Natur/teknologi
0   14

Så har naturfagsvejlederne fået et nationalt netværk

Der blev ønsket tillykke med netværket, da naturfagsvejledere fra 38 kommuner var til det første møde fælles møde onsdag. I alt er 80 kommuner med i det nye vejledernetværk, der er sat i gang i samarbejde med Astra og Undervisningsministeriet.

Som så meget andet har det nye netværk været corona-udsat, men nu blev det sat i gang ved et dagsarrangement i Odense Congress Center. Netværket vil arbejde for styrke naturfagene, styrke kompetenceniveauet blandt lærerne og for at skabe god undervisning, ligesom deltagerne kan inspirere hinanden. Det er en del af regeringens nationale naturvidenskabsstrategi.

I løbet af dagen blev der udvekslet mailadresser, gode undervisningsforløb og ideer fra en kommune eller skole til en anden. 

"Den nye fælles prøve i naturfag har ændret undervisningen - med den er der sket en god udvikling", sagde Lars Volf Jensen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).

"Censorerne fortæller, at undervisningen i naturfag har flyttet sig rigtig meget. Men de fortæller også, at de enkelte steder ser undervisning som for 20 år siden. Vi vil gerne se fokus på den undersøgende tilgang og på sproglig udvikling i naturfagene, for det handler om naturfaglig dannelse".

Artiklen fortsætter under banneret

Kun få har diplomuddannelsen

Specialkonsulent Margit Holm Basse fra Københavns Professionshøjskole spurgte i sit oplæg, hvor mange af deltagerne der har en fuld uddannelse som naturfagsvejleder. Kun få rakte hænderne i vejret, men mange har nogle moduler af uddannelsen eller er i gang med uddannelsen.

Især er der behov for fagfaglig opkvalificering af lærere i natur/teknologi, fortalte hun med udgangspunkt i rapporten 'Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen' fra 2019.

Margit Holm Basse sagde, at undersøgelsen tydeligt viser, at der er behov for en plan for kompetenceudvikling, når det gælder naturfagene. Og at naturfagene kun meget få steder i landet er omtalt i kommunernes planer.

"I skal gå ind i drøftelserne, om hvad der er brug for i naturfagene på jeres skole og i jeres kommune. Lederne har brug for jeres hjælp", sagde hun.

Dragør har en strategi

Et af de steder, hvor naturfagene er nævnt i kommunens planer, er i Dragør. Deltagerne havde mulighed for at høre nogle forskellige bud og et af dem fortalte naturfagsvejleder i Dragør Mette Elizabeth Hansen fra St. Magleby Skole om.

"I 2014 havde vi en meget svag naturfaglig kultur på skolerne i Dragør. Så blev et par skoler lagt sammen, og jeg fik mulighed for at tage diplomuddannelsen som naturfagsvejleder samtidig med at den fælles naturfagsprøve blev sat i værk. Jeg var vant til at arbejde sammen med en kollega, og vi oplevede, at undervisningen blev så meget bedre, når vi var sammen om den. Ledelsen bakkede op om vores fagteam-arbejde, og vi er gået fra stort set intet samarbejde til nu at udarbejde en fælles årsplanlægning, vi har fælles fleksdage og vi har udarbejdet en kanon for naturfagene", fortalte Mette Elizabeth Hansen.

Ledelsen ville gerne være med til at udarbejde en naturfagsstrategi, og den findes nu på kommunens hjemmeside. Den blev iværksat med hjælp fra et kursus hos Astra og udarbejdet mellem 2017 og 2019. Naturfagslærerne blev involveret og spurgt, hvad deres ønskescenarie var og hvad der skulle til for at interessere eleverne og udvikle naturfaglige kompetencer.

"Naturfagslærerne svarede, at de gerne ville have et netværk, så nu mødes vi to gange om året. Vi har blandt andet fået gang i nogle bigårde og har arbejdet med et dissektionsværksted for 4. klasserne på havnen. Vores samarbejde er blevet stærkere, og vi har mapper med undervisningsemner og materialer til fælles brug i Google-drev".

Mette Elizabeth Hansen sagde, at de endnu ikke holder naturfagsmaraton, men at det er vigtigt at skabe nogle ikoniske begivenheder for at få flere til at bakke op om udviklingen i naturfagene. På en naturfagsfestival havde de besøg af 1000 gæster, og alle tre skoler er nu med i naturfagsfestivalen.

"Det er vigtigt at have ledelsen med. Den skal bakke op om fagteam, og så er det vigtigt at skabe noget fælles på skolen. Man skal have kollegerne i spil".

Andre fortalte om lignende erfaringer. At arbejdet sagtens kan tage 10 år, og at det vigtigste er at finde noget fælles at diskutere på skolen. Naturfagslærerne skal ikke stå alene, man skal tage udgangspunkt i de ting, der sker på skolen. Det kan være et projekt i engineering blandt alle lærere og fag eller skolens Lego Mindstorm, der kan få arbejdet med en naturfagsstrategi i gang.

"At være vejleder er også at være sælger", sagde en af deltagerne. Det kræver et arbejde af vejlederne, og de skal sørge for ikke stå alene men alliere sig med andre lærere, så det ikke bare bliver isolerede projekter men i stedet noget, der flytter hele skolens udvikling. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.460 andre er allerede tilmeldt