre til ændringer i den lokale aftale. 

Kommunal redegørelse

Artiklen fortsætter under banneret

Med aftalen kommer en række nye dokumenter og rettigheder for lærerne. 

Aftalen forpligter hver enkelt kommune til at give en skriftlig redegørelse til den lokale lærerkreds. Redegørelsen skal som minimum indeholde det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen og en beskrivelse af, hvad der indgår i undervisningstimetallet. Her skal kommunen også gøre klart, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der forventes brugt til kommunale initiativer. Kommune og kreds skal også indhente viden fra skoleledere og tillidsrepræsentanter. Redegørelsen og opsamlingen fra skolerne er udgangspunktet for en drøftelse mellem kreds og kommune.

Ideen er, at redegørelse og drøftelse skal give et godt udgangspunkt for at sikre, at der er sammenhæng mellem de opgaver, som lærerne skal udføre, og den tid de har til rådighed. Desuden kan den fælles viden bruges, når kommunerne skal prioritere penge til skolerne.

Skoleplan

Skoleplanen er et nyt dokument, som skal indeholde prioriteringerne på skolen. Skolelederen og tillidsrepræsentanten mødes og drøfter ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår. Herefter skriver ledelsen et forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer, grundlaget for prioriteringerne, overordnede beskrivelser af de prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, hvad 'individuel forberedelse' indebærer på skolen samt antal lærere på skolen.

Forslaget præsenteres for lærerne, så de kan stille spørgsmål og komme med kommentarer til forslaget, inden lederen træffer den endelige beslutning.

Slut med fuld tilstedeværelse

Med aftalen er der gjort op med arbejdstidslovens krav om, at lærerne skal være til stede på skolen i hele arbejdstiden.

Ledelsen skal efter drøftelse med tillidsrepræsentanten fastlægge principper for lærernes tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balancen mellem den enkelte lærers selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og det fælles kollegiale samarbejde.

Forberedelsen

Det har været afgørende for DLF, at lærerens tid til forberedelse ikke skulle være den rest af tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er planlagt. Lærernes tid til forberedelse af undervisningen er slet ikke nævnt i lov 409. Den spiller derimod en stor rolle i aftalen og indgår både i kommuneredegørelsen, skoleplanen og i forhold til den enkelte lærer. På lærerens opgaveoversigt skal der stå estimeret tid til forberedelse. Forberedelsen kan ikke ske i elevernes pausetid. Hvis en lærer oplever, at forberedelsestiden mindskes, fordi der kommer nye opgaver, så kan læreren bede ledelsen om at skemalægge tiden til forberedelse.

Opgaveoversigten

Opgaveoversigten skal indeholde lærerens opgaver i løbet af et skoleår. Det vil sige blandt andet planlagt tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse og estimeret tid til opgaver, der planlægges senere på året. Mindre opgaver kan samles i mere overordnede opgavekategorier. En kategori kan være "diverse mindre opgaver på skolen". På opgaveoversigten skal der være estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner varer 60 timer eller mere. Opgaveoversigten skal udleveres senest fem uger før normperiodens start.

Seniorordning

Lærere på 60 år og derover får ret til at få nedsat arbejdstiden med 175 timer mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsindbetaling svarende til beskæftigelsesgraden på det tidspunkt, ordningen indgås. I lov 409 var ordningen med som en overgangsordning, der ville ophøre i 2023. Nu fortsætter den.

Opgørelse over præsteret arbejdstid

Lærernes faste årsnorm er 1924 timer om året inklusiv ferie og helligdage. Arbejdstiden skal planlægges med minimum fire timer arbejdstimer på en arbejdsdag. Tiden skal normalt placeres mandag til fredag mellem 7.30-17. Hvis der planlægges med arbejdstid uden for det tidspunkt, skal læreren have det at vide mindst fire uger før. Skal læreren afspadsere, så skal timerne gives som sammenhængende tid i minimum fire timer.

Ledelsen skal mindst hver tredje måned udlevere en opgørelse over lærerens præsterede arbejdstid - det vil sige både den arbejdstid, som lederen har tilrettelagt, men også den arbejdstid, som læreren selv har tilrettelagt. Afregning af merarbejde sker, når skoleåret afsluttes.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ